fbpx
Sannes Bord

Osso buco i Römertopf

osso buco med safran kartoffelmos og bagt rosenkål

Osso buco er helt enkelt sagt; Utrolig lækkert! Jeg syntes personligt, at denne skønne simreret bliver allerbedst når den tilberedes i en Römertopf. I Römertopfen bliver indholdet nærmest dampet mørt, mens alle de lækre ingrediensernes saft og kraft trænger ud i den sauce som kød og grøntsager ligger i, hvilket resulterer i en utrolig smagfuld ret.

Denne simreret er en sand italiensk klassiker, som i sin originale udgave serveres med en risotto, men herhjemme er vi mere tilhængere af en dejlig cremet kartoffelmos med safran og lidt bagt rosenkål til.

Hele herligheden toppes selvfølgelig med en skøn gremolata af persille, citron og hvidløg – mums!

Nederst på siden, kan du se min baby udgave, som vores tvillingepiger elsker at spise. Retten kan servers til børn over 6 måneder og der skal tilsættes modermælkserstatning (mme). Vil du istedet for mme bruge udpumpetbrystmælk, skal du ikke spæde retten op med kogevandet.

Osso buco i Römertopf

Osso buco er helt fantastisk lækkert, mært og saftigt når det laves efter denne opskrift.
Forb. tid35 min
Tilb. tid3 t 30 min
Ret: aftensmad, Hovedret, simremad, stegeso
Køkken: Amerikansk, Fransk
Keyword: oksekød, ossobuco, römertopf, simremad, stegeso
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Osso buco

  • 6-8 stk osso buco
  • 3 stk gulerødder
  • 3 løg
  • 5 fed hvidløg
  • ½ knoldselleri
  • 3 stænger blegselleri
  • 2 spsk tomatpasta
  • 2 ds flåede tomater
  • 2 dl hvidvin
  • 6 dl okseboullion (2 terninger i)
  • Olivenolie
  • 2 laurbærblade
  • ½ dl hvedemel
  • salt og peber

Safran-kartoffelmos

  • 1-1½ kg kartofler
  • 1 g safran
  • 50 g smør
  • 1 dl (sød)mælk
  • salt

Bagte rosenkål

  • 400 g rosenkål
  • olivenolie
  • flagesalt
  • lidt sesamfrø

Gremolata

  • 1 dl hakket persille
  • ½ citron (skal)
  • 1 fed hvidløg

Sådan gør du

Osso buco i Römertopf

  • Start med at stille din Römertopf i blød i 30 min.
  • Tør dine kødstykker af med lidt køkkenrulle og klip 3-4 steder rundt i kanten. På denne måde undgår du at stykkerne krøller når de steges.
  • Bland i en dyb tallerken, mel med rigeligt salt og peber og vend kødstykkerne heri.
  • Kom en god sjat olivenolie i en tykbundet gryde og steg kødet af heri ved middel-høj varmen – de skal gerne få en fin skorpe. Alt afhængig af størrelsen på din gryde, så steg gerne et par stykker ad gangen.
  • Hak løg og hvidløg fint og steg det glasklart i den resterende olie i gryden (tilsæt evt. lidt mere olie, hvis der ikke er så meget tilbage).
  • Hak gulerødder, selleri og blegselleri fint og svits det af, sammen med løgene et par min.
  • Tilsæt vin, laurbærblade, flåede tomater og tomatpasta og rør det hele sammen. Lad det koge i 5 min.
  • Hæld halvdelen af sovsen i bunden af Römertopfen. Læg kødstykkerne ovenpå og hæld derefter det sidste sovs hen over kødstykkerne.
  • Tilsæt boullion så det lige dækker alt kød.
  • Så skal den bare ind i ovnen ved 200 gr. alm. ovn og hygge sig i 3 timer.
  • Efter 3 timer tages Römertopfen ud og lades stå og trlkke i 30 min. under låg.

Safran-kartoffelmos

  • Skræl kartoflerne og skær dem i terninger.
  • Kog kartoflerne i usaltet vand tilsat safran i 20 min.
  • Hæld vandet fra og tilsæt smør og mælk lidt efter lidt.
  • Pisk kartoflerne til mos og smag til med salt.

Bagte rosenkål

  • Rens rosenkålene og skær dem i halve.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir og hæld lidt olivenolie hen over.
  • Drys med flagesalt og sesamfrø.
  • Bages ved 200 gr. alm ovn i 30 min. (imens kødet står og trækker).

Gremolata

  • Bland hakket persolle med citronskal og presset hvidløg i en skål. Drysses over kødet ved servering.
osso buco med safrankartoffelmos og bagterosenkål
Jeg beregner 1 – 2 stykker kød pr person alt afhængig af kødets størrelse. 

Tip: Nu da jeg er blevet mor, er jeg begybdt at lave vores mad i baby udgaver, her får du lige min baby-osso buco opskrift, som vores piger elsker:

Husk, at hvis du vil gemme en portion babymos til senere, hvad enten det er til dagen efter, eller du fryser det ned, så skal du først tilsætte mme til mosen lige inden servering.”

Osso buco til baby 6+ mdr.

Dejlig opskrift på babymad, osso buco. For børn +6 mdr.
Forb. tid10 min
Tilb. tid2 t
Ret: babymad, babymos
Køkken: Dansk
Keyword: 6+mdr, babymad, babymos, ossobuco
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 50 g osso buco
  • 1 gulerod
  • 2-3 kartofler
  • 2 tomater
  • 1 champignon
  • ½ lille sød kartoffel
  • 50 g butternut squash
  • 2 tsk smør
  • 6 måleskeer mme

Sådan gør du

  • Skræl gulerod og kartofler og skær dem i terninger.
  • Skær skralden af dit stykke butternut squash og sker den i terninger
  • Skær champignon og tomater i tern.
  • I en gryde kommes kød og grøntsager sammen med 2- 3 dl. vand, så det dækker det hele.
  • Lad det hele koge i 2 timer.
  • Tag kødet op og hæld vandet fra (gemmes til at spæde op med).
  • Blend først grøntsagerne til mos tilsat smør. Blend kødet med lidt af kogevandet først og derefter med mosen. Spæd til med vand, til mosen har den ønskede koncistens.
  • Lad mosen køle ned (gem evt. en portion til fryseren). Kom mme i og rør det godt rundt.
  • Serveres lun.

1 Comment on Osso buco i Römertopf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering