fbpx
Sannes Bord

Smørdampede hvide asparges med brunet smør

smørdampede hvide asparges med brunet smør

Er der noget som friske smørdampede hvide asparges ? Nej vel, de smager bare helt vidunderligt hvis du spørger mig! Herhjemme er vi simpelthen vilde med denne smukke grøntsag, serveret som en enkel men delikat forret på en solrig sommerdag. Og ja, så passer et glas hvidvin rigtig godt til også!

Jeg vælger i denne opskrift at servere lidt brunet smør til, og det frembringer fint smagen af aspargesne. For at komme den søde og lidt nøddet smag fra det brunede smør imøde, serveres også lidt citron ved siden, samt lidt revet citronskal på toppen.

Den mere traditionelle udgave af denne forret ville være, at servere den med en god hollandaise sauce til, hvilket helt sikkert også er virkelig lækkert. Dog er en brunet smør noget lettere at have med at gøre, og som sagt syntes jeg, at smagen af hvide asparges kommer mere frem når de serveres med en brunet smør frem for en hollandaise sauce.

Smørdampede hvide asparges med brunet smør

Virkelig skøn sommer-forret, nem og hurtig at lave. 
Forb. tid10 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid25 min
Ret: Forret
Keyword: asparges, forret, smør
Antal: 2
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Smørdampede hvode asparges

  • 8 Store fine og friske hvide asparges
  • 25 g Smør
  • Salt fint + lidt groft til servering
  • 1/4 Citron

Brunet smør

  • 100 g smør

Sådan gør du

  • Start med at skrælle aspargesne, fra hovedet og helt ned. Vær lidt omhyggelig her, for det smager ikke godt at sidde og tygge i et stykke skræl. Skær til sidst bunden af aspargesne. 
  • Hæld lidt vand i en pande, til ca. 1,5 cm op ad kanten. Tilsæt smør og salt. 
  • Varm vandet op til lige under kogepunket og kom aspargesne i vandet. Hold øje med at vandet ikke begynder at koge, men det skal boble ganske lidt, så du holder temperature på lige under kogepunktet.
  • Vend aspargesne et par gange undervejs og lad dem smørdampe i 4-5 minutter. Du kan se at de er nok, når de er blevet lidt mere blød og klare i overfladen. 
  • Lav imens din brunede smør. 

Brunet smør

  • Smelt smørret i en gryde ved middel varme. 
  • Når smørret begynder at bruse, skrues lidt op for varmen. Lad smørret bruse til det begynder at brune. Hold øje, smørret skal brunes men ikke brændes. 
    smeltet smør
  • Når smørret har fået en fin brun farve og en sødlig duft, slukkes for varmen. Lad bundfaldet ligge sig og hæld så smørret gennem en si over i en skål. 
  • Serveres varm, da den ellers tykner. 
    brunet smør
  • Servér de dampede hvide asparges med lidt revet citron skal, groft salt,  brunet smør og et par skiver citron. 
    Velbekomme ! 
    smørdampede hvide asparges med brunet smør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering