Sannes Bord

Hovedretter med svinekød

Hjerter i flødesovs

hjerter i flødesovs med kartoffelmos og ribsgelé

Hjerter i flødesovs er en vaskeægte mormor klassiker, men ikke desto mindre, så er det faktisk en virkelig skøn og lækker ret, som både er sund (hvis man ser bort fra fløden ‘ahem..) og yderst velsmagende. Jeg beregner ca. 1 hjerte per person, men det kommer selvfølgelig lidt an på hvor store hjerterne er (ca. 300-400 g. per person).

Retter af indmad er såden lidt noget, som plejer at dele vandene, så at sige. Mange tror jeg vil syntes at det smager virkelig godt, men fravælger nok lidt kødet netop fordi det er indmad. Vi andre er vokset op med, at lever og hjerter mv. var noget som stod på menuen af og til (dengang var det jo også ret så billigt kød, i forhold til i dag). Og vi lærte at sætte pris på disse retter og deres gode smag. Indmad er jo rigtig godt for os, det er sundt kød som indeholder godt med jern og så er der ikke meget fedt herpå. Retten her blev desuden serveret for vores to piger på 10 måneder, som virkelig gik til den – der var næsten ikke tabt noget på gulvet da vi var færdige, og det betyder godkendt derfra!

Jeg husker hvordan, især min farmor var rigtig god til, at servere hjerter i flødesovs, og dengang og stadig, så er det bare en af mine farvorit-retter, for jeg syntes simpelthen smagen er så fantastisk og dertil er sovsen virkelig også noget særligt.

Jeg serverer en god cremet og luftig kartoffelmos og lidt ribsgelé til, samt lidt frisk persille.

Hjerter i flødesovs

Mormormad når det er allerbedst, hjerter i flødesovs er en super velsmagende ret.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid3 timer
Ret: aftensmad, mormormad, simremad
Køkken: Dansk
Keyword: aftensmad, indmad, mormormad, simremad, svinekød
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 4 stk svinehjerter
  • ½ bundter frisk persille
  • 5 dl fløde
  • 7 dl vand
  • 1 stort løg
  • 2 gulerødder
  • 1 porre
  • 1-2 rodfrugter evt.
  • 3-4 lauerbærblade (tørrede)
  • salt og peber
  • lidt olie og smør til stegning
  • lidt sovsejævner fx maizena eller hvedemel røstet med vand

Tilbehør

  • kg kartofler til mos
  • lidt mælk og smør til kartoffelmosen
  • lidt ribsgelé

Sådan gør du

  • Start med at skylle og rense hjerterne fri for evt. blodrester.
  • Skær fedt, sener og årestammer væk og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle.
  • Krydr godt med salt og peber indvendigt og fyld dem persille (du behæver ikke hakke persillen). Gem evt. lidt persille til pynt.
  • Bind hjerterne sammen med massnor, lidt på kryds og tværs. Alternativt kan du bruge kødnåle, men det kan være lidt svært at få det til at holde.
  • Krydr godt med salt og peber udenpå hjerterne.
  • Skær løgene i kvarte, gulerødder og evt. rodfrugter i 3-4 stykker, og porren i 6-8 tykke skiver.
  • Varm lidt olie og smør godt op i en stor gryde, og brun hjerterne af på alle 4 sider. De skal gerne lige tage lidt farve.
  • Tilsæt vand, så det dækker op til halvdelen af hjerterne.
  • Tilsæt løg, gulerødder, evt. rodfrugter, porre og laurbærblade.
  • Lad retten koge ved lav varme i 3 timer under låg. Vend hjerterne hver time.
  • Skræld og kog kartoflerne i usaltet vand i 20 min., så det kommer til at passe med når hjerterne er færdige.
  • Si væden fra over i en lille gryde og lad hjerterne stå med låg på, så det beholder varmen.
  • Tilsæt fløde og kog sovsen på. Tilsæt lidt sovsejævner til sovsen har en tilpas tykkelse. Smag til med salt og peber.
  • Fjern madsnoren, skær hjerterne ud i skiver.
  • Læg hjerterne i et ildfast fad. Hæld sovsen over og server med kartoffelmos og ribsgelé.

Velbekomme !

Stegt flæsk med persillesovs

Stegt flæsk med persillesovs og kartofler

Stegt flæsk er jo en klassisker af de allerbedste. Denne skønne danske ret, smager fantastisk og er faktisk ret nem at lave.

Traditionen tro, skal der serveres kartofler og persillesovs til. Nogle vil også gerne (som i sangen) have rødbeder til. Retten gør sig særligt godt om sommeren, når de første nye kartofler kan hentes ind og nydes. Men du kan sagtens få en god omgang stegt flæsk på en vinterdag alligevel.

Jeg laver min flæsk i ovnen, da jeg syntes at det giver den mest jævne og ensartede stegning. Er du mere til at stege dit flæsk i en pande, kan du også sagtens det. Her skal du dog kun bruge ganske lidt fedtstof at stege i, da det hele ellers kommer til at ligge og “soppe” lidt.

I opskriften bruger jeg flagesalt til at salte mit flæsk med, da det giver en super lækker salt-smag og lidt knas, men du kan godt bruge almindelig fint salt hvis det lige er hvad du har ved hånden.

Stegt flæsk med persillesovs

Dansk nationalret, lækker og nem!
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid45 minutter
Ret: aftensmad, Hovedret, svinekød
Køkken: Dansk
Keyword: aftensmad, danskmad, flæsk, hovedret, svinekød
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 900 g flæsk
  • lidt flage-salt og peber
  • kg kartofler

Persillesovs

  • 1 bundt persille
  • 2 spsk hvedemel
  • 4 dl mælk
  • 50 g smør
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at drys (friskkværnet) peber og flage-salt på dit flæsk på begge sider.
  • Læg kødstykkerne på en rist over en badepande beklædt med bagepapir.
  • Steg flæsket i ovnen ved 175 gr. varmluft i 40-45 min (hold øje med at det ikke bliver brændt af). Stegetiden kan variere lidt ifht. hvor tykke skiver af flæsk du har.
  • Skræl og kog kartoflerne i let-saltet vand i 20 min.

Persillesovs

  • Smelt smørret i en gryde og rør melt ud i smørret til en "mel-bolle".
  • TIlsæt mælken lidt efter lidt under omrøring og kog sovsen et par minutter.
  • Smag til med salt og peber.
  • Tilsæt persille til sovsen lige inden servering (sovsen skal endelig ikke koge efter persillen er tilsæt).
  • Servér din stegte flæsk med kogte kartofler og persillesovs.

Velbekomme !

stegt flæsk med persillesovs og kartofler

Tip: Hvis du vil servere stegt flæsk med rødbeder til, hvad så med selv at prøve at sylte dem og fx bruge en bolsjebede? Prøv min opskrift på syltede bolsjebeder – den er perfekt til flæsk!

Pulled Pork (god i burger)

Pulled pork burger med timiankartofler

Pulled pork er virkelig lækkert. Sådan en rigtig smovse-menu, som det kan være rigtig svært at stoppe med at spise igen. Herhjemme elsker vi denne lækre måde, at tilberede kødet på. Det bliver simpelthen ikke mere mørt og saftigt end, når det bare får lov at stå og hygge en hel dag i ovnen.

Når jeg laver pulled pork, så sætter jeg altså rigtig god tid af, for det kan virkelig smages, at der er kræset om det. Jeg blander selv min egen rub, som jeg gnider ind i kødet aftenen før, men du kan også vælge at købe en steg hvor den er rubbet. Dog vil jeg sige, at det ikke kræver det helt store at lave sin egen, og jeg syntes det smager bedst sådan.

Jeg bruger en nakkesteg i denne opskrift, da kødet er virkelig saftigt og lækkert på denne udskæring.

Min tilberedning er i ovn, men resultatet bliver også virkelig lækkert hvis du har mulighed for at tilberede i en grill, evt med lidt røg.

Jeg servere min pulled pork i en burger med coleslaw og en god hjemmelavet barbeque sauce. Dertil har jeg stegt lidt halverede små kartofler med timian. Mums siger jeg bare, det er virkelig en skøn menu.

Pulled Pork

Det mørste og saftigste kød man kan tænke sig. Rigtig smovse-mad.
Tilb. tid12 timer
Rub-tid8 timer
Ret: aftensmad, smovsemad
Køkken: Amerikansk
Keyword: aftensmad, burger, simremad, smovsemad
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 1,2-1,4 kg Nakkesteg

Rub

  • 3 spsk brun farin
  • 1 spsk paprika
  • ½ tsk røget paprika
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk sennepskorn (mortes til pulver)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at afpudse din nakkesteg lidt. Fjern evt. sener og overskydende fedt, så du får et pænt stykke kød.
  • Lav din rub – smag gerne lige på den. Den skal være sød og lidt stærk.
    Nakkesteg til pulled pork, med rub i pose
  • Kom nakkestegen i en stor frysepose og hæld rub'en ned til stegen. Luk posen og gnid ruben ud over kødet, så det kommer "ind" alle vegne.
  • Læg din steg til at hvile natten over i køleskabet.
  • Tænd ovnen på 115 gr. alm ovn.
    nakkesteg til pulled pork i ovnfast fad
  • Læg steget i et ovnfast fad og steg den i 12 timer.
    Nakkesteg som pulled pork
  • Tag fadet ud af ovnen og brug to gafler til at trække kødet fra hinanden og bland det godt med saften fra kødet, som ligger i bunden af fadet.
    Nakkesteg som pulled pork

Tip: Prøv at bage dine egne burgerboller hvis du har lidt ekstra tid. Jeg vil anbefale mine brioche burgerboller de smager helt fantastisk hertil.

Eisbein (sous vide)

eisbein med tilbehør

Eisbein er en sand tysk klassisker, som smager helt fantastisk. Forberedelsestiden er lidt lang, men den er bestemt det hele værd.

Jeg har valgt i denne opskrift, at tilberede min svineskank i en sous vide, da jeg syntes, at det er den metode hvorpå kødet bibeholder mest mulig saft og kraft. Derudover, så bliver kødet utrolig mørt og nærmest falder fra benet, når det skæres fra.

Jeg servere eisbein med kartoffelmos, saurkraut, peberrodscreme og brun sovs. Du kan finde min opskrift på hjemmelavet saurkraut her og hjemmelavet peberrodscreme her.

Hvis du ikke har en sous vide, kan du tilberede eisbein ved at koge den istedet i 2½-3 timer. Kom lige et par laurbærblade ned i vandet, det giver en god smag til køddet.

Eisbein (sous vide)

Eisbein er en sand tysk klassisker, som smager himmelsk.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid35 minutter
Sous vide22 timer
Ret: aftensmad
Køkken: tysk
Keyword: aftensmad, simremad, sous vide
Antal: 2 personer
Forfatter: sannes_bord

Equipment

  • sous vide

Ingredienser

  • 1 svineskank (1-1½ kg)
  • 2 fed hvidløg
  • 2 laurbærblade
  • Lidt flagesalt til stegning

Sådan gør du

  • Hvis skanken ikke er let sprængt, så saltes den en lille smule.
  • Læg skanken den i vacuumposen, sammen med to halvverede fed hvidløg og laurbærblade.
  • Vacuum og forsejl posen.
  • Indstil sous viden til 65 grader og tilbered skanken i vandbadet i 21 timer.
  • Tag skanken op ad posen, fjern hvidløg og laurbærblade.
  • Rids et ternet mønster i fedtlagt (skær endelig ikke for langt ned) og drys med flagesalt.
  • Sæt ovnen på 250 gr. varmluft og evt. grill hvis du har denne funktion og steg sværen sprød. Alt efter ovn tager dette 20-35 minutter – hold øjen med at det ikke branker.
  • Serveres med kartoffelmos, sauerkraut, peberrodscreme og en brun sovs.

Velbekomme !

Tip: Brug væsken fra sous vide posen, til at lave en lækker brun sovs med. Reducér væsken en smule, tilsæt lidt fløde og smag til med salt og peber og jævn med maizena. Tilsæt sovskulør, til sovsen får den ønskede farve.

Svinekrone i ovn

svinekrone tilberedt i ovn

Svinekrone er virkelig et utroligt lækkert og flot stykke kød, hvis du spørger mig. Kødet når det er udskåret på denne måde, er virkeligt saftigt og smagfuldt, hvilket ikke mindst skyldes den lækre fedtmarmorering kødet af. Ved tilberedning, som her, i ovnen, bliver kødet desuden rigtig dejligt mørt.

I denne opskrift bruger jeg en svinekrone fra en Iberiko gris, som virkelig er “toppen af poppen” inden for svin, efter min mening. Kødet er skåret af kammen og har afpudsede skafter på, hvilket foruden at give god smag, også ser rigtig fint og dekorativt ud.

Jeg har valgt at stege kødet i ovnen, da det lige nu er vinter, for ellers havde jeg nok givet den, om ikke andet så, en kort tur på grillen. Men det blev nu rigtig lækkert ved ovnstegningen alene. Jeg bruger rosmarin og hvidløg som smagsgivere, men du kan sagtens erstatte disse to med fx timian, merian eller en rub af tørrede krydderier. Jeg syntes, at blandingen af hvidløg, rosmarin og svinekød er rigtig lækker.

Til tilberedningen bruger jeg et stegetermometer, for det er virkelig ærgerligt, hvis man kommer til at give sit kød for længe og det så bliver tørt. Men hvis du ikke har sådan et, så bare overhold tiderne og hellere giv det 2 min for lidt end for meget, hvis du bliver i tvivl.

Svinekrone tilberedt i ovn, skåret ud

Svinekrone i ovn

Den lækreste udskæring af svinekød, tilberedt i ovn til den er saftig og mør.
Forb. tid1 time
Tilb. tid1 time 15 minutter
Hviletid10 minutter
Ret: Hovedret, steg, svinekød, svinekrone
Køkken: Dansk
Keyword: flæskesteg, søndagsmiddag, svinekød, svinekrone
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • ½ Svinekrone ca. 1 kg Iberico, sortfodsgris
  • 25 g Smør (blødt)
  • 5 fed Hvidløg
  • 4 kviste Rosmarin
  • ½ dl Vand
  • Flagesalt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Tag kronen ud af køleskabet gerne en lille time før tilberedning, så kødet ikke er helt så koldt når det kommer i ovnen.
  • Skyld kødet og tør det godt af. Rids et diamantmønster i fedtlaget og smør steget ind i smørret hele vejen rundt.
  • Skær det ene fed hvidløg i tynde skiver, og kom et par skiver ned i nogle af ridserne i fedtet på stegen. Læg de øvrige fed (stadig med skræl på) under steget i et ildfast fad.
  • Krydr med friskkværnet peber og flagesalt, hvis du ikke har flagesalt så brug alm. groft salt. Kom til sidst et par kviste rosmarin på toppen og resten ned ved siden af stegen i fadet. Tilsæt lidt vand til bunden af fadet.
  • Steges ved 160 gr. alm ovn i 50 min. Skru herefter op til 200 gr. alm ovn (her fjerner jeg også lige hvidløg og rosmarin fra toppen af stegen) og steg stegen gylden i 20-25 min (det er her du bruger dit stegetermometer, kernetemperaturen skal være 70 grader når stegen er færdig).
    svinekrone i ovn
  • Tag stegen ud og pak den ind i staniol og lad den hvile i 10 min.
  • Skæres ud i koteletter med ét ben i hver kotelet.
    svinekrone udskåret
  • Velbekomme !

Forslag til tilbehør: Ovnbagte kartofler i både, Hasselback kartofler og rødvinssauce, samt vintersalat med kål, spinatsalat med pinjekerner, eller bare en simpel grøn salat.

svinekrone med tilbehør
Svinekrone med ovnbagte kartfoler og en frisk kålsalat.

Flæskestegsburger – så det synger

flæskestegsburger med spinatsalat og kartoffelbåde

Flæskestegsburger er jo simpelthen helt fantastisk! Det er en god gammel klassiker som de fleste kan lide. I denne opskrift har jeg lige piftet klassikeren lidt op og lavet en, syntes jeg selv, rigtig lækker, snasket og syndig sommerlig udgave!

Nu har jeg jo faktisk engang for efterhånden mange år siden, arbejdet i en grill bar. Dengang havde vi også flæskestegsburger eller ribbenstegsburger, som det faktisk var, på menuen. Den bestod af den helt simple og klassiske hvedemels-burgerbolle (du ved dén der som stadig serveres i de fleste grill-barer), et par skiver ribbensteg, lidt agurkesalat og et par skefulde almindeligt syltet rødkål – nogle kunder ville dog også gerne have remulade i, men det var sådan set det. Det smager fint, men i denne opskrift har jeg tilført lidt ekstra lækkerier. Jeg syntes nemlig at den gamle udgave, var lidt kedelig og den trængte til et løft. Det må man jo så sige at den bestemt har fået her.

Jeg tilbereder min flæskesteg over grillen på rot, fordi stegen på denne måde både bliver ekstra sprød hele vejen rundt, men den bliver også virkelig saftig, da fedtet bliver længere ved stegen end hvis den blot havde ligget stille i et fad eller på grillristen! Jeg bruger altid indirekte varmen indtil 5 minutter før servering, på den måde bliver sværene sprøde, men ikke forkullede.

Du kan sagtens bruge et par gode købte burgerboller, eller blot riste et par skiver lyst brød, men jeg vil dog klart anbefale at du lige bager et par brioche burgerboller, når nu det skal være. Du kan finde min opskrift på de lækreste brioche burgerboller her.

Flæskestegsburger

Dette er den utimative flæskestegsburger, som smager så det synger..!
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid2 timer
Tilbehøret45 minutter
Ret: burger, comfortfood, Hovedret
Køkken: Amerikansk, Dansk
Keyword: Brioche, burger, flæskesteg
Antal: 8 burgere
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 2 kg flæskesteg
  • salt og peber
  • 8 stk brioche burgerboller

Tilbehør

  • 1 portion agurkesalat
  • 1 portion syltede rødløg
  • 1 portion hurtig syltet rødkål
  • 1 portion mild senneps dressing
  • mayonnaise

Sådan gør du

  • Start med at skylle og derefter aftørre din flæskesteg. Hvis du vil have stegen ekstra mør og lækker, så gnider du groft salt ned mellem sværerne og lader den hvile i køleskabet til næste dag.
  • Krydr med groft salt og gnid det god ned mellem sværene. Krydr med friskkværnet peber.
  • Steg din flæskesteg på grillen ved ca. 210 grader i 2 timer. Jeg bruger altid et rotisseri på min weber gril.
    flæskesteg på rotisseri
  • Skær stegen ud i skiver á ca. 1 cm tykkelse.

Samling af burgeren

  • Smør bunden af burgerbollen med lidt god mayonnaise.
  • Dæk bunden med hurtig syltet rådkål og syltede rødløg.
  • Kom skiver af flæskestegen på (2-3 stykker) og top det med agurkesalat.
  • Tilfør godt med dressing og læg låg på burgeren.
  • Servér fx med lidt krydrede kartoffelbåde og en lækker spinatsalat.
    flæskestegsburger med spinatsalat og kartoffelbåde

Herunder finder du opskrifterne til tilbehøret til en flæskestegsburger:

Agurkesalat

Hjemmelavet agurkesalat, nemt og lækkert.
Forb. tid15 minutter
Tid på køl inden servering30 minutter
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: Agurkesalat, syltning
Antal: 1 glas
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 2 dl eddike
  • 2 dl vand
  • 3 spsk sukker
  • tsk salt + lidt salt til forberedelse af agurken
  • friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skyld agurken og skær den i tynde skiver. Hvis du ejer et mandolinjern, så brug den endelig.
  • Drys skiverne med salt og lad dem ligge og udvande mens du laver syltelagen.
  • Kom eddike, vand, sukker, salt og friskkværnet peber i en gryde og kog det indtil sukkeret er helt opløst.
  • Skyld evt. dit patentglas med atamon tilblandet vand.
  • Klem vandet fra agurkeskiverne og kom dem op i glasset.
  • Hæld lagen ned i glasset og rør rundt.
  • Lad glasset stå på køl og trække i mindst 30 minutter før servering og gerne længere.

Syltede rødløg

Lækre søde og syrlige rødløg, klar til at spise umiddelbart efter afkøling.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Ret: Tilbehør
Keyword: rødløg, syltning, tilbehør
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 4 rødløg
  • dl sukker
  • dl eddike
  • ½ dl vand
  • 1 tsk honning
  • 8 hele rosenpeber korn
  • 1/4 tsk salt

Sådan gør du

  • Kom eddike, vand, salt, sukker og honning i en gryde og kog det op, så sukkeret smelter væk.
  • Skær dine læge i skiver, ringe eller halv-ringe (alt efter hvad du syntes er lækrest), og kom dem op i lagen og kog dem med i 1 minut.
  • Tag gryden af varmen og lad den stå og køle lidt af.
  • Klargør et patentglas, evt. skyld det i atamon, hvis du ønsker lidt ekstra holdbarhed til dine løg.
  • Hæld løg og lage op i glasset og tilsæt så peberkorn og rør rundt.
  • Lad løgene køle helt af, før du lukker glasset og stiller det på køl.
  • Kan spises umiddelbart efter afkøling, men de bliver også rigtig gode hvis de kan stå på køl et par timer, eller til dagen efter.

Hurtigt syltet rødkål

Lækker syrlig og sprød syltet rødkål.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Trækketid1 time
Ret: Syltning, Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: Rødkål, syltning, tilbehør
Antal: 1 glas
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • ½ rødkål ca. 500 g
  • dl eddike
  • ½ dl balsamico
  • 7 spsk honning
  • 1 spsk soya
  • 4 hele kardemomme kerner
  • 3 hele enebær
  • 3 hele rosenpeber

Sådan gør du

  • Start med at koge en sylte marinade op af alle ingredienserne undtagen kål i en gryde.
  • Snit rødkålen fint i strimler og kom det i en skål.
  • Når marinaden er kogt op og honningen er helt smeltet tages gryden af varmen.
  • Hæld marinaden over kålen og vend det hele sammen.
  • Lad kålen stå og trække og afkøle i en time. Rør i kålen et par gange undervejs.
  • Servéres afkølet, eller kommes på patentglas og opbevares i køleskab.

Mild senneps dressing

Lækker dressing med en mild smag af sennep.
Forb. tid5 minutter
Ret: dressing, Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: creme fraiche, dressing, sennep
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 8 spsk creme fraiche
  • 8 spsk god mayonnaise
  • 5 tsk dijon sennep
  • 2 tsk æblecider eddike
  • 2 tsk akacie honning
  • salt
  • hvid peber

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt, hvid peber og sennep.

Velbekomme !

flæskestegsburger

Tip: Prøv min opskrift på en rigtig lækker spinat salat med pinjekerner, som passer super godt som tilbehør til denne burger. Du finder opskriften på salaten her.

Pirogger med (spicy) skinke og ost

Pirogger med skinke og ost – ja tak!
Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen – jeg elsker simpelthen pirogger. De er bare så indbydende, hyggelige og lækre. Og ja så er de faktisk super praktiske, da de jo er lukkede og derfor nemme at have med i madpakken, picnickurven eller i hånden på farten.

I denne opskrift har jeg fyldt de skønne små pirogger med skinke og ost, en klassisk kombination, som vi kender den så godt fra en god toast. Jeg har tilføjet lidt chili, så den bliver lidt spicy, men uden at være stærk på nogen måde. Faktisk syntes jeg, at chilien er med til at fremhævet osten rigtig godt.

Jeg bruger en rød cheddar ost i disse pirogger, da den giver en god smag og konsistens til fyldet. Du kan sagtens udskifte denne ost med en anden ost, hvis du har en anden favorit.

Pirogger med skinke og ost, mild spicy

Lækre små madbrød med dejligt fyld af skinke og ost, samt mild smag af chili.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid1 time 20 minutter
Hæve tid1 time 30 minutter
Ret: brød, madbrød, Snack
Keyword: madbrød, pirogger, snack
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Dej til pirogger

  • 3 dl mælk
  • 40 g gær
  • 2 æg
  • 1 spsk creme fraiche
  • tsk salt
  • 50 g smør
  • 100 g fuldkorns hvedemel
  • 750-800 g hvedemel
  • 1 æg til pensling
  • lidt sesamfrø til drys (kan undlades)

Fyld til piroggerne

  • 400 g skinkestrimler
  • 400 g rød cheddar ost
  • 1 grøn chili
  • ½ rød chili

Sådan gør du

  • Start med at lave dejen til piroggerne, da dejen skal hæve.
  • Varm mælk op i en lille gryde, mens du smelter smørret heri. Lad det køle lidt af til ca. 37 grader. og rør så gæren ud i mælkesmørret.
  • Hæld blandingen op i en skål (jeg bruger en røremaskine) og tilsæt de øvrige ingredienser, men hold lidt igen med melet – det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele.
  • Ælt dejen i 10 minutter (på røremaskinen, skal det være på mellemste trin).
  • Lad dejen hæve, helst under plast, i 1 time.
  • Forbered fyldet i mellemtiden. Hak chili og skinkestrimler fint og bland dem i en skål.
  • Dej dejen i 36-40 små boller. Rul hver dejklump ud til en tynd cirkel.
  • Kom ca. 1 spsk. skinke og 1 spsk. ost på hver cirkel. Fugt en finger med lidt vand og fugt halvdelen af dejens kant, eller brug lidt æggehvide.
    pirogger med skinke og ost
  • Fold dejen over midten, så du har en halvmåne og pres enderne sammen hele vejen langs samlingen, først med fingrene og derefter med en gaffel.
  • Pensel piroggerne med sammenpisket æg og drys med lidt sesamfrø.
  • Bages på bagepapir ved 220 gr. alm. ovn i 20 minutter.

Velbekomme !

Tip: Prøv også mine pirogger med græskarfyld eller oksekødsfyld.

Svinekæber i portvinsglace, sous vide

svinekæber i portvinsglace med tilbehør

Svinekæber i portvinsglace smager simpelthed helt fantastisk, hvis du spørger mig. Svinekæber er et utrolig lækkert stykke kød. Da det nærmest kun består af muskel bliver det med den rette tilberedning, utrolig mørt og saftigt.

Jeg har i denne opskrift tilberedt mine svinekæber i sous vide og derefter en kort tur på panden i en rigtig klisteret portvinsglace. At tilberede svinekæberne i en sous vide, tager lang tid, men kødet bliver utrolig mørt og beholder alt saft og kraft.

Jeg har valgt at servere mine svinekæber med lidt bagte kartoffel stykker med rosmarin og lidt asiatisk inspireret pandegrønt af pok choi og hvide asparges.

Prøv også min opskrift på øl braiserede svinekæber tilberedt i Römertopf, serveret med kartoffelmos og bagte rodfrugter. Det er virkelig også en lækker og smagfuld ret, hvor tilberedningstiden er noget kortere (3½ time), men kødet stadig bliver utrolig mørt og saftigt.

svinekæber i portvinsglace med tilbehør
Udskriv
5 fra 1 stemme

Svinekæber i portvinsglace, sous vide.

Super lækker opskrift på de møreste og lækreste svinekæber i en skøn portvinsglace.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid10 minutter
Sous vide18 timer
Ret: Hovedret
Keyword: glace, hovedret, portvin, svinekæber
Antal: 2 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 4 ferske svinekæber

Portvinsglace

  • ½ dl sukker
  • 2 spsk brun farin
  • dl portvin
  • 3 spsk balsamico
  • 1 spsk soya

Asiatisk inspireret pandegrønt

  • 1 pok choi
  • 6-7 friske hvide asparges
  • 2 forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk sesamfrø
  • lidt olivenolie og soya til stegning
  • groft salt og (friskkværnet) peber

Bagte kartoffelstykker

  • 600 g kartofler
  • 2-3 kviste rosmarin
  • lidt olivenolie
  • salt og (friskkværnet) peber

Sådan gør du

Svinekæberne

  • Start med at fjerne den store sølvfarvede sene på kæberne.
  • Krydr kæberne med friskkværnet peber.
  • Kom kæberne i vacumposer og tilbered dem i sous vide ved 65 grader i 18 timer.
  • Tag svinekæberne ud af posen og kom dem i panden med portvinsglacen og skru ned på mellem varme. Lad kæberne stege i glacen i 6-8 minutter, mens du ofte hælder glace over dem.
  • Sluk for panden og lad dem stå i 2 minutter før servering.

Bagte kartofler med rosmarin

  • Skyld kartoflerne og skær dem i mundrette stykker.
  • Kom alle ingredienserne i en acti fry og lad den stege i 35-40 minutter.
  • Hvis du ikke har en acti fry, så kom kartoffelstykkerne i en frysepose med lidt olivenolie, salt og peber og ryst posen godt.
    Fordel kartoffelstykkerne på en bageplade med bagepapir og drys med lidt rosmarin over. Bag kartoflerne i 45 minutter ved 200 gr. alm ovn.

Portvinsglace

  • Kom alle ingredienserne i en pande og rør det sammen.
  • Kog glacen ned til 1/3 mængde. Den skal være blank og lidt tyk. Det tager ca. 20-30 minutter.

Asiatisk inspireret pandegrønt

  • Skyld pok choi blade og stilke godt.
  • Skær det hvide i stave og bladene i grove strimler.
  • Skræl aspargesne og skær dem i stave.
  • Skær hvidløg og forårsløg i tynde skiver.
  • Varm lidt oliven olie (ca 2 spsk) og soya (1 spsk) godt op.
  • Tilsæt hvidløg og forårsløg og steg det 1 minut.
  • Tilsæt de hvide stænger af pok choi og de hvide asparges og lad dem stege med i 2 minutter.
  • Tilsæt de grønne toppe af pok choi og sesamfrø. Steg indtil bladene begynder at trække sig lidt. Tag så panden af varmen og kryder med groft salt og peber.

Servering

  • Servér svinekæberne med lidt ekstra glace ved siden, bagte kartofler og asiatisk inspireret pandegrønt.

Tip: Prøv at tilsætte ½ fint hakket rød chili til portvinsglacen, dette giver en lidt mere skarp smag.

svinekæber i portvinsglace med tilbehør


Krogmodnet koteletter i sous vide

krogmodnet koteletter i sous vide pose

Jeg har vidst nævnt det før, men tilberedning i sous vide er simpelthen bare lækkert og nemt. Kødet bliver helt vildt lækkert når det får lov at ligge og hygge sig i nogle timer i vand.

Jeg havde købt et par lækre krogmodnede koteletter, sådan i en god tykkelse 3-4 cm og med en fin fedtkant! Da det så kom til beslutningen om tilberedning var der ikke meget at diskutere. En tur i sous vide’n og så et hurtigt ophold på en varm grill, og så var der dømt lækkerier til aftensmad.

Tilbehøret hertil i dag, blev kogte nye kartofler og en lækker frisk aspargessalat.

Jeg har penslet mine koteletter med en god sød barbeque, men du kan sagtens blot nøjes med at krydre dem med salt og peber. De har en masse god smag med fra posen, da de tilberedes sammen med lidt hvidløg og frisk timian.

Krogmodnet kotelet i sous vide

De skønne krogmodnede har en god fedtmarmorering og har modnet på krog, hvilket giver dem en særlig lækkerhed over sig. 
Tilberedes i sous vide og på grill. 
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid3 timer 30 minutter
Samlet tid3 timer 45 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 2 Krogmodnede koteletter á 200 g -4 cm tykke
  • 2 fed Hvidløg
  • 3 kviste Frisk timian

Tilbehør

  • 600 g Nye kortofler
  • Blandet friske salater
  • 5 friske Grønne asparges
  • 5 friske Hvide asparges
  • 1 stav Bladselleri
  • 1 Snack peber
  • 50 g Blåbær
  • Lidt ristet sesamfrø
  • Evt. lidt god barbeque sauce

Sådan gør du

  • Start med at varme dit sous vide kar med vand op til 61 grader. 
  • Stær hvidløgene i halve og skyld timian kvistene. 
  • Kom koteletter, hvidløg og timian i en sous vide vacuum pose. 
    krogmodnede koteletter med hvidløg og timian i sous vide pose
  • Tilbered koteletterne i sous viden ved 61 grader i 3½ time. 
  • Tilbered salaten: Skræl de hvide asparges og nip bunden af dem og de grønne asparges. Kog dem i saltet vand i 3 minutter. Skyld og pluk salaten i små stykker. Skær bladselleri og snack peber i tynde skiver. Rist sesamfrøene på en tør pande et par minutter. Skyl blåbærene. Kom alle ingredienserne i en skål. 
  • Kog kartoflerne i saltet vand, så de er færdige når koteletterne skal på grillen. 
  • Tag efter 3½ time koteletterne op af deres vandbad. Tag dem ud af posen og tør dem godt af med et stykke køkkenrulle. 
    Krydr koteletterne med salt og peber og pensel dem evt. med lidt barbeque sauce (ikke for meget, for så brænder det fast på grillen). 
  • Kom koteletterne på en varm gril og tilbered dem 1-2 minutter på hver side. De skal lige få lidt farve og sprødhed på fedtkanten. 
  • Pensel evt. med lidt barbeque før servering. 
    Servér koteletterne med kogte nye kartofler og en lækker aspargessalat.
    Velbekomme! 
    krogmodnede koteletter i sous vide

Sommerfrikadeller med porre og forårsløg

sommerfrikadeller

Frikadeller, deller, dunser – ja kært barn har som regl mange navne. Men hvem er ikke vild med en god frikadelle? Herhjemme er frikadeller altid et hit om det så er sommer eller vinter.

Disse sommerfrikadeller er også bare rigtig skønne. Jeg kan rigtig godt lide frikadeller generelt og jeg elsker at eksperimentere lidt med forskellige smage til min frikadellefars. I denne opskrift, syntes jeg at der er kommet en rigtig god smag af porre frem, og det giver mig en sommerfornemmelse. Derfor har jeg valgt at kalde dem for sommerfrikadeller.

Til disse skønne deller passer en god gammeldags stuvet hvidkål altså bare rigtig godt, og så lige et par dejlige nye kartofler. Du kan også sagtens servere en grøn salat eller noget helt tredje til.

Sommerfrikadeller

Lækre frikadeller med en frisk smag af porre og sommer. 
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Hviletid30 minutter
Samlet tid45 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: dansk, dunser, frikadeller, hovedret
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 500 g Hakket svine- og kalvekød
  • 1 stor Porre
  • 1 Forårsløg (gerne et rødt forårsløg)
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 dl Mælk
  • 3/4 dl Rasp
  • 2 tsk Hvedemel
  • ½ tsk Allehånde
  • ½ tsk Stødt ingefær
  • 1 knivspids Spidskommen
  • Salt & Peber
  • Smør til stegning

Sådan gør du

  • Hak porre, forårsløg og hvidlød fint. Brug evt. en minihakker. 
  • Kom porre, forårsløg, hvidløg, æg, mælk, mel og rasp i en skål og bland det sammen til en fars. Lad det stå og trække i 10 minutter. 
  • Bland brødfarsen med de øvrige ingredienser og rør hele frikadellefarsen godt sammen. 
  • Lad farsen stå i køleskabet i 20 minutter og hvile. 
  • Varm en pande godt op med smeltet smør. Form frikadellerne med en ske (de skal have en størrelse af ca. en golfbold). 
  • Steg frikadellerne ved middel varme og godt med smør (ca. 10-15 minutter). Steg dem ad to omgange, da de bliver bedst hvis smørret har mulighed for at sprøjte lidt op ad siderne på dellerne, så de må ikke ligge for tæt på panden.
    Velbekomme !   

Prøv også opskriften på mine traditionelle frikadeller. Du finder opskriften her.