Sannes Bord

Kokosmuffins med chokolade

kokoskager med chokolade på fad

Disse kokosmuffins med chokolade smager helt vidunderligt, hvis du spørger mig. Kagerne er dejligt bløde i midten, let sprøde på overfladen og fuld af en skøn smag af kokos og chokolade. De passer perfekt til kaffebordet eller picnickurven.

Jeg husker hvordan min mor lavede nogle kager i samme stil ofte, da jeg var barn. Så de vækker altid nogle rigtig hyggelige minder, når jeg laver dem nu som voksen.

Du kan med fordel lave en stor portion (evt. bare dobbelt portion) og så fryse nogle af kagerne til senere brug. De kan også sagtens laves dagen i forvejen, da de er så fugtige i selv kagen, at de ikke bliver tørre. Jeg vil dog anbefale, at skal kagerne fryses, så skal du vente med at komme chokoladen på toppen til efter optøningen.

Denne opskrift på kokosmuffins er både nem og hurtig at lave. Opskriften giver ca. 20 stk. hvis du bruger forme på størrelse med almindelige muffinsforme. Jeg bruger papirforme, da de fås i så mange fine mønstre og farver, men jeg har faktisk ikke afprøvet opskriften i solokoneforme – mon ikke de sagtens kan klare det.

Prøv også min opskrift på chokolademuffins, de er også rigtig skønne og lækre. Du finder opskriften på dem her.

Kokosmuffins med chokolade

Virkelig skønne kokosmuffins, perfekt til kaffebordet.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid17 minutter
Ret: Dessert, kage
Keyword: chokolade, kage, kokos
Antal: 20 stk
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 2 æg
  • dl creme fraiche
  • 100 g smør
  • 250 g sukker
  • 160 g kokosmel
  • 100 g hvedemel
  • 200 g mørk chokolade
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt

Sådan gør du

  • Start med at smelte smørret i en gryde og tag derefter gryden af varmen og lad smørret køle en smule af.
  • Kom æg og sukker i en skål og pisk det lyst og luftigt.
  • Hæld smørret i æggemassen, mens du røre rundt i æggemassen.
  • Vend creme fraiche i æggemassen.
  • Bland kokosmel, hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt i en skål og tilsæt det derefter til æggemassen.
  • Vend dejen sammen og tilsæt 75 g. hakket chokolade.
  • Brug to spiseskeer til at afmåle og ophælde dejen i formene. Der skal én god spiseskefuld i hver form (bruger du amerikanske muffinsforme skal der 1,5 spsk i hver form).
  • Bag kagerne ved 200 gr. varmluft i 17-19 minutter (afhængig af størrelsen på formen og dermed mængde af dej).
  • Når kagerne er kølet helt af, smelt da 125 g. chokolade over vandbad og smør lidt chokolade på toppen af kagerne.

Velbekomme !

kokoskager med chokolade på fad
Disse kager er bagt i “amerikanske” muffinsforme.
kokoskager med chokolade på tellerken
Disse kager er bagt i lidt “bløde” forme, her kan de godt holde sig i formen med flader lidt ud.
Tip:

Hvis du bager kagerne i forvejen og vil nedfryse dem, så anbefaler jeg at du først kommer chokolade på toppen når du har optøet dem, på denne måde er chokoladen pænest.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering