Sannes Bord

Brombærlikør

brombærlikørBrombærlikør smager virkelig skønt! Jeg fik plukket en hel masse skønne brombær i sommers og tænkte, at det kunne være lækkert at lave en god likør, som kunne serveres til jul. Min likør har derfor siden slutningen af august stået gemt i et køligt skab og samlet saft og kræft. Nu kan det færdige resultat endelig nydes til fx en julefrokost, til kaffen efter en god middag eller som tilbehør til et hyggeligt ostebord.

Allerførst er det vigtigt at sige, at når du laver din likør skal du væbne dig med tålmodighed. Det tager mindst 1½ måned før du står med den færdige brombærlikør, men det er bestemt det hele værd.

Det skal du bruge (giver ca. 1 L færdig likør)
  • 400 g friske brombær
  • 1 flaske god rødvin
  • 2 dl mørk sirup
  • 3 dl. vodka
Sådan gør du
  1. Skyld brombærrene godt og lad dem tørre
  2. Læg brombærrene i en skål med låg og hæld rødvinen ved.
  3. Lad blandingen stå i køleskabet og trække i 14 dage.
  4. Filtrerer saften gennem et rent klæde og kassér bærerne.
  5. Saften kommes i en skål med sirup og vodka.
  6. Rør rundt og kom saften på en stor eller et par små flasker.
  7. Opbevar din likør et køligt og mørkt sted og lad den stå og trække i 1 måned, men meget gerne længere (min likør lader jeg stå i 2-3 måneder før jeg begynder at drikke ad den).

Velbekomme !

Tip: Hæld din brombærlikør på små flasker (se billede), og brug dem fx som små hyggelige værtsgaver! 

5 Comments on Brombærlikør

    • Hej Hanne.
      Jeg bruger en rødvin med lidt frugtig smag, da jeg syntes det passer godt sammen med brombærene. Jeg bruger derfor gerne en spansk eller Italiensk rødvin, for jeg sytnes de ofte har en dejlig frutig og blød smag.
      Håber det kunne hjælpe 🙂

      Venlig hilsen
      Sanne

  1. Hej:0)
    Lyder som en skøn brombærlikør. Kan jeg bruge frosne brombær..?
    Mange venlige hilsner
    Jeanett

    • Kære Jeanett.

      Jeg har ikke prøvet med frosne brombær, men jeg tror måske de kunne blive lidt for “våde”, men måske det ville kunne fungere. Lad mig endelig høre, hvis du afprøver det, hvordan dit resultat er blevet.

      Venlig hilsen
      Sanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *