Sannes Bord

Hjemmelavede flødeboller

hjemmelavede flødeboller med guldstøv på et fad

Hjemmelavede flødeboller smager bare helt fantastisk – og som så meget andet, ja så smager det altså uden tvivl meget bedre, end dem man kan købe i supermarkederne, hvis du sprøger mig. Jeg vil også våve at påstå, at det slet ikke er så svært, som mange måske går og tror.

Der findes mange måder at udforme og lave flødeboller på, men jeg har valgt denne opskrift og metode, fordi den er nem og ligetil. Derfor vil jeg her i opskriften lave flødebollerne med overhældt chokolade. Vil du gerne imponere dine gæster lidt ekstra, så vil jeg dog helt klart anbefale, at du anskaffer dig en fast chokoladeform og støper chokoladen, hvorefter du fylder skum i, ligger en bund og lukker sammen med chokolade igen. På denne måde, får du en super flot og helt blank flødebolle, og alle flødebollerne bliver helt ens i formen se nedenfor). Det lidt tricky’e ved dette er dog, at hvis du ikke rammer din temperering af chokoladen lige i skabet (så at sige), ja så kan du ikke få flødebollerne ud af formen.

Flødebolle støbt i chokoladeform

I denne opskrift laver jeg bundene af chocolate chip cookies og smeltet chokolade, men du kan sagtens udskifte bundene med fx bagte marcipanskiver eller den velkendte vaffelbund. Det vil jeg lave være op til dig.
Et lille tip, når jeg laver flødeboller op til jul, så bruger jeg brunkager til bundene – det smager virkelig også godt og giver lige et lille “jule-pift” til flødebollerne.

Hjemmelavede flødeboller

Lækre hjemmelavede flødeboller er bare det bedste.
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
Ret: Dessert, Snack, sødesager
Køkken: Dansk
Keyword: chokolade, flødeboller
Antal: 16 flødeboller
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Bunde

  • 230 g cookies fx chokolate chip
  • 100 g lys chokolade

Skum

  • 100 g pasteuriserede æggehvider
  • 165 g sukker
  • 2 spsk sukker
  • 75 g glukosesirup
  • ½ dl vand
  • 1 vaniljestang

Chokoladeovertræk og pynt

  • 400 g god mørk chokolade
  • lidt gulvstøv

Sådan gør du

Bunde

  • Start med at lave bundene, da de skal være helt afkølede inden du kan bruge dem.
  • Brug de småkager du har lyst til, eller dem du lige har ved hånden. Personligt bruger jeg ofte chokolate chip cookies, eller brunkager hvis det er jul.
  • Kom kagerne i en pose og bank med en kageruller, til de er slået i helt små fine stykker (ikke helt pulveriserede).
  • Smlet chokoladen over vandbad og kom kagekrumlet heri og rør det hele sammen.
  • Kom chokolade-kagemassen ud på et stykke bagepapir eller silikone måtte. Brug en plastikkagerulle til at rulle massen tynd med (tykkelse ca. 2-3 mm). Har du ikke en plastik kagerulle, så kom et ekstra stykke bagepapir ovenpå chokolade-kagemassen og rul den flad på denne måde.
  • Brug en lille udstikker, et snapseglas eller anden lille rund form til at udstikke dine bunde i den størrelse du ønsker. Jeg har brugt et snapseglas til mine.
  • Læg bundene på et stykke bagepapir og lad dem afkøle og størkne.

Skum

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas kornene fra hinanden med lidt af sukkereret og bland så vanlijesukkeren med det øvrige sukker (ikke de 2 spsk.).
  • I en gryde kommes sukker, vanilje, vand og glukosesirup. Kog massen og lad den koge indtil det har en temperatur på 117 grader. Det kan godt tage lidt tid, at nå den ønskede temperatur. Brug et termometer fx infrarødt.
  • Mens din sukkermasse koger, kommes æggehvider og 2 spsk sukker i en skål og piskes til en stiv masse. Jeg bruger en røremaskine.
  • Når sukkermassen er 117 grader, tages gryden af varmen. Hæld nu (mens der stadig piskes jævnt) sukkermassen i en tyndstråle mellem piskeris og siden af skålen ned til æggehviderne.
  • Pisk skummet i ca. 12-14 min. herefter til skummet har en temepratur på 30 grader.
  • Kom skummet i en sprøjtepose med en rund- eller en stjernetyl.
  • Sprøjt toppe af flødebolleskum på de afkølede bunde og stil dem til "tørring" i mindst 45 min.

Chokoladeovertræk og pynt

  • Kom ca halvdelen af chokoladen i en skål, og smelt det stille og roligt over et vandbad i en gryde. Pas på, at der ikke kommer vanddamp ned til chokoladen – så dur den ikke mere.
  • Varm chokoladen op til 48 grader og tag derefter skålen af vandbadet.
  • TIlsæt lidt efter lidt den kolde chokolade, indtil tempereaturen er nede på 32 grader. Nu er chokoladen temereret og klar til brug.
  • Hæld med en ske lidt af gangen, chokolade over skumtoppene på en rist. De skal være dækket af chokoladen hele vejen rund og ned af bundene også.
  • Drys med lidt gulvstøv inden chokoladen er helt størknet.
  • Lad flødebollerne stå og størkne1 time.
Hjemmelavede flødeboller med gulvstøv

Velbekomme !

Pynte-tip: Du kan pynte dine flødeboller som jeg, med lidt gulv- eller sølvstøv, men det er også lækkert hvis du fx drypper med lidt frysetørret hindbær, jordbær eller brombær, det giver en lidt frisk smag.

Smags-tip: Kom en lille “dut” saltkaramel på bundene inden du kommer skummet på. Det smager helt fantastisk. “Dutten” skal bare være på størrelse med en ært.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering