Sannes Bord

Banankage med chokolade

banankage med chokolade og peanuts

Kender du det, at man står med en kedelig brun banan og tænker “skal den ud eller skal den bruges til en kage”? Banankage er bare den bedste måde, at få brugt de kedelige gamle bananer på en god og hyggelig måde. Nu smager banankage jo også bare super godt, så det er ren win win!

Jeg har piftet denne banankage lidt op, men chokolade både indeni kagen og på toppen, samt et “pynte bånd” af hakkede saltede peanuts. Mums det er en god kage, som både passer godt til eftermiddagskaffen eller som en lækkert sød dessert. Denne opskrift er basseret på, at du står med en enkelt banan, men har du flere så brug bare en større form og gang opskriften op. Jeg har brugt en springform med ø 19 cm.

Det skal du bruge
  • 1 moden banan
  • 2 æg
  • 100 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 130 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 200 g mørk chokolade
  • 50 g. peanuts
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 175 gr. alm ovn
  2. Pisk smør og sukker i en skål
  3. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk massen ensartet
  4. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og si det i æggemassen lidt ad gangen.
  5. Tilsæt 50 g hakket chokolade og vend det i dejen.
  6. Kom dejen i en smurt form og bag kagen i 40 minutter
  7. Tjek om kagen er nok, ved at stikke en kødnål i midten af kagen, er den fri for dej er kagen nok, hænger der lidt dej ved så giv kagen 5 minutter mere og tjek igen.
  8. Lad kagen køle helt af.
  9. Hak peanuts til fine stykker (men ikke helt pulveriseret)
  10. Smelt 100 g chokolade over vandbad (ikke for hurtigt). Tag chokoladen af vandbadet og tilsæt den resterende chokolade over 3 gange. Når alt chokolade er smeltet så smør den på kagen og kom peanuts hele vejen rundt i kanten (det skal gå lidt stærkt inden chokoladen størkner).
  11. Servér kagen når chokoladen er størknet.

Velbekomme !

banankage med chokolade og peanuts
banankage med chokolade og peanuts

1 Comment on Banankage med chokolade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *