Sannes Bord

Hjemmelavet Ymerdrys

Ymerdrys er sådan lidt en overset lækker topping for mange. Jeg elsker det, og derfor laver jeg en hjemmelavet udgave, da jeg syntes at det smager ekstra godt, og økonomisk set, kan det godt svare sig – især i disse tider, hvor alle priser stiger og stiger.

Jeg laver min hjemmelavede ymerdrys af kernefri mørk rugbrød, da det er den type rugbrød jeg syntes giver den allerbedste ymerdrys. Har du dog en rest af rugbrød, hvor der er kerner i, kan du sagtens anvende dette, da det hele jo bliver hakket meget fint.

Du kan vælge at undlade brun farin, hvis du gerne vil have en sukkerfattig udgave, men jeg syntes nu det hører til og smager dejligt, når det tilsættes, men det er jo smag og behag.

Den færdige drys, kommes i en lufttæt beholder og kan holde sig et par uger.

Hjemmelavet ymerdrys

Lækkert, sprødt og knasende ymerdrys til din morgenmad
Forb. tid2 minutter
Tilb. tid18 minutter
Ret: Morgenmad
Køkken: Dansk
Keyword: morgenmad, rugbrød, ymerdrys
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 5 skiver Rugbrød
  • spsk Brun farin

Sådan gør du

  • Kom rugbrødsskiverne og brun farin i en blender eller foodprocessor.
  • Alt afhængig af maskine, så hak i 10-20 sek. Til det hele er hakket i en passende masse. Jeg anvender en thermomix Tm6 til at hakke med (12 sek hastighed 5).
  • Kom det hele over på en bageplade beklædt med bagepair og fordel det i et jævn lag.
    ymerdrys
  • Bages ved 170 gr varmluft i 11 min. Herefter skrues ned til 100 gr og nu skal du holde øje med, at det ikke brænder på. Giv blandingen ml 2-5 min ved 100 gr.
  • Tag bagepladen ud og lad blandingen køle helt af, inden du hælder det over i et lufttæt beholder.
    ymerdrys i glas

Velbekomme !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering