Sannes Bord

Chokolade lagkage

chokolade lagkage med pynt af slik, frugt og bær

Denne chokolade lagkage smager virkelig skønt, og så syntes jeg tilmed at den har et super skønt og festligt udseende. Dermed passer den godt til fx fødselsdage, påskefrokoster eller bare en særlig søndag, hvor der skal hygges lidt ekstra.

Jeg bager en god tyk bund, så der lidt at tykke på, men du kan skære den i den tykkelse, som du selv ønsker og dermed evt. have til en ekstra kage. Bunden er velegnet til at fryse, selvfølgelig inden kagen samles. Dermed kan du sagtens bage bunden i god tid, og så have nogle liggende i fryseren og hurtigt kunne bikse en lækker lagkage sammen.

Chokoladecremen har en dejlig sødme og derfor, syntes jeg det er super lækkert at toppe kagen med lidt frugt og bær, så der kommer lidt syrligt med i den samlede smag. Du kan toppe kagen med dine yndlings bær eller frugter, men særdeles velegnet er fx jordbær, blåbær, brombær, kiwi og hindbær. Derudover har jeg på billedet pyntet med lidt toffifee og små chokolade påskeæg, da jeg serverede kagen til påske. Du kunne sagtens skifte dette ud med fx toblerone, chokoladeknapper, lidt hakket hvid chokolade eller andet lækkert slik-pynt, som du kan lide.

Jeg har til denne chokolade lagkage brugt en springform på 18 Ø og bagt kagen i 50 minutter, men du kunne sagtens bage den i fx en 20 Ø og så give den 5-10 min mindre. Jeg anbefaler, at du lige holder lidt øje med kagen og bruger en kødnål, til at kontrollere hvornår den er færdig (når der ikke længere hænger dej fast på nålen når du stikker den ned i midten af kagen).

Chokolade lagkage

Uimodståelig chokolade lagkage med chokoladecreme, frisk frugt, bær og lidt slik på toppen
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid50 minutter
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Keyword: chokolade, dessert, festkage, kage, lagkage
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Lagkagebunde

  • 350 g hvedemel
  • 5 spsk. kakaopulver
  • tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk salt
  • 3 æg
  • 125 g blødt smør
  • 50 g brun farin
  • 150 g sukker
  • dl mælk
  • 50 g hakket god mørk chokolade

Chokoladecreme

  • 4 dl piskefløde
  • 4 spsk. kakaopulver
  • ½ dl sukker
  • ½ dl hakket god chokolade (mørk eller mælk efter smag)

Forslag til pynt

  • 4-5 jordbær
  • 1 kiwi
  • 5-6 toffifee
  • 8-10 små chokoladepåskeæg

Sådan gør du

Lagkagebunde

  • Pisk æg og de to slags sukker lyst og luftigt.
  • Bland de øvrige tørre ingredienser i en skål. (undtagen chokoladen)
  • Sigt de tørre ingredienser over i æggemassen og vend det hele sammen. Tilsæt mælken lidt ad gangen og den bløde smør.
  • Tilsæt til sidst den hakkede chokolade.
  • Kom dejen i en springform, beklædt med bagepapir i bunden og smurte sider (jeg smørre formen med smør).
  • Bag kagen ved 200 gr. varmluft i ca. 50 minutter, men hold øje med den de sidste 5-10 min. Brug en kødnål til at tjekke, hvornår bunden er færdigbagt.
  • Lad kagen køle helt af, før du skære den ud i 3 dele (evt. flere hvis du ønsker tyndere bunde). Saml den med chokoladecreme og pynt.

Chokoladecreme

  • Kom fløde, sukker og sigtet kakaopulver i en skål og pisk det hele sammen til en god flødeskum – den skal være lidt fast.
  • Vend den hakkede chokolade i cremen.
  • Smør 1/3 del af chokoladecremen på en bund og læg en bund mere ovenpå. Smør så igen 1/3 del af cremen på og læg sidste bund på. Smør det sidste creme på toppen og pynt med bær, frugt og chokolade.
  • Serveres indenfor 3-4 timer, fra den er samlet, ellers kan pynten gøre cremen lidt flydende på toppen. Har du brug for opbevare kagen længere tid, så vent blot med at komme bær, frugt og slik på til lige inden servering, så kan du godt samle kagen fx om morgenen inden servering.

Velbekomme !

chokolade lagkage med pynt af slik, frugt og bær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering