Sannes Bord

Kylling i paprika

kylling i paprika med tilbehør

Utrolig smagfuld, mør og lækker kylling i paprika, ovnstegt i fad. Rigtig smovse mad, som virkelig er en vinder på et hvert middagsbord.

Denne opskrift giver en super dejlig og mør kylling, da kyllingen tilberedes i en lækker fløde-tomatsovs smagt til med godt med paprika, som giver sovsen en skøn varme. Retten er nem og hurtig at bikse sammen, således en ret god hverdagsret på dage hvor det lige skal være lidt ekstra lækkert.

Jeg elsker kylling, det er simpelthen så taknemmeligt at arbejde med, og mulighederne for en lækker ret er nærmest uendelige. Jeg er dog tilhænger af, at brug en hel kylling når nu jeg er i gang, fordi jeg syntes at kødet således har mest saft og kraft i sig. Hvis man ikke lige er til, at der er ben i nogle af stykkerne i fadet, så kan der sagtens anvendes kyllingebryster udelukkende i retten. Et lille tip til når du som her, laver en ret hvor kyllingen parteres, så gem skroget og kog fx en lækker fond eller suppe herpå, på denne måde får du allermest ud af din kylling og undgår for meget madspild. Se min opskrift på en lækker hønsekødssuppe her (udskift blot suppehønen med kyllingeskroget og halvér vandet, så får du en lækker suppe).

Jeg har på billedet valgt at servere ris og en frisk salat til, men der kunne også fx serveres kartoffelmos og kogte grøntsager til eller noget helt tredje, som du lige står og syntes smager godt sammen med din kylling.

Retten egner sig også rigtig godt til reste-mad dagen efter, da kødet har fået lidt ekstra tid til at trække den gode smag fra sovsen til sig.

Kylling i paprika

Mør, saftig og utrolig lækker ret med kylling og paprika.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid35 minutter
Ret: aftensmad, Hovedret, kylling
Køkken: Dansk
Keyword: aftensmad, hverdagsmad, kylling, ovnstegt, paprika
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 1 hel kylling (1200-1400 g)
  • 2 gulerødder
  • 1 rød snakpeber
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 6 store champignon
  • 2 grøn chili
  • 1 ds hakkede tomater
  • spsk tomatpasta
  • dl fløde (du bestemmer selv for fed den skal være)
  • 1 stk hønsefond- eller bouillonternning
  • paprika
  • røget paprika
  • salt og peber
  • Lidt olie og smør til stegning

Sådan gør du

  • Start med at partere din kylling og gem evt. skroget fx til at koge suppe på dagen efter, hvis du ønsker.
  • Varm en pande med ca 1 spsk olie og lidt smør godt op.
  • Krydr kyllingestykkerne med salt, peber og paprika, og steg dem gyldne et par minutter på hver side, i panden.
    kylling steges i pande
  • Skærm i mens dine grøntsager. Løget skæres i tern, hvidløg og grøn chili skæres i fine tern. Gulerødder skærres i mønter, peberfrugt i stave og champignon i tykke skiver.
  • Kom kyllingestykkerne op i et ovnfast fad (du skal ikke rengøre panden, den bruges nu til at stege grøntsager i, og de får en skøn smag af at steget i det fedt der er tilbage på panden). Tænd ovnen på 180 gr. varmluft.
    kyllingestykker i ovnfast fad
  • Svits herefter først løg, hvidløg, chili og gulerødder i panden, indtil løgene er glasklare. Tilsæt så peberfrugt og champignon og vend det hele godt sammen. Kryder med salt, peber og lidt røget paprika (ca. 1 tsk) og almindelig mild paprika 2 tsk.
  • Når champignonerne er ved at have suget saften på panden, tilsættes tomatpasta og svitser med et minuts tid. Tilsæt herefter hakkede tomater og fond eller bouillonterning. Rør sovsen godt sammen og lad det simre i 3 minutter. Tilsæt til sidst fløden og lad sovsen tykne lidt.
  • Smag til med salt og peber.
  • Hæld sovsen over kyllingestykkerne og kom fadet i ovnen. Steges i ovnen i 35 minutter.
  • Servér fx med kogte ris og en frisk grøn salat.

Velbekomme !

kylling i paprika med ris og en frisk grøn salat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering