fbpx
Sannes Bord

Fyldte peberfrugter

fyldte peberfrugter

Nogle gange må hverdagens aftensmad gerne serveres på en lidt anderledes og hyggelig måde, og disse skønne og lækre farsfyldte peberfrugter er bare gode til sådanne dage. De er nemme at lave og så smager de virkelig godt.

Du kan sagtens variere fyldet med hakket svine- eller kyllingekød, men du kan også sagtens lave en vegetar udgave med fx lidt forskellige grøntsager blandet med bønner eller ris. I denne opskrift har jeg brugt oksekød og gjort fyldet lidt spicy ved at tilsætte ½ frisk chilipeber.

Det skal du bruge
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 æg
  • 1 dl. havregryn
  • 3/4 dl. mel
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ gul chili (jeg fjernede kernerne)
  • ½ bundt frisk basilikum
  • Lidt friskrevet parmesanost
  • Salt og peber
  • 4 peberfrugter
Sådan gør du
  1. Hak løg, hvidløg, chili og basilikum fint (jeg brugte en minihakker)
  2. Bland oksekød, æg, mel, havregryn og løgblandingen i en skål til en fars.
  3. Tilsæt salt og peber og lad farsen stå i køleskabet i 20-30 min.
  4. Skær toppen af peberfrugterne og rens dem inden i for kerner, skær også det hvide og evt. kerner væk fra toppen.
  5. Kom lidt revet parmesanost i bunden og fyld så peberfrugterne med farsen.
  6. Dæk farsen med revet parmesanost og sæt toppen på peberfrugten igen.
  7. Drys lidt salt i bunden af et ildfast fad og stil peberfrugterne herpå.
  8. Bag dem ved 175 gr. varmluft i 45 min, tjek evt. kernetemperaturen (skal være 75 grader).

Velbekomme !

fyldte peberfrugter med parmesanost

fyldte peberfrugter i ovn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *