Sannes Bord

Grønne retter

Grønkålssuppe, cremet

Cremet grønkålssuppe med topping af æble og croutoner.

I denne søde efterårstid er der nu ikke noget så godt, som en god portion dejlig varm suppe. Her er grønkålssuppe en helt klar farvorit for både store og små.

Vinteren er lige rundt om hjørnet, men det betyder, at det er lige nu grønkål er i sæson, så det er bare med at få fat i de lækre stænger med det dejlige flotte grønne kål. Jeg kan rigtig godt lide, at spise lidt efter sæsonen, for grøntsagerne er så dejlige når de er i sæson og helt friske. Du kan selvfølgelig godt, bruge en frossen grånkål, men den friske er nu helt klart den aller bedste.

I denne opskrift, har jeg gjort suppen cremet, ved at tilføje lidt fløde og blende suppen, og så har jeg toppet med lidt frisk og sprød topping. Det syntes jeg giver et dejligt pift, til den ellers klassiske suppe. Hvis du dog, ligesom jeg, også elsker den gode gammeldags version så finder du min opskrift på den ved at klikke her, grønkålssuppe klassisk.

Suppen kan holde sig på køl i ca. 3 dage.

Grønkålssuppe cremet

Lækker og smagfuld cremet grånkålssuppe, med en skøn sprød og knasende topping. God til store og små.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid23 minutter
Ret: aftensmad, Suppe
Køkken: Dansk
Keyword: aftensmad, grønkål, grønkålssuppe, suppe
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Grønkålssuppen

  • 600 g Kartofler
  • 200 g Frisk grønkål
  • 1 stk Stort løg
  • 2 stk Hvidløgsfed
  • 1 dl Piskefløde
  • 1 L Grøntsagsbouillon
  • 1 spsk Olivenolie
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Topping

  • 1 stk Æbel Fx Ingrid Marie
  • 200 g Croutoner af daggammelt brød
  • 2-3 spsk Olivenolie
  • Lidt flagesalt

Sådan gør du

  • Skræld kartoflerne og skær dem i små firkanter. Frigør grønkålen fra stokkene og hak det groft. Sæt begge dele til side.
  • Hak løg og hvidløg groft og sauter det i en gryde med olivenolie, til løget er glasklart. Det tager et par minutter.
  • Tilsæt kartofler og svits dem lige et øjeblik og tilsæt så grøntsagsbouillon.
  • Lad suppen koge ved svag varme i 20 minutter.
  • Lav imens din topping, se nedenfor.
  • Tilsæt hakket grønkål og lad det koge med i 3 minutter.
  • Tag gryden af varmen, tilsæt fløden og blend suppen til den bliver lækker cremet.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber.

Topping

  • Skær brødet i store tern, og steg dem sprøde på en varm pande med olivenolie. Drys med flagesalt og lad dem dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.
  • Skyl æblet og skær det i små tern.

Servér den dejlige varme suppe med de friske æbletern og lækre sprøde croutoner. Hvis du ikke har mod på, selv at lave croutonerne kan du sagtens bruge købte croutoner.

Velbekomme !

Semi dried tomatos

semi dried tomatos

Semi dried tomatos er virkelig et skønt tilbehør til de fleste kød- og sommerretter, hvis du spørger mig. Det tager sin tid, men ja det er bestemt det hele værd!

I forvejen kan jeg rigtig godt lide tomater, men jeg er især vild med når min venindes bedstwfar lige laver en ekstra kasse til mig fra sin hjemmeavl. Disse tomater smager så skønt og sødt, at man næsten ikke kan lade være med bare at hapse og hapse.

Forberedelsestiden kan variere lidt, da den er nødt til at være tilpasset størrelsen på tomaterne. Tiden i denne opskrift passer til store cocktail tomater eller blommetomater. Hvis du vil lave semi dried tomatos af “den almindelige” størrelse, så vil jeg anbefale at du forlænger tiden i ovnen med 1-1½ time.

Jeg bruger i denne opskrift frisk timian, men du kan sagtens udskifte dette med fx oregano, rosmarin eller sågar salvie.

Semi dried tomatos

Fantastisk tilbehør til de fleste kød- og sommerretter. Fulde af smag, saft og kraft.
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid4 timer 30 minutter
Ret: Tilbehør
Køkken: Amerikansk, Fransk, Italiensk
Keyword: semi dried, tilbehør, tomater
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 6-8 Store cocktailtomater eller små blommetomater
  • 1-2 fed hvidløg
  • 3-4 kviste timian
  • lidt olivenolie
  • groft eller flagesalt

Sådan gør du

  • Start med at halvere tomaterne og læg dem i et ildfastfad.
  • Skær hvidløget i helt tynde skiver. Læg en skive på midten af hver tomat.
  • Drys med groft- eller flagesalt og læg ½ kvist timian på hver tomat.
  • Dryp lidt olivenolie over tomaterne (ikke for meget).
  • Bag tomaterne ved 115 gr. alm. ovn i 4½ time.
  • Kan serveres lune og kolde.

Velbekomme !

Tip; Servér dine semi dried tomatos på en skive grillet halumi – mums det er godt!

Falafel med chili

Falafel med chili er super lækkert! Og faktisk er falafel gået hen og blevet det helt store hit herhjemme. Når der en gang i mellem står kødfri-dag på kalenderen, så skal der ikke meget betænkningstid til, før der bliver foreslået falafel.

I denne opskrift har jeg lavet en spicy falafel med chili og det fungere faktisk rigtig godt. Prøv også mine opskrifter på traditionel falafel eller falafel med tun.

Du kan eksperimentere med, at tilføje lidt mere eller mindre chili efter smag, men denne opskrift giver en dejlig medium stærk smag af chili vil jeg mene. Jeg bruger et par små tørrede chillier “Guindilla Rama”, som jeg har taget med hjem fra vores seneste ferie i Spanien. Det skal lige siges, at jeg elsker at hamstre krydderier når vi er i Spanien. De har så mange lækre krydderier i deres supermarkeder og det er virkelig billigt. Så min kuffert er altid proppet med små krydderiglas på flyveturen hjem.

Nå men tilbage til falaflerne. Jeg bruger denne milde spanske chili, da jeg syntes den giver en super dejlig smag. Alternativt kunne du sagtens bruge en almindelig rød frisk chili og så evt. undlade cayennepeber.

Hvis du gerne vil lave en stor portion og gemme til en anden dag, nu du er i gang, så kan du sagtens lave en dobbelt portion og så fryse halvdelen af falafel-farsen, men den del som skal fryses skal du undlade at komme bagepulver i, før efter optøning.

Jeg servere gerne min falafel med en god salat og en god hjemmelavet hummus eller som fyld i pitabrød og tortillas. Prøv mine opskrifter på traditionel hummus eller hummus med advokado begge passer perfekt til falafel med chili.

Falafel med chili

Lækker spicy og sprød hjemmelavet falafel med chili.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid20 minutter
Iblødsætning af kikærter15 timer
Ret: Hovedret, Vegetar
Køkken: mellemøsten
Keyword: chili, falafel, kikærter, kødfri, vegetar
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 300 g kikærter
  • 1 rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 tørrede chili (Guindilla Rama)
  • 2 bunter persille
  • skal af ½ citron
  • 3 spsk hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 tsk koriander
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk røget paprika
  • 2 tsk salt
  • 1 l Olie til fritering

Sådan gør du

  • Start med at iblødsætte kikærterne natten over, min 15 timer, i rigeligt vand.
  • Skyld kikærterne, hæld vandet fra og hak dem fint. Jeg bruger en foodprocessor.
  • Hak løg, hvidløg, persille, citronskal og chili til en fin krydderurte fars. Jeg bruger igen en foodprocessor.
  • Kom kikærter, krydderurtefarsen og de øvrige ingredienser i en skål og bland det hele sammen til en fars. Husk hvis du skal fryse noget af portionen, skal du IKKE tilsætte bagepulver til den del, som skal fryses.
    falafel fars
  • Lad farsen stå i min. 20 minutter og hvile, så smagene trækker godt ud i kikærterne.
  • Varm olien godt op i en gryde. Test om olien er klar ved at stikke en træ-tandstik/ cocktailpind ned i olien – hvis det syder og bobler omkring pinden er olien klar.
  • Form 4-5 falafel kugler ad gangen og sænk dem ned i olien. Steges i 4-6 minutter, til de er gyldne.
  • Tag falaflerne op ad olien med en hulske og lad dem dryppe af på en tallerken med et par stykker køkkenrulle.
  • Servér falaflerne med en god salat og hummus.

Velbekomme !

falafel med chili, frisk salat og hummus
falafel med chili

Hurtig syltet rødkål

Hurtigt syltet rødkål er både super nemt og virkelig en dejlig spise, som tilbehør til rigtig mange retter. Og så er det jo ikke kun et tilbehør som hører julen til, selvom det jo nok er det de fleste af os forbinder denne kål med.

I denne opskrift har jeg lavet en syrlig og sprød syltet rødkål, som jeg syntes er virkelig lækkert som tilbehør til fx sommerens grillretter eller i en lækker flæskestegsburger mv.

Efter ca. en times afkøling, hvor kålen har stået og suget og soppet af sylte-marinade er det klar til at spise. Du kan også med fordel lave kålen dagen før den skal bruges, og på denne måde give kålen ekstra meget smag.

Hurtigt syltet rødkål

Lækker syrlig og sprød syltet rødkål.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Trækketid1 time
Ret: Syltning, Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: Rødkål, syltning, tilbehør
Antal: 1 glas
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • ½ rødkål ca. 500 g
  • dl eddike
  • ½ dl balsamico
  • 7 spsk honning
  • 1 spsk soya
  • 4 hele kardemomme kerner
  • 3 hele enebær
  • 3 hele rosenpeber

Sådan gør du

  • Start med at koge en sylte marinade op af alle ingredienserne undtagen kål i en gryde.
  • Snit rødkålen fint i strimler og kom det i en skål.
  • Når marinaden er kogt op og honningen er helt smeltet tages gryden af varmen.
  • Hæld marinaden over kålen og vend det hele sammen.
  • Lad kålen stå og trække og afkøle i en time. Rør i kålen et par gange undervejs.
  • Servéres afkølet, eller kommes på patentglas og opbevares i køleskab.

Velbekomme !

hurtigt syltet rødkål

Spidskålssalat med wasabi

spidskålssalat i serveringsskål

Spidskålssalat er virkelig skønt og lækkert hvis du spørger mig. Så når sommeren rammer og butikker og lokale markeder begynder at bugne med denne skønne kål, så er det bare med at komme afsted og få købt ind.

Du kan bruge din spidskål, som i denne salat, i sin rå og sprøde form, men den er virkelig også skøn hvis du lige damper den i letsaltet vand i et par minutter, lader den køle af og så blander sammen med de øvrige ingredienser.

I denne opskrift har jeg lavet en lækker cremet og sprød spidskålssalat med en lidt stærk/ krydret dressing. Jeg syntes at creme fraiche fungere rigtig fint sammen med wasabi. Jeg vil anbefale dig at smage den til undervejs. Start evt. med at tilsætte ½ mængde af min anviste mængde wasabi, så du finder frem til den “stærkhed” i dressingen, som passer til dine smagsløg. Jeg kan nemlig godt lide, at det liiige kildre en lille smule i næstehårene.

Jeg syntes at denne salat passer super godt som tilbehør til fx sommerens mange grillmenuer. Prøv den fx til min opskrift på krogmodnede koteletter i sous vide, en hel grillet kylling eller cote de boeuf (sous vide). Herhjemme servere vi også salaten i stedet for den kendte coleslaw til go’e ben eller som tilbehør til grillepølserne – se billedet nederst på siden.

Spidskålssalat med wasabi

Lækker sprød salat med en cremet wasabi dressing
Forb. tid15 minutter
Ret: Salat, Tilbehør
Keyword: salat, spidskål, tilbehør, wasabi
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Spidskålssalat

  • ½ spidskål
  • dl edname bønner
  • 3 spsk græskarkerner

Cremet wasabi dressing

  • tsk wasabi pasta
  • dl creme fraiche
  • 1 spsk neutral friskost
  • ½ dl hakket persille
  • salt og peber

Sådan gør du

  • I en skål blandes alle ingredienserne til wasabi dressingen. Start evt med 1 tsk wasabi, da det giver en meget skarpe og kraftig smag. Smag til med salt og peber.
  • Skyld spidskålet og snit kålen i tynde strimler.
  • Bland kål, edname bønner, græskarkerner og hakket persille i dressingen.
  • Serveres kølig.
    spidskålssalat med wasabi, grill pølse og nye kartofler

Velbekomme !

spidskålssalat med wasabi, grillpølse og nye kartofler
Spidskålssalat med wasabi, grillpølse og nye kartofler

Smørdampede hvide asparges med brunet smør

smørdampede hvide asparges med brunet smør

Er der noget som friske smørdampede hvide asparges ? Nej vel, de smager bare helt vidunderligt hvis du spørger mig! Herhjemme er vi simpelthen vilde med denne smukke grøntsag, serveret som en enkel men delikat forret på en solrig sommerdag. Og ja, så passer et glas hvidvin rigtig godt til også!

Jeg vælger i denne opskrift at servere lidt brunet smør til, og det frembringer fint smagen af aspargesne. For at komme den søde og lidt nøddet smag fra det brunede smør imøde, serveres også lidt citron ved siden, samt lidt revet citronskal på toppen.

Den mere traditionelle udgave af denne forret ville være, at servere den med en god hollandaise sauce til, hvilket helt sikkert også er virkelig lækkert. Dog er en brunet smør noget lettere at have med at gøre, og som sagt syntes jeg, at smagen af hvide asparges kommer mere frem når de serveres med en brunet smør frem for en hollandaise sauce.

Smørdampede hvide asparges med brunet smør

Virkelig skøn sommer-forret, nem og hurtig at lave. 
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid25 minutter
Ret: Forret
Keyword: asparges, forret, smør
Antal: 2
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Smørdampede hvode asparges

  • 8 Store fine og friske hvide asparges
  • 25 g Smør
  • Salt fint + lidt groft til servering
  • 1/4 Citron

Brunet smør

  • 100 g smør

Sådan gør du

  • Start med at skrælle aspargesne, fra hovedet og helt ned. Vær lidt omhyggelig her, for det smager ikke godt at sidde og tygge i et stykke skræl. Skær til sidst bunden af aspargesne. 
  • Hæld lidt vand i en pande, til ca. 1,5 cm op ad kanten. Tilsæt smør og salt. 
  • Varm vandet op til lige under kogepunket og kom aspargesne i vandet. Hold øje med at vandet ikke begynder at koge, men det skal boble ganske lidt, så du holder temperature på lige under kogepunktet.
  • Vend aspargesne et par gange undervejs og lad dem smørdampe i 4-5 minutter. Du kan se at de er nok, når de er blevet lidt mere blød og klare i overfladen. 
  • Lav imens din brunede smør. 

Brunet smør

  • Smelt smørret i en gryde ved middel varme. 
  • Når smørret begynder at bruse, skrues lidt op for varmen. Lad smørret bruse til det begynder at brune. Hold øje, smørret skal brunes men ikke brændes. 
    smeltet smør
  • Når smørret har fået en fin brun farve og en sødlig duft, slukkes for varmen. Lad bundfaldet ligge sig og hæld så smørret gennem en si over i en skål. 
  • Serveres varm, da den ellers tykner. 
    brunet smør
  • Servér de dampede hvide asparges med lidt revet citron skal, groft salt,  brunet smør og et par skiver citron. 
    Velbekomme ! 
    smørdampede hvide asparges med brunet smør

Lasagne af plantefars (vegetar)

lasagne af plantefars

Lasagne er altid lækkert, det er i hvert fald sådan vi har det herhjemme. Jeg har lavet mange udgaver af lasagne, netop fordi at denne ret nærmest kan bære det meste og er en god anledning til lige at få brugt lidt af de rester, som kan ligge på grøntsagshylden.

I denne opskrift har jeg prøvet kræfter med plantefars. Jeg syntes at plantefars er en lidt sjov at arbejde med og i lasagne er det faktisk ret lækkert og næsten ikke til at smage forskel fra oksekøds udgaven, som vi kender den.

lasagne af plastefars

Denne lasagne af plantefars bliver rigtig dejlig cremet, da plantefars er lidt mere blød i konsistensen end en kød-udgave er. Smager også rigtig godt kold i madpakken!

Hvis du gerne vil have, at der er lidt mere smæk på smagen, så prøv at tilsætte lidt frisk hakket chili eller lidt cayenne peber. Det giver en dejlig varme til retten.

Lasagne af plantefars (vegetar)


Forb. tid35 minutter
Tilb. tid40 minutter
Simretid20 minutter
Samlet tid1 time 15 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: hovedret, kødfri, lasagne, vegetar
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Lasagne sauce

  • 400 g plantefars (jeg bruger den fra Naturli´)
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 1 stang bladselleri
  • 1 dåse purerede tomater
  • 1 dl tør hvidvin
  • 5 spsk spidskommen
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 1 knivspids allehånde
  • 1 tsk røget paprika
  • salt og peber
  • lidt olie til stegning

Mornay sauce

  • 1 spsk hvedemel
  • 2 dl mælk
  • 25 g smør
  • 75 g revet ost
  • ½ tsk stødt muskatnød
  • salt og peber

Øvrige ingredienser

  • 125 g revet ost
  • 9 lasagneplader

Sådan gør du

Lasagne sauce

  • Hak løg og hvidløg fint og svits det i lidt olie i en gryde til løgene er glasklare. 
  • Hak gulerødder og bladselleri fint. Brug evt. en minihakker. Tilsæt til løgene og svits et par minutter. 
  • Tilsæt plantefars og rør godt rundt, så farsen fordeles og brunes lidt.
  • Tilsæt hvidvin og lad det koge ind.
  • Tilsæt purerede tomater og krydderier. Lad nu retten simre under låg ved svag varme i 20 minutter. 
    Lav imens mornay saucen.

Mornay sauce

  • Rør mel og 2 spsk. mælk sammen i en gryde uden varme. 
  • Rør resten af mælken i  og tænd for varmen. 
  • Når saucen er lige under kogepunktet tilsættes smørret og saucen koges ved svag varme under omrøring i 5 minutter. 
  • Tilsæt revet ost, stødt muskatnød, salt og peber. 
  • Lad osten smelte, stadig under omrøring og smag saucen til med muskatnød, salt og peber. 
    Når osten er helt smeltet er saucen klar. 

Samling af lasagnen

  • I et ildfast fad kommes mornay sauce i bunden og derpå et lag lasagne plader. I min form passer det med 3 stk. lasagneplader i hvert lag for at dække hele fladen. 
  • Ovenpå lasagnepladerne kommes 1/3 af lasagne saucen.
    Fortsat så med lasagneplader, lasagne sauce, lasagneplader, lasagnesauce, mornay sacue og til sidst revet ost. 
  • Bag lasagnen ved 175 gr. varmluft i 40 minutter. 
    Velbekomme ! 
lasagne af plantefars på gaffel

Servér fx din lasagne med en lækker og sprød frisk grøn salat.

lasagne af plantefars og salat
Lasagne af plantefars og en lækker grøn salat

Tip: Prøv som altarnativ også min, lasagne bolognese den traditionelle, hverdags lasagne eller fiskelasagne.

Hummus med avokado

hummus med advokado

Hummus er en skøn mellemøstlig puré/ dip, som du kan lave på rigtig mange forskellige måder. Denne opskrift giver en lækker cremet hummus med en skøn og mild smag af avokado. Brug din hummus til at smøre på brødet i en lækker sandwich, som dip til grøntsager eller som tilbehør til kød- eller vegetarretter.

Herhjemme holder sådan et glas med hummus med avokado ikke særligt længe, da det netop er en skøn puré som bare kan nydes på så mange måder. Faktisk er vi begyndt at servere til vores nachos, og det skal lige hilses at sige, at det kan man sagtens!

Du kan godt bruge kikærter fra en dåse, hvis du ønsker at spare lidt for forberedelsestiden. Dog vil jeg lige sige, at det smager klart bedst hvis du anvender tørrede kikærter og væbner dig med lidt tålmodighed.
Anvender du dem på dåsen, skal du skære lidt ned på væden, undlad vandet og prøv i første omgang kun at tilsætte ½ dl. olie og så tilfør lidt ad ganegn til du får en fin blød konsistens.

Hummus med avokado

Cremet og lækker hummus med smag af avokado.
Forb. tid55 minutter
Tilb. tid15 minutter
Iblødsætning10 timer
Ret: dip, Forret, frokost, Tilbehør
Køkken: mellemøsten
Keyword: avokado, dip, hummus, kikærter
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 200 g kikærter
  • 1-2 avokadoer (hvis de er små, så brug to)
  • 2 fed hvidløg
  • 5 spsk tahin
  • ½ lime (saften)
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl vand
  • 6 dråber tabasco
  • ½ tsk ingefær puré
  • spsk spidskommen
  • ½ spsk koriander
  • 1 laurbærblad
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at sætte de tørrede kikærter i blød i rigeligt vand i 10 timer.
  • Skyld derefter kikærterne grundigt. Kom ærterne og laurbærbladet i en gryde med vand og kog dem ved svag varme i 40 minutter.
  • Hæld vandet fra og lad kikærterne køle af før de blendes.
  • Kom de afkølede kikærter og de øvrige ingredienser i en blender eller foodprocessor (personligt foretrækker jeg en foodprocessor) og blend massen til en cremet puré.
  • Hummus med avokado kan opbevares på køl i en tætlukket beholder/ glas i ca. 1 uge.

Velbekomme !

hummus med advokado

Tip: Prøv at tilsætte ½-1 rødløg til din hummus med avokado, det giver både en flot farve og en ekstra god smag.

Dahl – Indisk linseret (vegansk)

dahl med creme fraiche og naan brød

Dahl eller daal, som den også bliver kaldet. Er en rigtig skøn og særdeles velsmagende Indisk linse(gryde)ret. De skønne krydderier leder tankerne hen mod Indiens lækre køkken og giver varmen på en efterårs eller vinterdag. Opskriften er egnet både til det vegetariske og det veganske køkken.

Jeg bruger en blanding af grønne og røde linser, men du kan sagtens blot nøjes med den ene slags. Jeg syntes bare det giver en god smag og tekstur i retten, at blande dem.

Jeg servere min dahl med creme fraiche, lidt persille og selvfølgelig hører sig et lækkert naan brød til.

Prøv min opskrift på hjemmebagt naan brød. Du finder opskiften her. Alternativt til creme fraiche, kunne en lækker raita dressing (indiske mynte dressin) også pifte denne ret op. Du finder min opskrift på en super lækker raita her.

Det skal du bruge (4 personer)

  • 125 g. røde linser
  • 125 g grønne linser
  • 2 gulerødder
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. wasabe
  • 7½ dl. hønse- eller grøntsagsbouillon
  • Krydderiblanding af: 1½ tsk. ingefær, 2 spsk. garam masala, spsk. spidskommen, ½ tsk. karry, 1 tsk koriander, ½ tsk. kardemomme, 1 tsk. chiliflager.
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Start med at skylle linserne grundigt og ad flere om gange.
  2. Hak løg og hvidløg fint, skær gulerødderne i fine tern.
  3. Bland krydderiblandingen sammen og kom den i en tør gryde.
  4. Rist krydderierne af i ½ minut.
  5. Tilsæt olie, wasabe og begge slags løg.
  6. Svits løgene i 1 minut og tilsæt så gulerødder og linser.
  7. Svits det hele af og tilsæt bouillon og hakkede tomater.
  8. Lad retten koge ved svag varme i 40 minutter.
  9. Smag til med salt og peber.

Velbekomme !

Tip: Tilsæt lidt stegt kylling i strimler, det smager rigtig godt!

dahl med creme fraiche og naan brød

Falafel – hjemmelavet sprød og lækker!

falafel

Falafel er virkelig en dejlig vegetarret, som vi er ret så vilde med herhjemme. Disse sprøde kikærte-kugler, bliver bedst hvis de friteres i en frituregryde eller bare en almindelig gryde med solsikkeolie. Alternativt kan du bage dem i ovnen ved 20 grader i ca. 20 minutter eller stege dem i lidt olie på en pande, dog vil de ikke være helt så fine runde som ved fritering.

Forberedelsestiden er lidt lang, da kikærterne skal stå i blød i min. 15 timer, men derefter går det hele nemt. Der er selvfølgelig dem som mener, at man sagtens kan bruge kikærter på dåse, men jeg syntes altså at det bliver en kedelig falafel, som slet ikke har bid som disse af tørrede kikærter har.

Jeg servere denne falafel som fyld i tortillas men de er også super lækre i et pitabrød eller bare som topping på en god sprød salat. Prøv at servere en hjemmelavet hummus til, det er også virkelig skønt. Du finder her min opskrift på traditionel hummus og hummus med avokado.

ingredienser til falafel

Jeg burger en foodprocessor til at hakke for mig, men har du ikke sådan én kan du sagtens selv finthakke dine ingredienser i stedet.

Falafel – traditionel

Hjemmelavet falafel, sprød og lækker.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid20 minutter
Iblødsætning af kikærter15 timer
Ret: Hovedret
Køkken: mellemøsten
Keyword: falafel, kikærter, kødfri, vegan, vegetar
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 300 g kikærter
  • 1 stort løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 bundter persille
  • 1 tsk koriander
  • 1 spsk spidskommen
  • 2 tsk salt
  • 3 spsk hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 l Olie til fritering fx solsikkeolie

Sådan gør du

  • Start med at iblødsætte kikærterne i rigeligt vand natten over, min. 15 timer.
  • Skyld kikærterne og lad dem dryppe af i en si.
  • Hak kikærterne meget fint. Jeg bruger en foodprocessor.
  • Hak derefter løg, hvidløg og persille til en fars.
  • Bland kikærter og krydderurtefarsen sammen med de øvrige ingredienser.
  • Lad farsen stå og trække i 20 minutter.
  • Varm olien godt op i en gryde. Test om olien er klar ved at stikke en træ-tandstik/ cocktailpind ned i olien. Hvis det syder og bobler omkring pinden er olien klar.
  • Form 4-5 falafler ad gangen og sænk dem ned i olien.
  • Steg falaflerne i olien i ca. 4-6 minutter, til de er gyldne.
  • Tag falaflerne op af olien med en hulske og lad dem dryppe af på en tallerken med et par stykker køkkenrulle.

Velbekomme !

falafel i tortillas

Tip: Prøv også min opskrift på falafel med tun og falafel med chili.