fbpx
Sannes Bord

Maj og Tuli på vej

Tiden flyver afsted og maj måned venter lige rundt om hjørnet. Denne sidste forårsmåned er, hvis du spørger mig, en af åres bedste måneder! Maj er en måned jeg går og venter med længsel på. I maj kommer solen endelig sådan rigtigt frem – faktisk syntes jeg at vi de seneste par år, har haft nogle af de bedste sommerdage i maj. Okay sidste år, var jo sol-vanvittig hele året, men ja maj plejer at kunne byde ind med en ganske dejlig forsmag på sommeren.

I maj springer træer og blomster endeligt ud og naturen viser sig fra sin smukkeste side. Jeg er så heldig, at jeg i min gårdhave har den smukkeste clematis Montana, som har bredt sig som et utroligt flot og tykt blomstertæppe henover vores blankeværk. Denne smuksak blomstre her i mej og fortæller os at sommeren er på vej.

Min clematis Montana blomstre i maj, Ribe

Hvis man er Ripenser, som jeg, er der nu også særligt én ting vi forbinder Maj med – og det er Tulipanfest! Tulipanfest er Ribes byfest, som altid ligger i bededagsferien og enten strækker sig fra torsdag til søndag eller fredag til mandag. I år starter “Tuli”, som den kaldes af os lokale, torsdag d 16/5.

Ribe fik sin tulipanfest, da en daværende turistchefs hustru i 1949 på en gåtur bemærkede, at der langs byen var adskillige tulipanmarker syd for Ribe med disse smukke blomster. Hun fik en ide om at udsmykke byen med tulipanerne, men der skulle gå tre år før denne ide førtes ud i livet. Således blev den første tulipanfest afholdt i 1952 og blev en stor succes, med besøg af folk fra nær og fjern.

Siden dengang er festen kun vokset og vokset. I dag kommer der stadig rigtig mange folk til byen fra nær og fjern. Jeg mindes at tuli, altid har været den weekend hvor man kunne være nærmest sikker på, at de folk som var flyttet fra byen, kom hjem.

Ribes politikorps trækker op

I dag er der til tulipanfesten, rigtig mange aktiviteter for såvel unge som gamle, i byen. Her er et udpluk: På hovedengen er der tivoli, kræmmermarked og det store øltelt med live musik. Det er også her der afholdes årets Tulibier fest torsdag. Ribes politikorps trækker op i gaden og markere festens start torsdag. Damefrokost i bostonsgård lørdag – husk en udsmykket hat. Mange steder i byen er det muligt at høre live musik, nyde en kold øl i øltelte eller ved nogle af byens mange cafeer som har opsat ekstra mange borde og bænke hele weekenden. Festens sidste dag søndag, byder på det årlige tulipanoptog, som afslutter årets tulipanfest ved et optog af udsmykkede biler, vogne og forskellige korps der går gennem byen.

Hat til damefrokost – Vikingetema 2017

Gud hvor jeg allerede glæder mig rigtig meget, bare ved at sidde og skrive det her. Er du fra byen eller har du mulighed for at komme til Ribe og besøge os i til tulipanfesten, så vil jeg varmt anbefale det – det er bare en god fest!

Glædelig maj og god fest
Kærlig hilsen
Sanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *