Sannes Bord

Øl braiserede svinekæber

Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig aften i går, hvor et par skønne venner var på besøg til middag. Der skulle i den anledning lige kræses lidt ekstra om vores smagsløg. Så jeg fik gang i min Römertopf og kreeret en dejlig efterårs ret; Øl braiserede svinekæber med kartoffelmos, bagte rodrodfrugter og en helt fantastik sauce af skyen fra kæberne, uha det var lækkert! (se billedet nederst på siden).

Når jeg vælger at braisere kæberne er det fordi, at det gør dem utroligt møre og lækre. Jeg har valgt en mørk øl – en porter, da den giver en rigtig god og kraftig smag til den sky til saucen.

Servere du disse skønne svinekæber på en sommerdag, så passer nye kartofler og en frisk sommersalat altså også virkelig godt til. Når vi får denne kombination, undlader vi ofte at lave en sauce med fløde, men tager en smule af skyen direkte fra Römertopfen og hælder ud over kæberne.

Øl braiserede svinekæber

Utrolig mør og smagfuld ret.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid3 timer 30 minutter
Ret: Hovedret
Keyword: boller, hovedret, søndagsmiddag, svinekæber
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 2½-3 kg svinekæber
  • 4 gulerødder
  • 1 porre
  • 2 løg
  • 5 fed hvidløg
  • 5 skalotteløg helst bananskalotteløg
  • ½ lille knoldselleri
  • 8 cherrytomater
  • 5 laurbærblade
  • 8 hele enebær
  • 3 spsk balsamico
  • et par friske timian- og rosmarinkviste
  • lidt smør til stegning
  • salt og peber
  • Til saucen: 2 dl. fløde
  • 33 cl Porter fx limfjordsporter

Sådan gør du

  • Start med at fylde din Römertopf med vand i både toppen og bunden. Lad den stå i 30 minutter og kassér så vandet.
  • Afpuds kæberne (du behøver ikke være ret grundig, da de langtidstilberedes og derfor bliver meget møre).
  • Smelt lidt smør i en gryde, tilsæt balsamico og friskkværnet peber og svits kæberne heri et par minutter.
  • Rens grøntsagerne og skær dem i i grove skiver. Hak hvidløgene fint.
  • Læg det hele i bunden af Römertopfen. Placér kæberne ovenpå grøntsagerne og hæld øllet ved.
  • Læg krydderurter og cherrytomater på toppen og drys med salt og friskkværnet peber.
    svinekæber tilberedes i römertopf
  • Sæt römertopfen i ovnen i 3½ time ved 160 gr. varmluft.
  • Hæld væden fra kæberne over i en gryde og kog skyen ind til ca. halvdelen. Lad kæber og grøntsager stå i römertopfen med låg på imens.
  • Tilsæt fløden og varm saucen op.
  • Smag til med salt og peber.

Velbekomme !

Tip: Servér svinekæberne med fx kartoffelmos og bagte rodfrugter til.

øl braiserede svinekæber servering
römertopf i ovn

2 Comments on Øl braiserede svinekæber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering