Sannes Bord

Hjemmelavet vaniljeis

hjemmelavet vaniljeis i vaffel

Hjemmelavet vaniljeis kan altså bare et eller andet. Hvad enten det er sol og sommer og du bare lige har brug for at blive kølet ned eller isen skal være prikken over i’et som en lækker dessert – så smager hjemmelavet vaniljeis bare skønt og meget bedre end den man kan købe i butikkerne! Har du en ismaskine så tager det ingen tid og isen passer stort set sig selv.

Jeg har sådan en ismaskine indsats til min Kenwood køkkenmaskine, så den skal en tur i fryseren et døgn før jeg kan lave isen, men så tager det heller ikke lang tid derefter.

Det skal du bruge
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 5 dl fløde
  • 1 dl mælk
  • 130 g sukker
  • 1 vaniljestang
Sådan gør du
  1. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas dem ud i lidt af sukkeret
  2. Pisk vaniljesukker, sukker og æggeblommer lyst og luftigt
  3. Tilsæt mælken lidt ad gangen mens der stadig piskes
  4. Pisk fløden til en let flødeskum og vend den i æggemassen
  5. Hæld massen i ismaskinen og lad den rør på laveste trin i 35-40 min.
  6. Kom isen i en beholder og i fryseren til du skal bruge den.

Velbekomme !

Tip: Prøv at tilsætte lidt hakket chokolade til isen. _

4 Comments on Hjemmelavet vaniljeis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *