Er der noget så skønt som en dejlig varm suppe, når vinden rusker i huset og mørket falder på. Nej vel! Det er helt fantastisk hvis du spørger mig. Denne skønne kartoffel porresuppe er fyldt med smag og mætter godt, så den er et stort hit herhjemme.
Når jeg skal servere suppen som forret, så nøjes jeg med at drysse med lidt porre og sprødstegt bacon, men skal suppen derimod serveres som en hovedret, så kommer jeg altså lidt kødboller i. Se min opskrift på hjemmelavede kødboller her.
Det skal du bruge
- 2 stk. porre
- 4-5 kartofler
- Et lille stykke selleri
- 1 løg
- 7½ dl. hønsebouillon
- 1½ fløde (du bestemmer selv hvor sund den skal være)
- 300 g. bacon i tern
- Lidt smør til stegning
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skær løg og porre i grove skiver, gem lidt fint snittet top fra porren til pynt.
- Skræl kartoflerne og skær dem i tern.
- Rens og skræl selleri og skær den i tern.
- Svits løg og porre i lidt smør. Når de er blød og klare tilsættes kartofler og selleri og steger med et par minutter.
- Tilsæt bouillon og lad suppen koge i 30 minutter.
- Steg imens baconen sprød på en pande og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.
- Blend suppen (i blender eller med stavblender) og tilsæt så fløde, salt og peber.
- Serveres med lidt drys af porre og sprød bacon.
Velbekomme !
1 Comment on Kartoffel porresuppe