
Denne hvidkålssuppe, har en lækker cremet konsistens og så smager den rigtig skønt af hvidkål, porre og selleri. Server den fx på en kold vinterdag med et drys af sprød bacon og persille – der findes næsten ikke noget bedre!
Denne suppe egner sig godt til at blive frosset ned til senere brug. Så lav bare en stor portion, så du kan tage en pose op i ny og næ og nyde en skål dejlig hvidkålssuppe i en fart.
Det skal du bruge
- ½ hvidkål
- ½ knoldselleri
- 1 porre
- 7½ dl. vand
- 1 dl. fløde
- 1 tsk. merian
- 2 hønsebouillonterninger
- 2 spsk. olie
- Salt og friskkværnet peber
- Sprødstegt bacon
- Lidt persille
Sådan gør du
- Snit hvidkål og porre i fine skiver
- Skræl og skær knoldselleri i fine tern
- Svits hvidkål, porre og selleri i olien i en gryde et par minutter
- Tilsæt vand, merian og bouillonterninger
- Lad suppen koge i 20 minutter
- Blend suppen (jeg bruger en stavblender)
- Tilsæt fløden og kog suppen op
- Smag til med salt og peber
- Server med et drys af sprød bacon og lidt persille
Velbekomme !
Tip: Prøv at udskifte bacon med sprøde brødcroutoner