fbpx
Sannes Bord

Hummus

hummus

Hummus er bare super lækkert og kan bruges som tilbehør til mange forskellige retter, som smørrepålæg eller som vores favorit herhjemme – i madpakken som dip til et par stænger gulerødder og bladselleri.

Oprindeligt stammer denne puré af kikærter fra Mellemøsten, hvor den bruges som forret eller en snack fx som dip eller smurt på fladbrød.

I denne opskrift anvendes tørrede kikærter, hvorfor forberedelsestiden er ret lang, da de skal stå i blød i 10 timer og derefter koges i 40 minutter. Jeg laver derfor en ret stor portion og du kan sagtens med fordel halvere opskriften, hvis ikke du er lige så pjattet med hummus som vi er herhjemme.

Det skal du bruge

  • 300 g tørrede kikærter
  • 2 laurbærblade
  • 1 stort løg
  • 1 fed hvidløg
  • 7 spsk. tahin
  • 2 dl. olivenolie
  • Saften af ½ citron
  • 1½ spsk. spidskommen
  • 2 tsk. stødt ingefær
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Start med at sætte de tørrede kikærter i blød i rigeligt kold vand i 10 timer.
  2. Efter iblødsætningen, skylles kikærterne grundigt og koges ved svag varme i usaltet vand, tilsat et par laurbærblade, i 40 minutter.
  3. Vandet hældes fra, laurbærbladene fjernes og kikærterne afkøles inden hummus’en laves færdig.
  4. Kom kikærter og de øvrige ingredienser i en foodprocessor eller en blender og blend massen til en cremet puré.
  5. Smag til med salt og peber.
  6. Opbevares på køl og kan holde sig 1-1½ uge i køleskab.

Velbekomme !

3 Comments on Hummus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *