Vi har indført kødfri dag herhjemme – jeg vil ikke sige at vi overholder det hver uge, men næsten. På sådanne dage må man ligge tankerne i blød og prøve at finde på en god vegetarret, som både smager dejligt og er mættende. Denne vegetarret af grønne bøffer blev vi faktisk ret glade for.
Det skal du bruge (2 personer):
- ½ broccoli
- 125 g grønne linser
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 1 æg
- 50 g fetaost
- ½ rød chili
- ½-1 tsk spidskommen
- 1 laurbærblad
- 2 spsk hvedemel
- salt og peber
Sådan gør du
- Linserne koges efter anvisningen på pakken sammen med laurbærbladet.
- Broccolien koges 5 min i u/saltet vand.
- Linser, broccoli, løg, hvidløg og chili blendes til en ens masse og røres derefter sammen med æg, fetaost og mel.
- Smages til med spidskommen, salt og peber.
- Steges i olie 3-4 min på hver side.
Velbekomme !