Sannes Bord

Æbleskiver

æbleskiver på en tallerken

Er der noget så hyggeligt som en omgang æbleskiver her i julen – hvis du spørger mig, er det noget af det hyggeligste og især når de små banditter er hjemmelavet. 

Jeg læner mig op ad den meste kendte type æbleskive, nemlig den som laves på en dej, som minder om pandekagedej og altså uden æbler. Jeg tilføre dig en smule revet appelsinskal, da det giver en dejlig friskhed til æbleskiverne. 

Servér dine æbleskiver til en kop the, kaffe eller gløgg. 

Det skal du bruge 

  • 250 g. hvedemel
  • 1½ spsk. sukker 
  • Korn fra ½ vaniljestang eller 1½ spsk. vaniljesukker 
  • ½ tsk. natron
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 tsk. salt
  • 3 æg 
  • 4 dl. kærnemælk
  • 100 g smeltet smør
  • Revet skal fra ½ appelsin

Sådan gør du 

  1. Kom æggehviderne i én skål og æggeblommerne i en anden skål
  2. Pisk æggehvider og sukker luftigt og stift
  3. Kom mel, salt, natron, kardemomme og appelsinskal i skålen med æggeblommer 
  4. Pisk massen og tilsæt kærnemælk lidt ad gangen, indtil dejen har samlet sig og tilsæt så det smeltede smør 
  5. Vend forsigtigt æggehvidemassen i dejen 
  6. Varm en æbleskivepande godt op og kom lidt smør i alle hullerne 
  7. Fyld dej i hullerne så det fylder ca 3/4 dele af hullerne
  8. Bag æbleskiverne ved middel varme 
  9. Når kanterne begynder at være let bagt, brug da en kødnål, tynd strikkepind eller lignende til at vende halvkuglerne op på højkant
  10. Tilsæt lidt mere dej i hullet i æbleskiverne og vend den bagte del af dejen hen over så den bliver lukket 
  11. Når æbleskiverne har lukket sig hele vejen rundt, så vend dem nogle gange og bag dem til de er lækre gyldne og sprøde på hele overflade
æbleskiver i pande
Æbleskiverne vendes i panden
æbleskiver i pande

Velbekomme ! 

1 Comment on Æbleskiver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *