Sannes Bord

Chocolate chip cookies

chocolate chip cookies med bånd

Chocolate chip cookies er simpelthen bare verdens bedste chokolade småkager! Denne opskrift giver nogle rigtig lækre og sprøde kager, som passer helt perfekt til en kop kaffe eller et glas mælk.

Du kan sagtens variere fyldet hvis du har lyst, så de passer bedre til din smag, den mørke chokolade kunne skiftes ud med mandler, valnødder, rosiner, hvid chokolade eller hvad med farverige chokoladeknapper til børnefødselsdagen.

Det skal du bruge
  • 130 g. sukker
  • 130 g. brun farin
  • 130 g. blødt smør
  • 1 æg
  • 235 g. hvedemel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. natron
  • En knivspids salt
  • 150 g mørk chokolade
Sådan gør du
  1. Kom smør og de to slags sukker i en skål og pisk det hele sammen.
  2. Tilsæt æg og pisk til en ensartet masse
  3. Bland de tørre ingredienser sammen og tilsæt lidt ad gangen, mens du røre dejen sammen.
  4. Hak chokoladen groft og kom den i dejen og rør det sammen.
  5. Stil dejen på køl i 1 time.
  6. Form små bolde af dejen (lidt mindre end en golfbold) og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir, form kun til én plade ad gangen og opbevar dejen i køleskabet i mellemtiden – der skal være god plads mellem kagerne på pladen da de flyder ud ved bagning.
  7. Bag kagerne (én plade ad gangen) ved 150 gr. varmluft i 16 minutter.

Velbekomme !

chocolate chip cookies

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *