fbpx
Sannes Bord

Hovedretter med fjerkræ

Chicken korma (Indisk)

indisk chicken korma

Chicken korma eller kyllinge korma, som det kaldes på Dansk er virkelig en af Indiens skønne retter. Jeg er faktisk ret så vild med det indiske køkken generelt, fordi deres mad simplethen er pakket med smag og fylde. Denne opskrift på chicken korma er ingen undtagelse.

Du kan med fordel forberede din kylling om aftenen dagen før, og ligge kyllingen i marinaden, så den kan nå at suge en masse god smag til sig, men hvis du ikke lige har tid til det, så bare lav det når det er muligt, men lad det trække minimum 3 timer på køl.

Jeg laver altid en god stor portion når nu jeg er i gang, da denne ret faktisk egner sig rigtig godt til madpakken eller som fryseret.

Af tilbehør til chicken korma, syntes jeg at kogte ris, raita og naan brød er super lækkert (se billedet). Du kan finde min opskrift på en hjemmelavet raita (indisk mynte dressing) her, samt min opskrift på et skønt hjemmebagt naan brød her.

Chicken korma (Indisk)

Super lækker og smagfuld indisk chicken korma.
Forb. tid35 min
Tilb. tid45 min
Marinerings tid3 t
Ret: aftensmad
Køkken: Indisk
Keyword: chicken korma, indisk, kylling
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Marinade

  • 600 g kyllingeinderfilet eller kyllingebryster
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 2 fed hvidløg
  • 2 cm frisk ingefær (revet fint)
  • 2 spsk oliven olie
  • ½ lime (saften)
  • 2 spsk garam masala
  • 1 spsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • ½ rød chili fint hakket
  • salt og peber

Korma sauce

  • 1 ds kokosmælk
  • ½ ds tomatpuré
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 cm frisk ingefær
  • 2 tsk garam masala
  • ½ rød chili
  • evt. lidt maizena til jævning

Sådan gør du

Marinering af kødet

  • Skær kyllingekødet i mundrette stykker.
  • Bland alle ingredienserne i en skål eller en frysepose, til en jævn marinade.
  • Tilsæt kyllingen og bland det hele godt sammen.
  • Lad kyllingen marinere i køleskabet natten over, eller minimum 3 timer.

Korma saucen

  • Hak løg, hvidløg og chili fint. Riv ingefæren fint. Svits det hele i en pande med olivenolie og garam masala (jeg briuger en wokpande, alternativt en pande med høj kant).
  • Tilsæt kyllingen inkl. marinaten og steg kødet godt af i ca. 5-8 minutter.
  • Tilsæt tomat puré og kokosmælk og lad retten simre i 30 minutter.
  • Smag til med salt og peber.
  • Hvis du ønsker en tykkere sauce, så kan du med fordel jævne med maizena.

Velbekomme !

Chicken korma med ris, raita og naan brød

Hvis du kan lide chicken korma, vil du helt sikekert også syntes godt om butter chicken, som også er en sand perle fra det indiske køkken. Du finder min opskrift på en super dejlig butter chicken her.

Kylling i paprika

kylling i paprika med tilbehør

Utrolig smagfuld, mør og lækker kylling i paprika, ovnstegt i fad. Rigtig smovse mad, som virkelig er en vinder på et hvert middagsbord.

Denne opskrift giver en super dejlig og mør kylling, da kyllingen tilberedes i en lækker fløde-tomatsovs smagt til med godt med paprika, som giver sovsen en skøn varme. Retten er nem og hurtig at bikse sammen, således en ret god hverdagsret på dage hvor det lige skal være lidt ekstra lækkert.

Jeg elsker kylling, det er simpelthen så taknemmeligt at arbejde med, og mulighederne for en lækker ret er nærmest uendelige. Jeg er dog tilhænger af, at brug en hel kylling når nu jeg er i gang, fordi jeg syntes at kødet således har mest saft og kraft i sig. Hvis man ikke lige er til, at der er ben i nogle af stykkerne i fadet, så kan der sagtens anvendes kyllingebryster udelukkende i retten. Et lille tip til når du som her, laver en ret hvor kyllingen parteres, så gem skroget og kog fx en lækker fond eller suppe herpå, på denne måde får du allermest ud af din kylling og undgår for meget madspild. Se min opskrift på en lækker hønsekødssuppe her (udskift blot suppehønen med kyllingeskroget og halvér vandet, så får du en lækker suppe).

Jeg har på billedet valgt at servere ris og en frisk salat til, men der kunne også fx serveres kartoffelmos og kogte grøntsager til eller noget helt tredje, som du lige står og syntes smager godt sammen med din kylling.

Retten egner sig også rigtig godt til reste-mad dagen efter, da kødet har fået lidt ekstra tid til at trække den gode smag fra sovsen til sig.

Kylling i paprika

Mør, saftig og utrolig lækker ret med kylling og paprika.
Forb. tid30 min
Tilb. tid35 min
Ret: aftensmad, Hovedret, kylling
Køkken: Dansk
Keyword: aftensmad, hverdagsmad, kylling, ovnstegt, paprika
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 1 hel kylling (1200-1400 g)
  • 2 gulerødder
  • 1 rød snakpeber
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 6 store champignon
  • 2 grøn chili
  • 1 ds hakkede tomater
  • spsk tomatpasta
  • dl fløde (du bestemmer selv for fed den skal være)
  • 1 stk hønsefond- eller bouillonternning
  • paprika
  • røget paprika
  • salt og peber
  • Lidt olie og smør til stegning

Sådan gør du

  • Start med at partere din kylling og gem evt. skroget fx til at koge suppe på dagen efter, hvis du ønsker.
  • Varm en pande med ca 1 spsk olie og lidt smør godt op.
  • Krydr kyllingestykkerne med salt, peber og paprika, og steg dem gyldne et par minutter på hver side, i panden.
    kylling steges i pande
  • Skærm i mens dine grøntsager. Løget skæres i tern, hvidløg og grøn chili skæres i fine tern. Gulerødder skærres i mønter, peberfrugt i stave og champignon i tykke skiver.
  • Kom kyllingestykkerne op i et ovnfast fad (du skal ikke rengøre panden, den bruges nu til at stege grøntsager i, og de får en skøn smag af at steget i det fedt der er tilbage på panden). Tænd ovnen på 180 gr. varmluft.
    kyllingestykker i ovnfast fad
  • Svits herefter først løg, hvidløg, chili og gulerødder i panden, indtil løgene er glasklare. Tilsæt så peberfrugt og champignon og vend det hele godt sammen. Kryder med salt, peber og lidt røget paprika (ca. 1 tsk) og almindelig mild paprika 2 tsk.
  • Når champignonerne er ved at have suget saften på panden, tilsættes tomatpasta og svitser med et minuts tid. Tilsæt herefter hakkede tomater og fond eller bouillonterning. Rør sovsen godt sammen og lad det simre i 3 minutter. Tilsæt til sidst fløden og lad sovsen tykne lidt.
  • Smag til med salt og peber.
  • Hæld sovsen over kyllingestykkerne og kom fadet i ovnen. Steges i ovnen i 35 minutter.
  • Servér fx med kogte ris og en frisk grøn salat.

Velbekomme !

kylling i paprika med ris og en frisk grøn salat

Andebryst mørt og saftigt (sous vide)

andebryst sous vide

Andebryst bliver helt vidunderligt saftigt og mørt, når det tilberedes i sous vide. Denne tilberedningsmetode lader alt saft og kraft blive i kødet og giver et super velsmagende stykke kød.

Jeg steger mit andebryst på en glohed grill et par minutter til sidst, på denne måde får brystet et dejligt sprødt skin som kronen på værket!

anderbryst i sous vide pose

Andebryst mørt og saftigt (sous vide)

Forb. tid10 min
Tilb. tid3 t 35 min
Hviletid5 min
Samlet tid3 t 45 min
Ret: Hovedret
Keyword: andebryst, grill, hovedret, sousvide
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 2 ferske Andebryster
  • 4 kviste timian
  • 2 fed hvidløg

Sådan gør du

  • Kom andebrysterne ned i hver deres sous vide pose, sammen med to kviste timian og et fed hvidløg skåret i tykke skiver. 
  • Tilbered andebrysterne ved 61 grader i 3½ time.
  • Varm en grill godt op.
  • Tag andebrysterne ud af poserne og tør dem lidt af. Krydr med groft salt og friskkværnet peber.
  • Steg andebrysterne kort på grillen til skindet begynder at blive godt sprødt – pas på du ikke tilbereder dem for længe på grillen, de skulle endelig ikke gerne gennemsteges. 
  • Lad andebrysterne hvile i 5 minutter før de skæres i tyndeskiver og serveres. 
    Velbekomme ! 
grillet andebryst, sous vide

Serveres fx med rustikke pommesfrites, lidt pandestegt grønt og en hurtig sovs af saften fra poserne og lidt fløde.

andebryst med rustikke pommes frites og pandegrønt

Velbekomme!

Tip: Prøv også min opskrift på andelår tilberedt i sous vide eller langtidsstegt andesteg.

Grydestegt kylling – Gammeldaws kylling med brun sovs og agurkesalat

grydestegt kylling med persille

Grydestegt kylling er en vaskeægte mormor ret. Retten minder mig om min barndom, og vækker en masse dejlige minder om gode stunder rundt om middagsbordet. Og faktisk så mindes jeg, at det egentlig var en ret som ofte hørte weekenden til. Derfor var der også mulighed for at spise den til middag i stedet for til aften, hvilket jeg altid har syntes har været virkelig hyggeligt og i den helt rigtige “mormor-mad’s-ånd”.

Vi spiser nu meget sjældent varm mad til middag, det er er der jo simpelthen ikke tid til i hverdagen. Dog kan denne ret stadig et eller andet, selvom den serveres til aften. Herhjemme er vi vilde med det! Jeg elsker den fantastiske smag, som kyllingen og ikke mindst sovsen får, når man tilbereder sin kylling i en gryde. Når der så serveres nye kartofler og hjemmelavet agurkesalat til, ja så er der ikke et øje tørt.

Ja grydestegt kylling er en rigtig søndags middagsret og hele huset kommer til at dufte virkelig lækkert mens kyllingen koges! Hvis du er ked af at skulle undvære det sprøde skin, kan du lade din kylling riste lidt under grill i ovnen mens du laver sovsen. Personligt, syntes jeg at kyllingen bliver så dejlig mør og saftig, at jeg helt glemmer skindet.

Grydestegt kylling – gammeldaws kylling med brun sovs og agurkesalat

En vaskeægte klassisk mormor ret, som bare smager af mere.
Forb. tid30 min
Tilb. tid1 t
Tilbehør40 min
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: dansk, hovedret, kylling, mormormad, søndagsmiddag
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 1 stor fersk kylling (1400-1600 g)
  • 4 dl vand
  • 1 hønsebouillon terning
  • 50 g smør
  • 1 potte persille
  • maizena til jævning
  • sovsekulør
  • salt og peber

Tilbehør

  • 1 kg kartofler
  • 1 portion agurkesalat se min opskrift ved at følge linket i teksten

Sådan gør du

  • Skyld og rens kyllingen, drys med salt og peber indeni. Fyld den derefter med så meget persille (uden stilke), som der kan være og luk med kødnåle.
  • Krydr med salt og peber på hele ydersiden af kyllingen.
  • Smelt smørret i en gryde og steg kyllingen på alle fire sider, så skindet bliver gyldent.
  • Læg kyllingen med brystsiden opad og hæld vand og bouillonterningen ved.
  • Lad kyllingen koge ved lav varme under låg i 1 time.
  • Mens kyllingen koger kan du lave din agurkesalat og koge dine kartofler.
  • Hæld vandet fra kyllingen over i en lille gryde til sovs.
  • Mens du laver sovs holdes kyllingen varm i gryden. Hvis du ønsker sprødt skind, så kom kyllingen i et fad i ovnen eller på en grill ved 225 gr.
  • Kog sovsen op og smag til med salt og peber. Jævn med maizena og tilføj sovsekulør til sovsen får den ønskede farve.
  • Servér kyllingen med kogte kartofler, brun sovs og agurkesalat.

Server kyllingen med kogte kartofler, brun sovs og agurkesalat. Velbekomme !

Butter chicken (Indisk)

indisk butter chicken med ris

Skal smagsløgene forkæles, så kan det indiske køkken bare noget helt specielt. Butter chicken er ingen undtagelse. Denne helt fantastiske ret er virkelig fuld af saft, kraft og ikke mindste smagen af Indien.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med denne ret, da jeg var på weekendtur med en veninde i Berlin. Vi besøgte en skøn Indisk restaurant, hvor de serverede den lækreste og meget autentiske Indiske mad. Jeg kan desværre ikke huske hvad restauranten hedder – men lækkert var det. Denne aften fik vi serveret bl.a. butter chicken, og allerede efter første mundfuld var jeg solgt.

Jeg har i denne opskrift forsøgt, at komme frem til den samme lækre smag og jeg syntes det er lykkedes rigtig godt. Dog har jeg valgt ikke at anvende helt så meget smør, som de nok gjorde i Berlin. Hvis du ønsker en lidt mere “smørret” udgave, så skal du i stedet for olivenolie anvende ca. 4 spsk. Ghee (klaret smør) og så evt. give retten en lille klat smør på toppen ved servering.

Butter Chicken

Den klassiske indiske butter chicken.
Forb. tid15 min
Tilb. tid30 min
Marinering af kylling1 t
Ret: Hovedret
Køkken: Indisk
Keyword: butter chicken, indisk, kylling
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 800 g kyllinge bryster

Marinade til kyllingen

  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk ingefær puré
  • dl neutral yoghurt
  • 1 spsk limesaft
  • 2 tsk koriander
  • tsk spidskommen
  • 2 spsk garam masala
  • 1 tsk chilipulver
  • tsk gurkemaje
  • 1 tsk røget paprika

Butter chicken sovsen

  • 2 spsk olivenolie
  • 50 g smør
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk ingefær puré
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 spsk spidskommen
  • spsk garam masala
  • tsk koriander
  • ½ tsk knust bukkehornsfrø
  • 1 tsk chilipulver
  • 1 spsk sukker
  • tsk salt
  • 3 spsk vand
  • dl fløde (evt. madlavningsfløde)
  • Lidt mandelflager og frisk persille eller frisk koriander til pynt.

Sådan gør du

  • Start med at lave din mariande; Hak løg og hvidløg fint og hæld massen i en stor frysepose sammen med de øvrige marinade-ingredienser.
  • Skær kyllingebrysterne i store tern og kom dem i posen med marinaden. Luk posen og vend kylling og marinade godt sammen.
  • Lad kyllingen marinere i mindst 1 time på køl. Vend posen et par gange undervejs. Har du god tid, kan du med fordel lade kyllingen ligge og marinere på køl til dagen efter.
  • Varm en pande med olivenolie og hæld kylling og marinade herud på.
  • Steg kyllingen til den begynder at tage lidt farve.
  • Tag kyllingestykkerne op og læg dem til side, brug panden til sovsen.
  • Hak løget fint og svits det i 30 g smør på panden, til de bliver glasklare.
  • Tilsæt finthakket hvidløg og ingefærpuré og svits det hele i 1 minut.
  • Tilsæt de tørre krydderier (undtagen sukker) og svits det i ca. ½ minut, til duften bliver stærk af krydderier.
  • Tilsæt de hakkede tomater og lad det simre ved svag varme i 10 minutter. Rør i sovsen af og til.
  • Tag sovsen af varmen og hæld det hele ned i en blender. Tilsæt vand og blend indtil det en konsistens som en puré.
  • Hæld pureen tilbage i panden og rør fløde, 20 g smør og sukker i.
  • Tilsæt kyllingen og evt. overskydende saft herfra og lad retten simre ved svag varme i 10 minutter.
  • Servér med et drys mandelflager, frisk persille eller koriander og ris.

Velbekomme !

indisk butter chicken med ris

Indisk kalkungryde med butter beans

Det indiske køkken er virkelig lækkert og smagfuldt hvis du spørger mig. Jeg elsker at der bruges en masse skønne krydderier, som giver en kraftig og ofte lidt stærk smag – dog skal det være på den behagelige måde, dvs. jeg er altså ikke vild med at få lammet mine smagsløg af chili.

Denne indiske kalkungryde har en dejlig krydret og lidt stærk smag. Jeg syntes retten passer rigtig godt til menuen på en kold og våd vinterdag. Sådan en dag, hvor man liiige har brug for et lille eksotisk pust og lidt varme krydderier til at holde varmen på.

Du kan sagtens tilføre mere eller mindre fx chili til retten, og dermed selv regulere hvor stærk du syntes retten skal være. Denne opskrift vil jeg kategorisere som middel-stærk.

Det skal du bruge (3-4 personer)

  • Krydderiblanding af: 2 tsk. garam masala. 1 tsk. karry. 1 tsk. spidskommen. 1 tsk. ingefær. 1 tsk. koriander. ½ tsk. kanel og ½ tsk. chilipulver.
  • 400 g kalkunbryst
  • 1 porre
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ broccoli inkl. stokken
  • 2 stænger bladselleri
  • 240 g. (forkogt) butter beans
  • 4 spsk. olie
  • 1½ dl. fløde (du bestemmer selv hvor sund den skal være)
  • 2 dl. vand
  • 1 hønsebouillonterning

Sådan gør du

  1. Skær kalkunbrystet i mundrette tern.
  2. Hak løg og hvidløg fint.
  3. Skyld og pluk broccolien i små buketter. Skræld stokken og skær den i tynde strimler.
  4. Skær porren i tynde strimler og bladselleri i tynde skiver.
  5. Krydderiblandingen ristes 1 minut i en tør og varm gryde.
  6. Tilsæt finthakket løg og hvidløg og rør det hele godt sammen.
  7. Tilsæt olien og svits blandingen indtil løgene er blevet glasklare.
  8. Tilsæt kalkun ternene og svits dem med i 5-6 minutter.
  9. Tilsæt de øvrige grøntsager og svits dem kort.
  10. Tilsæt fløde, vand og bouillonterning og lad retten koge under låg ved svag varme i 20 minutter.
  11. Kog nu dine ris eller bulgur imens.
  12. Tilsæt bønnerne og kog retten i 2-3 minutter.

Velbekomme !

indisk kalkungryde med butter beans og bulgur

Tip: Server din indisk kalkungryde med bulgur istedet for ris, det mætter mere og er et sundere alternativ.

Kyllingefrikadeller med persille

kyllingefrikadeller med vintersalat og grønkålschips

I denne første tid på året er vi herhjemme hoppet med på den årlige sundhedsbølge. Vi prøver hele tiden, at skære ned på fedtet i vores mad og under madlavning. Derfor er jeg konstant på jagt efter nogle gode sunde alternativer, til de retter vi ellers ofte har på menuen herhjemme. Selvfølgelig skal disse gode og sunde retter også smage rigtig godt, således at vi ikke føler at vi skal undvære noget – og det kan nogle gange godt være en udfordring.

Med denne opskrift er det nu imidlertid lykkes virkelig godt. Jeg syntes faktisk, at disse kyllingefrikadeller smager mindst lige så godt, som dem vi plejer at få med svine- og kalvekød og det er bestemt ikke kun i den sunde årstid, de vil blive serveret fremover.

Mit forslag til tilbehør; Vintersalat, grønkålschips og evt. bulgur.

Det skal du bruge (giver ca. 16 kyllingefrikadeller)

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ bundt frisk persille
  • 1½ dl. mælk
  • 2 dl. rasp
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • Olie til stegning

Sådan gør du

  1. Start med at komme alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt mælk og æg og rør det hele sammen til en dej-masse. Lad det stå og trække mens du forbereder kødet.
  2. Hak løg, hvidløg og persille fint (jeg bruger en minihakker).
  3. Kom kødet i en anden skål, tilsæt løg, hvidløg og persille og bland det hele sammen.
  4. Tilsæt dej-massen og ælt farsen godt.
  5. Varm lidt olie på en pande, form frikadellerne ved hjælp af en spsk. og steg dem gyldne og sprøde.

Spises som de er med det foreslåede tilbehør eller andet efter eget valg. Kyllingefrikadellerne er også virkelig gode til madpakken.

Velbekomme !T

kyllingefrkadeller med vintersalat og grønkålschips

Tip: Prøv også mine lækre lammefrikadeller, de er et super alternativ til kyllingedellerne, dog ikke så magre.

Wokret med kylling og nudler

nem wokret med kylling

En wokret er utrolig lækkert hvis du spørger mig. Jeg er vild med alle de skønne grøntsager, som denne type retter inviterer til at bruge.

Januar er i særdeleshed en måned, hvor vi elsker at få en god portion wokmad herhjemme, da kroppen nærmest skriger efter grøntsager og fedtfattig mad efter julens søde og tunge retter.

Du kan mixe de fleste grøntsager, når du lave en wokret og anvende det meste kød – jeg syntes at kylling er virkelig lækkert.

Det skal du bruge (2 personer)

  • 2 fed hvidløg
  • 2 rødløg
  • 3 forårsløg
  • 3 gulerødder
  • 1 grønt peber el. 6-5 padronpeber
  • ½ broccoli inkl. stokken
  • ½ dåse babymajs
  • 400 kyllinge inderfilet eller 2 kyllingebryster
  • Olivenolie til stegning
  • ½ tsk. chiliflager
  • 1 dl. østerssauce
  • 1 tsk. ingefær
  • Salt og peber
  • Lidt vand
  • 125 g nudler (½ pakke klassiske nudler, jeg bruger fuldkorn)

Sådan gør du

  1. Start med at skære gulerødder, rødløg, forårsløg og peberfrugt i skiver – jeg syntes det er pænt hvis de skæres på skå.
  2. Hak hvidløgene fint og del babymajsne på langs.
  3. Del broccoli i små buketter, skræl stokken og skær denne i tynde stave.
  4. Skær kyllingen i mundrette stykker
  5. Varm olivenolie godt op i en wok og svits hvidløg og chiliflager 1 minut.
  6. Tilsæt kyllingen og vend det hele godt sammen.
  7. Når kyllingen er næsten færdigstegt, tilsættes gulerødder, rødløg og stavene af broccolistokken og steges et par minutter.
  8. Imens koges nudlerne i letsaltet vand tilsat lidt olie.
  9. Tilsæt resten af grøntsagerne og ingefær.
  10. Kom en smule vand i panden (ca. ½ dl) og tilsæt østersaucen.
  11. Rør det hele godt sammen og smag til med salt og peber.

Velbekomme !

Tip: Gem lidt af toppene fra forårsløgene, skær det i tynde skiver og drys det over retten inden servering.

wok med kylling og nudler


Langtidsstegt and

langtidsstegt andLangtidsstegt and er noget af det lækreste og møreste der findes! Står du og skal lave andesteg til jul, Mortens aften (ved godt det traditionelt set skal være gåsesteg, men oh well..) eller en anden festlig lejlighed, så vil jeg anbefale at du langtidssteger din and! På denne måde beholder du smagen og kraften i anden, og kødet bliver utroligt mørt.

Det kræver selvfølgelig lidt ekstra tid, men når først anden er i ovnen, så passer den (næsten) sig selv. Har du købt en frossen and, så skal den gerne tø stille og roligt op over 2-3 dage i køleskab.

Tid: 6 timer i ovn + 30 minutters hvil.

Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 135 gr. alm ovn (har du flere ænder, brug da varmluft)
  2. Den optøede and skylles og renses for evt. blodrester mv. – både udvendigt og indvendigt.
  3. Dup den tør med køkkenrulle og giv den en god omgang salt og peber – især indeni.
  4. Jeg fylder min and med syrlige æbler og svesker, men det er en smagssag.
  5. Læg anden med brystsiden nedad på en rist over en bradepande.
  6. Hæld 1 L. vand i bradepanden og kom 1 løg skåret i tykke skiver ved.
  7. Sæt anden i ovnen og steg den i 1 time.
  8. Efter 1 time, vendes anden om på ryggen. Hæld lidt af væden fra bardepanden over anden. Nu skal den stå og hygge sig i 4½ time, hvor du gerne 1 gang i timen overhælder den med lidt af væden fra bradepanden.
  9. Når anden har stået i ovnen i 5½ time, skruer du op på 220 gr. den sidste ½ time – men hold øje med at den ikke bliver branket!
  10. Lad gerne anden hvile i ½ time før du skære den ud og servere.

Velbekomme !

Tip: Hvis du vil lave verdens bedste andesovs, så prøv min opskrift her. 

Andelår (sous vide)

andelår og kartofler

Andelår lavet i sous vide giver et super saftigt og mørt stykke kød. Det vigtige er at lårene, da de lidt sejere end brystet, får tid nok i sous viden, jeg giver dem 10 timer ved 68 grader, hvilket gør dem utroligt lækre og smagfulde.

Hvis du har lidt ekstra andefedt, kan du tilsætte en spsk. pr. andelår, så vil de blive ekstra saftige og møre og nærmest “confiteret”.

Det skal du bruge til 4 personer
  • 4 andelår
  • salt og peber
  • Evt. lidt ekstra andefedt
Sådan gør du
  1. Krydr lårene med lidt salt og peber og giv dem 10 timer i sous viden.
  2. Tag lårene ud af posen, men gem væsken så du kan lave en andesauce.
  3. Krydr lårene med salt og peber, og steg dem i et ildfast fad i ovnen ved 210 gr. varmluft i 25 minutter.
  4. Serveres med fx ovnbagte kartofler, andesauce og rødkål.

Velbekomme !

Tip: Lav en sauce af væsken fra sous vide posen – koges sammen med lidt andebouillon og fløde, tyknes med meljævning og tilsættes saucekulør.