Sannes Bord

Guacamole, avokado dip

guacamole

Denne helt igennem skønne og lækre mexicansk-inspireret avocado dip, passer bare til så mange retter og så smager den helt fantastisk.
Jeg bruger guacamole, som tilbehør til fx tortilla, quesadilla, taco, nachos eller bare til en grøn salat.

Denne opskrift giver en dejlig cremet guacamole, med en rigtig lækker smag af avocadoen uden at være for stræk.
Under tip nederst på siden, finder du lidt inspiration til variationer af guacamolen, således at den bliver helt som du bedst kan lide den.

Det skal du bruge (giver 4-5 dl færdig guacamole)

  • 2 modne avocadoer
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 spsk. cremefraiche
  • 1 spsk. citronsaft
  • (Hav)salt og peber

Sådan gør du

  1. Halver avocadoerne, fjern stenene og skrab frugtkødet ud med en gaffel.
  2. Mos frugtkødet med gaflen, til det er blevet til en ensartet mos (nogle kan godt lidt, at der er lidt “chuncks”/ klumper tilbage i mosen, så du moser bare til du syntes det er mest lækkert)
  3. Pres hvidløget og tilsæt til mosen, sammen med de øvrige ingredienser.
  4. Smag til med salt og peber.

Guacamole kan opbevares på køl i en tætsluttet beholder i 1-2 døgn, men den er allerbedst når den er frisklavet. Avocado har en tendens til at blive brun, når den har stået lidt, dette forhindres ved tilførsel af citronsaft, men holdbarheden er stadig ikke så lang.

Velbekomme !

Tip: Variationer af guacamolen: Spicy gaucamole; tilfør ½ hakket rød chili eller en knivspids cayennepeber. 
Sødere guacamole: tilfør 1 tomat i fine tern og brug rødløg istedet for almindelig løg. 
Frisk krydret: tilfør 1 lille håndfuld fint hakket korianter og brug limesaft i stedet for citron



2 Comments on Guacamole, avokado dip

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *