Sannes Bord

En ny virkelighed

Foråret er godt i gang, det gode vejr er endelig kommet og haven springer ud, men noget andet får desværre i denne tid lov til at fylde mere. Man kan ikke rigtigt komme udenom det. I Danmark, såvel som resten af verden er der ved at forme sig en ny virkelighed, som vi skal forholde os til, om vi vil det eller ej. Derfor bliver dette blogindlæg lidt anderledes end de foregående, men det skal der jo også være plads til hvis du spørger mig.

Meget nyt sker i denne tid, det er snart hver dag, at vi skal forholde os til nye tiltag, som skal forberede vores værn mod vores alle sammens nye fjende nr 1: Corona-virussen.

Jeg tror vi alle er blevet lidt overraskede over, hvor hurtigt det hele er gået. Jeg selv må indrømme, at jeg syntes det hele lige pludseligt kom meget tæt på, selvom jeg havde fulgt med i udviklingen ude i den store verden. Det er bare altid noget andet, når sådanne ting først sker hjemme i ens eget land og nabolag. Dog vi jeg sige, at jeg prøver at få det bedste ud af situationen. Aldrig har tingene i vores skabe stået så snor-lige, og pænt opryddet – vi skal jo have weekenderne til at gå med et eller andet, og en god gammeldags omgang “vi rydder ud og sortere i gammelt skrammel”, går der nu meget god tid med. Men efterhånden, begynder det at tynde ud i disse projekter, og man mærker magtesløsheden og kedsomheden komme lidt nærmere. Derfor har jeg faktisk lært at hækle – det går det meget god tid med, og det er faktisk dejligt at få lidt for hånden, så at sige. Jeg har hæklet babytæpper, barnevognskæder, suttesnor og kugleuro indtil videre. Jeg kan varmt anbefale andre at kaste sig over lignende. Der findes mange gode videoer på youtube, som viser hvordan man skal gøre, hvis ikke man har prøvet det før.

Kreativ hjemme-tidsfordriv

Herhjemme er vi heldigvis, indtil videre, gået uden om virussen og sådan skulle det meget gerne fortsætte. Vi tager os alle de forholdsregler, som regeringen fastsætter og jeg kommer nærmest ikke udenfor en dør. For os er der også lidt ekstra på spil, da jeg i skrivende stund sidder og er gravid i 8. måned med vores to tvillingepiger, som vi venter sidst i april. Derfor er jeg personligt med i kategorien over de svage og udsatte – ikke en kategori man i en alder af 33 år havde forstillet sig at være i må jeg dog sige. Men det er med god grund tænker jeg. Maven er allerede så stor, at selv uden virus og andet kan jeg have svært ved at få vejret, og jeg tænker derfor en del over, at en nedre luftvejsinfektion nok ikke lige er det bedste for mig lige nu (ikke at man nogenside har tid eller lyst til noget sådant). Jeg vil simplethen ikke kunne forsvare mine luftveje ordentligt og ville sikkert ende, med at have behov for hjælp og behandling, hvilket aldrig er rart at tænke på. Udover tankerne omkring sygdommens indvirkning, som er svære ikke at bekymre sig om, så er der jo mange restriktioner for os gravide i denne tid. Vi må ikke have pårørende med til scanninger mv. samt vi kan blive udsat for, at faderen ikke kan komme med til fødselen, hvis han udviser tegn på at være smittet – det sidte må jeg sige, er det som fylder mest for mig personligt. Puha det er ikke til at holde ud, at tænke på, hvis ikke han må komme med og se pigerne komme til verden og jeg ikke kan få lov at bruge hans støtte i en så presset situation. Vi håber meget, at tingene når at bedres bare lidt, inden vi skal forholde os til alt dette, men man kan have sin tvivl.

Midt i alt dette kaos af virus og restriktioner, skal vi herhjemme jo også nå at forberede os til, at snart bliver vores lille verden og familie en helt anden. Vi glæder os simplethen så meget til at møde vores små prinsesser og til at starte et helt nyt liv som mor og far. Det bliver stort, og jeg kan næsten ikke vente. Børneværelset står klar, med nyt interiør og alt hvad der tilhøre et skønt pigeværelse. Tøj mv. er vasket, lagt sammen og klar til at blive taget i brug. Jeg tror det hedder redebyggeri – og det kan simplethen være så svært, at få stoppet igen når først man er begyndt. Men det er nu dejligt, at have sådan et hyggeligt projekt kørende midt i alt det andet kaos..

Lige et lille mave-billede fra uge 33

I denne tid, går der derfor meget tid med babysnak, babyindkøb på div. internetsider, ophæng af nye ting og mental forberedelse på en ny identitetsrolle, så denne blog og madkreationerne er trådt lidt i baggrunden, desværre. Jeg håber, at når jeg igen kan nå ind til køkkenbordet (!), holde ud at stå i køkkenet mere end 15 minutter ad gangen og ikke skal rende på toilet hver ½ time, at jeg så finder lidt overskud til at kunne være lidt mad-kreativ igen. Men indtil da, ja der må det hele lige være lidt i bero. Men det går nu nok også med det, heldigvis kan jeg se, at der er godt flow i besøgene herinde og det er jeg bare så glad for, bliv endelig ved med det 🙂

Egentlig havde jeg tænkt mig, at lave et blogindlæg omkring den forestående påske, men nu blev det istedet alt mulig andet som lige fyldte og måtte ud. Jeg håber, at trods restriktionerne om at vi ikke må forsamles og rejse i påsken, at i alligevel hver for sig, får hygget i den søde påsketid, prøv fx at lave et lækkert frokostbord med hjemmelavede sennepssild (nu man har tiden til det), lammefrikadeller og selvfølgelig et lækkert hjemmebagt solsikkerugbrød, det skal nok give lidt god påskestemning, selvom der ikke sidder så mange rundt om bordet.

Jeg vil runde dette, lidt anderledes blogindlæg af med, at ønske alle en rigtig god påske når tiden kommer til det, og så pas på hinanden derude. Jeg håber virkelig, at i kommer hurtigt og sikkert igennem krisen og verden igen snart åbner op!

Kærlig hilsen
Sanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *