Sannes Bord

Cote de boeuf (sous vide)

cote de boeuf med selleripure, grønkålsschips, bønnesalat og rødvinssauce

Cote de boeuf er simpelthen bare et virkelig lækkert stykke kød! Der er tale om en udskæring som en kotelet af oksehøjreb. Denne bøf er i sagens natur, et ret så stort stykke og jeg vil derfor beregne 2-3 personer pr. bøf. 

Jeg servere her en selleripuré, grønskålschips, bønnesalat og rødvinssauce til, det syntes jeg fungere rigtig godt sammen. 

Det skal du bruge 2-3 personer

  • 1 cote de boeuf á 800-900 g
  • 1 kvist rosenmarin 
  • 2 fed hvidløg
  • Lidt smør
  • 1 spsk. olie

Sådan gør du

  • Start med at vacumpakke bøffen og tilbedred den i vandbad i din sous vide ved 56 gr. i 4½ time. 
  • Tag kødet op og tør den af med lidt køkkenrulle. 
  • Varm olien godt op i en pande og tilsæt hvidløg (med skral) og rosmarin. Lad det lige stege et øjeblik så olien begynder at tage smag fra dem. 
  • Krydder kødet med peber og læg det på panden, tilsæt så smør. 
  • Steg kødet i 45-50 sek. på hver side. Når bøffen vendes krydres med salt på den stegte side.
  •  Skær bøffen i tynde skiver (skæres på tværs). 
cote de boeuf sous vide

Tilbehør

Bønnesalat 

  • 250 g bønner (jeg har brugt en pose fra frost)
  • 150 g cherry tomater
  • 4 skiver bacon
  • Lidt sesamfrø
  • Salt og peber
  • Olivenolie

Start med at dele tomaterne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og peber. Bages i ovnen i 30 minutter ved 175 gr. varmluft. 
Steg banconskiverne sprøde på en pande og lad dem dryppe af på et stk. køkkenrulle. Kog bønnerne i let saltet vand i 1 minut. 
Kom alle ingredienserne i en skål, hæld lidt olivenolie over og smag til med salt og peber. Serveres lun. 

Selleripure

  • ½ knoldselleri
  • 3 fed hvidløg
  • ½ liter sødmælk
  • Hvid peber og salt

Hak selleri og hvidløg i grove tern og kom det i en gryde med sødmælk. Kog det i 30 minutter. Hæld mælken fra, men gem den. Lad sellerien dampe tør i gryden kortvarigt og mos så selleri og hvidløgene. Tilsæt lidt mælk indtil, at purén får en passende koncistens. Smag til med salt og hvid peber. 

Grånkålschips

  • 100 g grønkål
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Skyld grønkålen og tør den godt (eller brug en salatslynge). Skær kålen i passende små buketter og kom dem i en frysepose. Hæld olivenolie ved og ryst posen godt. Hæld bladene ud på en bageplade med bagepapir og drys med salt og peber. Bag chips´ne i ca. 15 minutter ved 170 gr. alm ovn (hold øje med dem de sidste minutter, da de hurtigt brænder på hvis de får for lang tid i ovnen). 

Rødvinssauce 

  • 100 g skalotteløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 kvist rosmarin 
  • 1 spsk. balsamico
  • 2 dl. god rødvin, gerne lidt tør
  • Saften i sous vide posen fra kødet
  • 1 dl. fløde
  • 1 tsk. smør 
  • Olivenolie
  • Lidt maizena til jævning
  • Evt. sovsekulør

Hak skalotteløg og hvidløg i grove stykker. Kom løg, hvidløg og rosmarin i en gryde og svits det i lidt olie til løgene er glasklare. Tilsæt balsamico og lad det hele koge et par minutter. Tilsæt rødvinen og kog ind til halv mængde. Tilsæt så saften fra kødet og ad det simre ved svag varme i 30 minutter. Hæld saucen i en gryde gennem en si og tilsæt fløden og lad det koge op. Tilsæt nu smør og smag til med salt og peber. Jævn saucen med maizena til du får den ønskede konsistens. Tilsæt sovsekulør hvis du ønsker saucen mere mørk i farven. 

Tip: Prøv at servere din cote de boeuf med en cremet svampesauce til, se min opskrift her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *