Sannes Bord

Flæskestegsburger – så det synger

flæskestegsburger med spinatsalat og kartoffelbåde

Flæskestegsburger er jo simpelthen helt fantastisk! Det er en god gammel klassiker som de fleste kan lide. I denne opskrift har jeg lige piftet klassikeren lidt op og lavet en, syntes jeg selv, rigtig lækker, snasket og syndig sommerlig udgave!

Nu har jeg jo faktisk engang for efterhånden mange år siden, arbejdet i en grill bar. Dengang havde vi også flæskestegsburger eller ribbenstegsburger, som det faktisk var, på menuen. Den bestod af den helt simple og klassiske hvedemels-burgerbolle (du ved dén der som stadig serveres i de fleste grill-barer), et par skiver ribbensteg, lidt agurkesalat og et par skefulde almindeligt syltet rødkål – nogle kunder ville dog også gerne have remulade i, men det var sådan set det. Det smager fint, men i denne opskrift har jeg tilført lidt ekstra lækkerier. Jeg syntes nemlig at den gamle udgave, var lidt kedelig og den trængte til et løft. Det må man jo så sige at den bestemt har fået her.

Jeg tilbereder min flæskesteg over grillen på rot, fordi stegen på denne måde både bliver ekstra sprød hele vejen rundt, men den bliver også virkelig saftig, da fedtet bliver længere ved stegen end hvis den blot havde ligget stille i et fad eller på grillristen! Jeg bruger altid indirekte varmen indtil 5 minutter før servering, på den måde bliver sværene sprøde, men ikke forkullede.

Du kan sagtens bruge et par gode købte burgerboller, eller blot riste et par skiver lyst brød, men jeg vil dog klart anbefale at du lige bager et par brioche burgerboller, når nu det skal være. Du kan finde min opskrift på de lækreste brioche burgerboller her.

Flæskestegsburger

Dette er den utimative flæskestegsburger, som smager så det synger..!
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid2 timer
Tilbehøret45 minutter
Ret: burger, comfortfood, Hovedret
Køkken: Amerikansk, Dansk
Keyword: Brioche, burger, flæskesteg
Antal: 8 burgere
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 2 kg flæskesteg
  • salt og peber
  • 8 stk brioche burgerboller

Tilbehør

  • 1 portion agurkesalat
  • 1 portion syltede rødløg
  • 1 portion hurtig syltet rødkål
  • 1 portion mild senneps dressing
  • mayonnaise

Sådan gør du

  • Start med at skylle og derefter aftørre din flæskesteg. Hvis du vil have stegen ekstra mør og lækker, så gnider du groft salt ned mellem sværerne og lader den hvile i køleskabet til næste dag.
  • Krydr med groft salt og gnid det god ned mellem sværene. Krydr med friskkværnet peber.
  • Steg din flæskesteg på grillen ved ca. 210 grader i 2 timer. Jeg bruger altid et rotisseri på min weber gril.
    flæskesteg på rotisseri
  • Skær stegen ud i skiver á ca. 1 cm tykkelse.

Samling af burgeren

  • Smør bunden af burgerbollen med lidt god mayonnaise.
  • Dæk bunden med hurtig syltet rådkål og syltede rødløg.
  • Kom skiver af flæskestegen på (2-3 stykker) og top det med agurkesalat.
  • Tilfør godt med dressing og læg låg på burgeren.
  • Servér fx med lidt krydrede kartoffelbåde og en lækker spinatsalat.
    flæskestegsburger med spinatsalat og kartoffelbåde

Herunder finder du opskrifterne til tilbehøret til en flæskestegsburger:

Agurkesalat

Hjemmelavet agurkesalat, nemt og lækkert.
Forb. tid15 minutter
Tid på køl inden servering30 minutter
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: Agurkesalat, syltning
Antal: 1 glas
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 2 dl eddike
  • 2 dl vand
  • 3 spsk sukker
  • tsk salt + lidt salt til forberedelse af agurken
  • friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skyld agurken og skær den i tynde skiver. Hvis du ejer et mandolinjern, så brug den endelig.
  • Drys skiverne med salt og lad dem ligge og udvande mens du laver syltelagen.
  • Kom eddike, vand, sukker, salt og friskkværnet peber i en gryde og kog det indtil sukkeret er helt opløst.
  • Skyld evt. dit patentglas med atamon tilblandet vand.
  • Klem vandet fra agurkeskiverne og kom dem op i glasset.
  • Hæld lagen ned i glasset og rør rundt.
  • Lad glasset stå på køl og trække i mindst 30 minutter før servering og gerne længere.

Syltede rødløg

Lækre søde og syrlige rødløg, klar til at spise umiddelbart efter afkøling.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Ret: Tilbehør
Keyword: rødløg, syltning, tilbehør
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 4 rødløg
  • dl sukker
  • dl eddike
  • ½ dl vand
  • 1 tsk honning
  • 8 hele rosenpeber korn
  • 1/4 tsk salt

Sådan gør du

  • Kom eddike, vand, salt, sukker og honning i en gryde og kog det op, så sukkeret smelter væk.
  • Skær dine læge i skiver, ringe eller halv-ringe (alt efter hvad du syntes er lækrest), og kom dem op i lagen og kog dem med i 1 minut.
  • Tag gryden af varmen og lad den stå og køle lidt af.
  • Klargør et patentglas, evt. skyld det i atamon, hvis du ønsker lidt ekstra holdbarhed til dine løg.
  • Hæld løg og lage op i glasset og tilsæt så peberkorn og rør rundt.
  • Lad løgene køle helt af, før du lukker glasset og stiller det på køl.
  • Kan spises umiddelbart efter afkøling, men de bliver også rigtig gode hvis de kan stå på køl et par timer, eller til dagen efter.

Hurtigt syltet rødkål

Lækker syrlig og sprød syltet rødkål.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Trækketid1 time
Ret: Syltning, Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: Rødkål, syltning, tilbehør
Antal: 1 glas
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • ½ rødkål ca. 500 g
  • dl eddike
  • ½ dl balsamico
  • 7 spsk honning
  • 1 spsk soya
  • 4 hele kardemomme kerner
  • 3 hele enebær
  • 3 hele rosenpeber

Sådan gør du

  • Start med at koge en sylte marinade op af alle ingredienserne undtagen kål i en gryde.
  • Snit rødkålen fint i strimler og kom det i en skål.
  • Når marinaden er kogt op og honningen er helt smeltet tages gryden af varmen.
  • Hæld marinaden over kålen og vend det hele sammen.
  • Lad kålen stå og trække og afkøle i en time. Rør i kålen et par gange undervejs.
  • Servéres afkølet, eller kommes på patentglas og opbevares i køleskab.

Mild senneps dressing

Lækker dressing med en mild smag af sennep.
Forb. tid5 minutter
Ret: dressing, Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: creme fraiche, dressing, sennep
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 8 spsk creme fraiche
  • 8 spsk god mayonnaise
  • 5 tsk dijon sennep
  • 2 tsk æblecider eddike
  • 2 tsk akacie honning
  • salt
  • hvid peber

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt, hvid peber og sennep.

Velbekomme !

flæskestegsburger

Tip: Prøv min opskrift på en rigtig lækker spinat salat med pinjekerner, som passer super godt som tilbehør til denne burger. Du finder opskriften på salaten her.

2 Comments on Flæskestegsburger – så det synger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering