Sannes Bord

Hjerter i flødesovs

hjerter i flødesovs med kartoffelmos og ribsgelé

Hjerter i flødesovs er en vaskeægte mormor klassiker, men ikke desto mindre, så er det faktisk en virkelig skøn og lækker ret, som både er sund (hvis man ser bort fra fløden ‘ahem..) og yderst velsmagende. Jeg beregner ca. 1 hjerte per person, men det kommer selvfølgelig lidt an på hvor store hjerterne er (ca. 300-400 g. per person).

Retter af indmad er såden lidt noget, som plejer at dele vandene, så at sige. Mange tror jeg vil syntes at det smager virkelig godt, men fravælger nok lidt kødet netop fordi det er indmad. Vi andre er vokset op med, at lever og hjerter mv. var noget som stod på menuen af og til (dengang var det jo også ret så billigt kød, i forhold til i dag). Og vi lærte at sætte pris på disse retter og deres gode smag. Indmad er jo rigtig godt for os, det er sundt kød som indeholder godt med jern og så er der ikke meget fedt herpå. Retten her blev desuden serveret for vores to piger på 10 måneder, som virkelig gik til den – der var næsten ikke tabt noget på gulvet da vi var færdige, og det betyder godkendt derfra!

Jeg husker hvordan, især min farmor var rigtig god til, at servere hjerter i flødesovs, og dengang og stadig, så er det bare en af mine farvorit-retter, for jeg syntes simpelthen smagen er så fantastisk og dertil er sovsen virkelig også noget særligt.

Jeg serverer en god cremet og luftig kartoffelmos og lidt ribsgelé til, samt lidt frisk persille.

Hjerter i flødesovs

Mormormad når det er allerbedst, hjerter i flødesovs er en super velsmagende ret.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid3 timer
Ret: aftensmad, mormormad, simremad
Køkken: Dansk
Keyword: aftensmad, indmad, mormormad, simremad, svinekød
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 4 stk svinehjerter
  • ½ bundter frisk persille
  • 5 dl fløde
  • 7 dl vand
  • 1 stort løg
  • 2 gulerødder
  • 1 porre
  • 1-2 rodfrugter evt.
  • 3-4 lauerbærblade (tørrede)
  • salt og peber
  • lidt olie og smør til stegning
  • lidt sovsejævner fx maizena eller hvedemel røstet med vand

Tilbehør

  • kg kartofler til mos
  • lidt mælk og smør til kartoffelmosen
  • lidt ribsgelé

Sådan gør du

  • Start med at skylle og rense hjerterne fri for evt. blodrester.
  • Skær fedt, sener og årestammer væk og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle.
  • Krydr godt med salt og peber indvendigt og fyld dem persille (du behæver ikke hakke persillen). Gem evt. lidt persille til pynt.
  • Bind hjerterne sammen med massnor, lidt på kryds og tværs. Alternativt kan du bruge kødnåle, men det kan være lidt svært at få det til at holde.
  • Krydr godt med salt og peber udenpå hjerterne.
  • Skær løgene i kvarte, gulerødder og evt. rodfrugter i 3-4 stykker, og porren i 6-8 tykke skiver.
  • Varm lidt olie og smør godt op i en stor gryde, og brun hjerterne af på alle 4 sider. De skal gerne lige tage lidt farve.
  • Tilsæt vand, så det dækker op til halvdelen af hjerterne.
  • Tilsæt løg, gulerødder, evt. rodfrugter, porre og laurbærblade.
  • Lad retten koge ved lav varme i 3 timer under låg. Vend hjerterne hver time.
  • Skræld og kog kartoflerne i usaltet vand i 20 min., så det kommer til at passe med når hjerterne er færdige.
  • Si væden fra over i en lille gryde og lad hjerterne stå med låg på, så det beholder varmen.
  • Tilsæt fløde og kog sovsen på. Tilsæt lidt sovsejævner til sovsen har en tilpas tykkelse. Smag til med salt og peber.
  • Fjern madsnoren, skær hjerterne ud i skiver.
  • Læg hjerterne i et ildfast fad. Hæld sovsen over og server med kartoffelmos og ribsgelé.

Velbekomme !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering