
Hurtigt syltet rødkål er både super nemt og virkelig en dejlig spise, som tilbehør til rigtig mange retter. Og så er det jo ikke kun et tilbehør som hører julen til, selvom det jo nok er det de fleste af os forbinder denne kål med.
I denne opskrift har jeg lavet en syrlig og sprød syltet rødkål, som jeg syntes er virkelig lækkert som tilbehør til fx sommerens grillretter eller i en lækker flæskestegsburger mv.
Efter ca. en times afkøling, hvor kålen har stået og suget og soppet af sylte-marinade er det klar til at spise. Du kan også med fordel lave kålen dagen før den skal bruges, og på denne måde give kålen ekstra meget smag.
Hurtigt syltet rødkål
Ingredienser
- ½ rødkål ca. 500 g
- 2½ dl eddike
- ½ dl balsamico
- 7 spsk honning
- 1 spsk soya
- 4 hele kardemomme kerner
- 3 hele enebær
- 3 hele rosenpeber
Sådan gør du
- Start med at koge en sylte marinade op af alle ingredienserne undtagen kål i en gryde.
- Snit rødkålen fint i strimler og kom det i en skål.
- Når marinaden er kogt op og honningen er helt smeltet tages gryden af varmen.
- Hæld marinaden over kålen og vend det hele sammen.
- Lad kålen stå og trække og afkøle i en time. Rør i kålen et par gange undervejs.
- Servéres afkølet, eller kommes på patentglas og opbevares i køleskab.
Velbekomme !
