fbpx
Sannes Bord

Koteletter i champignonsauce

koteletter med champignon, bønner og ris

Koteletter i fad er en super skøn ret, som kan laves på mange forskellige måder. I denne opskrift har jeg lavet en skøn og rigtig lækker cremet champignonsauce, og serveret den med ris og kogte bønner. Du kan sagtens variere tilbehøret og fx servere koteletterne med kartoffelmos i stedet for ris og andre grøntsager eller en salat til.

Det skal du bruge
  • 4-5 svinekoteletter
  • 400 g friske champignon
  • 3 skalotteløg
  • 3 spsk. smør
  • 2 dl hønsefond
  • 2 dl. tør hvidvin
  • 3 dl. fløde
  • Salt og peber
Sådan gør du
  1. Løgene hakkes fint.
  2. Smørret smeltes i en gryde og løgene steges heri til de er glasklare.
  3. Champignon tilsættes og svitses kort.
  4. Tilsæt hvidvinen og lad saucen koge ned til halv mængde.
  5. Mens saucen kogerne, forsteges koteletterne.
  6. Krydr koteletterne med salt og peber og steg dem ved høj varme et par minutter på hver side så de får en let gylden stegeoverflade.
  7. Læg koteletterne i et ildfast fad.
  8. Tilbage til saucen; Tilsæt fond og kog ned til ca 1 dl.
  9. Tilsæt fløden og rør godt, når saucen er tyknet en smule er den færdig.
  10. Smag saucen til med salt og peber.
  11. Hæld saucen over koteletterne sæt fadet i ovnen i 40 minutter ved 200 gr. alm ovn.

Velbekomme !

Tip: Prøv at udskifte champignon med kantareller i saucen, det giver en rigtig lækker kraftig svampesmag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *