Sannes Bord

Moussaka – en græsk klassiker

Moussaka

Moussaka er en fantastisk lækker ret. Dejlig smagfuld, varm og krydret uden at det bliver for meget. En super god ret på en efterårs- eller vinterdag, som kan nydes af hele familien. Herhjemme er moussaka populær hos både de store og de små. Jeg varierer lidt hvad jeg servere til, men en klassisk græsk inspiret salat går man aldrig fejl i byen af. Vores piger sortere så bare lidt i fyldet af salaten, og ellers laver jeg bare lidt grønt-stænger at gnave i, og så er alle glade.

Denne moussaka er lavet med en bund af bagekartofler, aubergine og squash. Det syntes jeg giver en lækker smovset bund, som komplimentere den skønne kødsovs og cremede topping rigtig godt.

Retten kan sagtens laves et par dage i forvejen, men jeg syntes ikke at den er fryseegnet. Ved nedfrysningen og senere optøgningen, bliver hele oplevelsen lidt “smattet/ våd” og selve toppingen kan risikere at blive lidt skilt/ usammenhængende, og det er meget synd.

Jeg laver gerne denne moussaka i en weekend, hvor jeg har god tid til at nusse om den og så kommer den på køl, til servering en aften i løbet af ugen.

I opskriften, har jeg skrevet at jeg anvender 500 g hakket kød – den mest traditionelle udgave, vil være hvis du bruger en blanding af lammekød og oksekød, men på en hverdag, kan udelukkende hakket oksekød sagtens anvendes.

Moussaka

Klassisk græsk moussaka, fuld af saft og kraft – elsket af hele familien.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time 40 minutter
Ret: aftensmad
Køkken: græsk
Keyword: aftensmad, aubergine, detgræskekøkken, efterårsmad, græsk, moussakka, vintermad
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Grøntsagsbund

  • 2 bagekartofler
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • lidt olivenolie

Kødsovs

  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500 g Hakket kød (okse, eller okse + lammekød)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 spsk tomatpuré
  • 1 tsk tørret timian
  • tsk tørret oregano
  • ½ tsk stødt kanal
  • ½ tsk stødt nellike
  • 1 dl hakket persille
  • ½ dl hakket basillium
  • 1 dl okseboullion
  • lidt Salt, friskkværnet peber og sukker
  • lidt olivenolie

Cremet topping

  • 150 g feta
  • 200 g græsk yoghurt
  • 3 hele æg
  • 50 g parmesan

Sådan gør du

Grøntsagsbund

  • Skyld og skær din aubergine og squash i skiver á 3-4 mm tykkelse.
  • Læg auberginestykkerne på et par blade køkkenrulle og drys salt på alle skiver. Lad dem ligge og trække vand ud i ca ½ time. Gå i gang med kødsovsen før du går videre med resten af grøntsagerne.

Kødsovs

  • Hak løg og hvidløg fint.
  • Varm lidt olienolie godt op i en gryde og sautér løg og hvidløg heri. Når løgene er glasklare tilføj hakket kød.
  • Brun kødet og tilføj så tomatpuré og rør godt rundt. Lad lige puréen steget med et minutstid, før du tilføjer hakkede tomater og rører det hele godt sammen.
  • Tilføj tørrede og friske krydderurter og okseboullion og rør godt sammen.
  • Lad sovsen simre under låg ved svag varme i 1 time.

Grøntsagsbund – fortsættelsen

  • Skræl kartoflerne og skær dem i skiver á 3-4 mm tykkelse.
  • Steg kartoflerne på en varm pande med olivenolie. Skru ned for varmen og lad dem soppe til de bliver møre.
  • Læg kartoflerne på et par skiver køkkenrulle, så overskydende olies suges fra.
  • Steg så squashstykkerne i olivenolie, så samme måde, indtil de er møre. Læg dem til side på et par stykker køkkenrulle.
  • Steg nu aubergine stykkerne, når du har tørret overskydende væske af, på panden med olivenolie til de også bliver møre.
  • Læg dem, som de andre, på et par stykker køkkenrulle og sæt til side.

Cremet topping

  • Pisk æggene og græsk yoghurt sammen til en glat masse – det ser i starten ud, som om det skiller, men pisk bare lidt mere så samler det sig.
  • Smuldr fetaen ned i skålen og riv 2/3 del af parmesanosten heri. Rør det hele godt sammen.
  • Tilføj lidt salt og friskkværnet peber.

Samling

  • I et smurt ildfast fad – helst med gode høje sider, ligges først et lag kartofler, derefter et lag aubergine og til sidst et lag squash.
    Grøntsagsbund til moussakka
  • Kødsovsen fordele jævn ovenpå grøntsagsbunden.
  • Det hele toppens med en cremet topping, jævn fordel og det sidste parmesanost rives hel over som et låg.
    Cremet topping til moussaka
  • Bages i ovn ved 155 gr. varmluft i 40 min.
    Revet parmesan på toppen af moussaka
  • Lad moussakaen stå og hvile i 30 min inden servering. Velbekomme.
    En klassisk græsk moussaka

Velbekomme !

Tip: Prøv at servere mine lækre hjemmelavede Naan brød til, de passer super godt hertil og er ganske enkle at lave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering