Sannes Bord

Lakse hapsere

Lakse hapsere er en skøn, nem og virkelig lækker forret, som ingen tid tager at lave. Du kan servere dem, som her på billedet med smørristet flütes, men denne lakseblanding er også særdeles lækker i en sandwich eller bolle, både til madpakken eller fx picnickurven.

Jeg bruger en lækker varmrøget laks fra en god fiskebutik, det giver bare noget ekstra at det er friskrøget, men du vil sagtens kunne bruge en varmrøget laks fra dagligvarebutikkerne.

At brødet er ristet i smør, giver et virkelig dejlig sprødhed og smag, men kan kunne også blot riste brødet på en brødrister eller lign. og så evt smørre lidt smør på bagefter, det smager også dejligt.

Lakse hapsere

Virkelig skøn forret med varmrøget laks på smørristet brød
Forb. tid5 min
Tilb. tid10 min
Ret: Fisk, Forret, madpakke, pålæg
Køkken: Dansk
Keyword: brød, forret, laks, madpakke, pålæg

Ingredienser

  • 200 g varmrøget laks
  • 1 spsk creme fraiche
  • ½ spsk god maynaisse
  • ½ bundt persille
  • lidt karse
  • salt og peber
  • 1 Flütes eller franskbrød
  • 50 g smør
  • lidt olie

Sådan gør du

  • Start med at skærre dit flütes eller franskbrød ud i passende skiver (ca. 1-1,5 cm tykke)
  • Varm lidt olie og en god klat smør godt op på en pande
  • Rist brødet på panden og tilføj evt lidt ekstra smør undervejs, hvis brødet har suget det hele
  • Mos laksen lidt ud med en gaffel
  • TIlsæt creme fraiche, mayonaisse, purløg og rør det hele godt sammen
  • Smag til med salt og peber – pas på med at komme for meget salt i, da fisken i sig selv er lidt salt
  • Anret på brødet med karse på toppen

Velbekomme !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering