Sannes Bord

Forår og fastelavn

Foråret er endelig kommet og det har været længe ventet. Jeg tror faktisk at lige netop foråret er den af alle årstiderne, som jeg ser allermest frem til. Efter en mørk og kold vinter, er de første solskinsdage, de første stref af forårets lune luft og de smukke forårsblomster simpelthen ren, rå wellness for mit sind og jeg er vild med det.

forårsblomst og bi

I denne første weekend af marts, falder fastelavn. Vi har ingen børn selv, men vores venners og søkenes børn, går op i det. Jeg syntes fastelavn er rigtig hyggelig, ikke mindst pga. de skønne fastelavnsboller som høre med, men også alt den glæde og fest, som hører denne gamle tradition til.

Men hvad er fastelavn egentlig for en tradition?

Denne måneds blogindlæg er dedikeret til fastelavn. Jeg elsker at fordybe mig i vores traditioner og ikke mindst, at fordybe mig i historien om hvor vores traditioner stammer fra og hvorfor vi fejre det vi gør.

I dag er fastelavn blevet en dag, hvor primært børnene ifører sig sjove og flotte kostumer og synger ”fastelavn er mit navn, boller vil jeg have og hvis du ingen boller har, så laver jeg ballade”, eller ”boller op, boller ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballede”. Nogle steder går børn stadig rundt fra dør til dør og synger disse sange og således enten får sig en fastelavnsbolle eller fx lidt slik, som belønning, hvilket jo minder meget om amerecanernes Halloween i oktober. Traditionen tro spiser vi fastelavnsboller, klæder os ud og pynter evt. vores hjem med et fastelavnsris. Flere skoler og foreninger, samler gerne børnene fx i skolernes gymnastikhaller eller forsamlingshuse mv. og så skal der slås “katten af tønden”. I dag stiller børnene sig op i én lang kø, og skiftes til at slå med et bat på en træ-tønde til den revner og alverdens søde lækkerier og evt lidt frugt falder ud. Ham eller hende som slår bunden af tønden bliver kåret som konge og den som slår det sidste af tønden ned, bliver kåret som dronning. Begge får de henholdsvis en kongekrone og en dronningekrone som belønning for præstationen. Det har dog ikke altid været sådan man slog katten af tønden.

fastelavn ris og masker

At slå katten af tønden, havde en helt anden betydning før i tiden. Den oprindelige udgave udsprang af en overtro om, at en by kunne slippe for pest, hvis man slog en sort kat ihjel. Derfor fandt man på, at komme en sort kat i en tønde, slå på tønden til den gik i stykker og efterfølgende lade børn og andre interesserede få lov at prygle en forvirret sort kat ihjel. På den måde, havde man så gjort hvad men kunne for at sikre byen mod pest. I dag anses dette jo for at være en meget bisar handling, og er heldigvis ikke længere en del af fastelavnstraditionerne.

Selve festen har også ændret sig en del. Før i tiden, var fastelavn de voksnes fest. Fastelavn var en overdådighedsfest, som markedede, at nu skulle den den kristne faste snart begynde. Fastelavn var aftenen hvor man kunne slå sig løs og lade hverdagens bekymringer fare. På denne dag kunne man tillade sig, at spise til man så og sige revnede. De oprindelige fjollede masker og udklædning, havde til formål at lade sociale lag flyde sammen, så alle var lige og på den måde muliggøre, at man kunne glemme tidens hårde kår og store sociale skel for en aften.

Fastelanvsbollerne er kommet til hen ad vejen, men de udspringer af den oprindelige overflødigheds tanke. Her har man blot overført overflødigheden til bollerne, som er blevet fyldt med cremer, ganasch eller fx frugt marmelader og på den måde, blevet gjort til en kage. I dag fås fastelavnsbollerne i rigtig mange udgaver, du finder min opskrift på lækre fastelavnsboller her.

fastelanvsboller

Efterfulgt af denne skønne aften kom så fasten, som varede indtil påske. Under fasten spiste man ikke kød og nogle spiste heller ikke fisk. Derfor også navnet fastelavn, som stammer fra det (plat)tyske Fastnacht ”aftenen før fasten” og det mere internationale navn – Karneval, som stammer fra det latinske Carne vale ” farvel til kød”.

Jeg kan godt lide tanken om en overdådigheds fest. Måske vi herhjemme skulle starte vores egen tradition, hvor familie og venner inviteres til en aften med masser af lækker mad og gode vine, og en fejring af dagen på en mere gammeldags facon. Dog tror jeg at jeg lige undlader faste-delen, det er vi simplethen for kød-glade til herhjemme.

forårs blomster

Jeg vil ønske jer alle en god fastelavnsfest, hvis det da er noget i fejrepå den ene eller den anden måde, og så krydser jeg fingre for, at vi får en solskinsfyldt og smuk første forårs måned.

Kærlig hilsen
Sanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *