fbpx
Sannes Bord

Pirogger med (spicy) skinke og ost

Pirogger med skinke og ost – ja tak!
Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen – jeg elsker simpelthen pirogger. De er bare så indbydende, hyggelige og lækre. Og ja så er de faktisk super praktiske, da de jo er lukkede og derfor nemme at have med i madpakken, picnickurven eller i hånden på farten.

I denne opskrift har jeg fyldt de skønne små pirogger med skinke og ost, en klassisk kombination, som vi kender den så godt fra en god toast. Jeg har tilføjet lidt chili, så den bliver lidt spicy, men uden at være stærk på nogen måde. Faktisk syntes jeg, at chilien er med til at fremhævet osten rigtig godt.

Jeg bruger en rød cheddar ost i disse pirogger, da den giver en god smag og konsistens til fyldet. Du kan sagtens udskifte denne ost med en anden ost, hvis du har en anden favorit.

Pirogger med skinke og ost, mild spicy

Lækre små madbrød med dejligt fyld af skinke og ost, samt mild smag af chili.
Forb. tid20 min
Tilb. tid1 t 20 min
Hæve tid1 t 30 min
Ret: brød, madbrød, Snack
Keyword: madbrød, pirogger, snack
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

Dej til pirogger

  • 3 dl mælk
  • 40 g gær
  • 2 æg
  • 1 spsk creme fraiche
  • tsk salt
  • 50 g smør
  • 100 g fuldkorns hvedemel
  • 750-800 g hvedemel
  • 1 æg til pensling
  • lidt sesamfrø til drys (kan undlades)

Fyld til piroggerne

  • 400 g skinkestrimler
  • 400 g rød cheddar ost
  • 1 grøn chili
  • ½ rød chili

Sådan gør du

  • Start med at lave dejen til piroggerne, da dejen skal hæve.
  • Varm mælk op i en lille gryde, mens du smelter smørret heri. Lad det køle lidt af til ca. 37 grader. og rør så gæren ud i mælkesmørret.
  • Hæld blandingen op i en skål (jeg bruger en røremaskine) og tilsæt de øvrige ingredienser, men hold lidt igen med melet – det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele.
  • Ælt dejen i 10 minutter (på røremaskinen, skal det være på mellemste trin).
  • Lad dejen hæve, helst under plast, i 1 time.
  • Forbered fyldet i mellemtiden. Hak chili og skinkestrimler fint og bland dem i en skål.
  • Dej dejen i 36-40 små boller. Rul hver dejklump ud til en tynd cirkel.
  • Kom ca. 1 spsk. skinke og 1 spsk. ost på hver cirkel. Fugt en finger med lidt vand og fugt halvdelen af dejens kant, eller brug lidt æggehvide.
    pirogger med skinke og ost
  • Fold dejen over midten, så du har en halvmåne og pres enderne sammen hele vejen langs samlingen, først med fingrene og derefter med en gaffel.
  • Pensel piroggerne med sammenpisket æg og drys med lidt sesamfrø.
  • Bages på bagepapir ved 220 gr. alm. ovn i 20 minutter.

Velbekomme !

Tip: Prøv også mine pirogger med græskarfyld eller oksekødsfyld.

2 Comments on Pirogger med (spicy) skinke og ost

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *