fbpx
Sannes Bord

Hummus med avokado

hummus med advokado

Hummus er en skøn mellemøstlig puré/ dip, som du kan lave på rigtig mange forskellige måder. Denne opskrift giver en lækker cremet hummus med en skøn og mild smag af avokado. Brug din hummus til at smøre på brødet i en lækker sandwich, som dip til grøntsager eller som tilbehør til kød- eller vegetarretter.

Herhjemme holder sådan et glas med hummus med avokado ikke særligt længe, da det netop er en skøn puré som bare kan nydes på så mange måder. Faktisk er vi begyndt at servere til vores nachos, og det skal lige hilses at sige, at det kan man sagtens!

Du kan godt bruge kikærter fra en dåse, hvis du ønsker at spare lidt for forberedelsestiden. Dog vil jeg lige sige, at det smager klart bedst hvis du anvender tørrede kikærter og væbner dig med lidt tålmodighed.
Anvender du dem på dåsen, skal du skære lidt ned på væden, undlad vandet og prøv i første omgang kun at tilsætte ½ dl. olie og så tilfør lidt ad ganegn til du får en fin blød konsistens.

Hummus med avokado

Cremet og lækker hummus med smag af avokado.
Forb. tid55 min
Tilb. tid15 min
Iblødsætning10 t
Ret: dip, Forret, frokost, Tilbehør
Køkken: mellemøsten
Keyword: avokado, dip, hummus, kikærter
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 200 g kikærter
  • 1-2 avokadoer (hvis de er små, så brug to)
  • 2 fed hvidløg
  • 5 spsk tahin
  • ½ lime (saften)
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl vand
  • 6 dråber tabasco
  • ½ tsk ingefær puré
  • spsk spidskommen
  • ½ spsk koriander
  • 1 laurbærblad
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at sætte de tørrede kikærter i blød i rigeligt vand i 10 timer.
  • Skyld derefter kikærterne grundigt. Kom ærterne og laurbærbladet i en gryde med vand og kog dem ved svag varme i 40 minutter.
  • Hæld vandet fra og lad kikærterne køle af før de blendes.
  • Kom de afkølede kikærter og de øvrige ingredienser i en blender eller foodprocessor (personligt foretrækker jeg en foodprocessor) og blend massen til en cremet puré.
  • Hummus med avokado kan opbevares på køl i en tætlukket beholder/ glas i ca. 1 uge.

Velbekomme !

hummus med advokado

Tip: Prøv at tilsætte ½-1 rødløg til din hummus med avokado, det giver både en flot farve og en ekstra god smag.

2 Comments on Hummus med avokado

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering