Sannes Bord

Brownie med saltkaramel


to brownies med saltkaramel

Brownie med saltkaramel- ja tak! Hvem elsker ikke en lækker brownie? Jeg er, som så mange andre, helt pjattet med dem! Det er simpelthen bare en lækkerbisken. 

I denne opskrift har jeg valgt at pifte en traditionel brownie op med en saltkaramel, bare for liiige at gøre den lidt mere syndig. Og ved du hvad? Det ér altså vildt lækkert! 

Du kan dog sagtens undvære karamellen og fx tilsætte 50 g. hakkede hasselnødder og dermed stå med en helt traditionel lækker brownie.

Brownie med saltkaramel

Virkelig lækker brownie med en cremet saltkaramel. Slet ikke til at stå for !
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid1 time 20 minutter
Ret: Dessert, kage
Køkken: Amerikansk
Keyword: brownie, chokolade, dessert, karamel, saltkaramel
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Browniedej

  • 125 g smør
  • dl rørsukker
  • dl sukker
  • 2 æg
  • 2 dl hvedemel
  • 4 spsk kakaopulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk salt
  • 50 g mørk chokolade
  • Lidt smør til smørring af bageformen
  • Lidt rasp til drys i bunden af kagen (undlad IKKE dette)

Saltkaramel

  • 150 g g mælke chokolade
  • 74 g sukker
  • 80 g piskefløde
  • 1-1½ tsk salt

Sådan gør du

Brownie

  • Smelt smørret i en gryde og lad det køle lidt af. Hak imens chokoladen groft.
  • Rør æg og begge slags sukker sammen i en skål.
  • Bland mel, vaniljesukker, kakaopulver og salt i en skål, og si det derefter ned i æggemassen. Vend det hele sammen.
  • Hæld smør og hakket chokolade i dejen og vand dejen sammen. 
  • Smør en bradepande eller et ildfast fad på ca. 30×20 cm og drys med rasp. Kassér det overskydende, som ikke hænger ved i formen. 
  • Fordel dejen i formen – dejen behøver ikke at blive smurt ud/ være pænt fordelt, da den løber helt ud og fordeler sig selv i formen under bagningen. 
  • Bag kagen ved 175 gr. alm ovn i 30 minutter. 
  • Lad kagen køle helt af, før den skæres ud i kvadrater, halveres og smørres med saltkaramel. 
    Mens kagen køler, laves saltkaramellen, da den skal hvile i 30 minutter inden brug. 

Saltkaramel

  • Chokoladen hakkes fint og kommes i en skål.
  • Sukkeret smeltes til en lysebrun masse i en gryde. Imens varmes fløden i en anden gryde, til den er lige under kogepunktet (den må endelig IKKE koge). 
  • Sukkermassen tages af kogepladen og fløden tilsættes med det samme, mens der røres godt.
  • Fløde-sukkermassen hældes over chokoladen og lades stå i 2 minnutter. Herefter røres med en dejskraber fra midten og ud i cirkelbevægelser, til karamellen er blank.
  • Smag karamellen til med salt.
  • Lad karamellen stå i køleskab i ½ time inden den smørres på brownie stykkerne.

Servér din brownie til eftermiddagskaffen eller som en lækker dessert fx med tilbehør af en lækker cremet hjemmelavet vanilje is. Du finder min opskrift på hjemmelevet vanilje is her.

Tip: Prøv også min opskrift på brownie bidder eller hvid brownie.


2 Comments on Brownie med saltkaramel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering