Sannes Bord

Pølsebrød til hotdogs

pølsebrød / hotdogsbrødDer er noget virkelig hyggeligt over hotdogs, og de bliver altså bare meget bedre hvis du selv bager dine pølsebrød / hotdogbrød. Jeg giver dem et drys af sesamfrø, men dette er mest for pyntens skyld, så dette er bestemt ikke et must. Disse pølsebrød er supre lækre som pølsebrød/ hotdogsbrød, men du kan også sagtens bruge opskriften til fx pølsehornsbrød i stedet.

Hvis du nu skal i gang med hotdogs’ne, så prøv også min opskrift på hjemmelavet remoulade, hjemmelavet ketchup og agurkesalat.

Det skal du bruge (giver 12 pølsebrød)
  • 25 g gær
  • 1½ dl. lunkent vand
  • 1 dl. (sød)mælk
  • 1 æg
  • 1 spsk. smagsneutral olie
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 spsk. sukker
  • 100 g. fuldkornshvedemel
  • 375-400 g hvedemel
  • 1 æg til pensling + lidt sesamfrø
Sådan gør du
  1. Opløs gæren i vandet i en skål
  2. Tilsæt salt, sukker, kardemomme, olie, æg og mælk og rør det sammen.
  3. Tilsæt fuldkornshvedemel og det meste af hvedemelet, rør godt rundt.
  4. Tilsæt mel indtil dejen er samlet men stadig lidt fugtig.
  5. Ælt dejen godt (jeg bruger en maskine på trin 3 ud af 6 i 5 minutter).
  6. Lad dejen stå i skålen og hæve tildækket i 1 time
  7. Smør en lille smule olie på bordet og dine hænder, så dejen ikke klistre fast.
  8. Del dejen i 12 stykker, form dem til pølsebrød og kom dem på en bradepande med bagepapir, placér dem lidt tæt, så de bager sammen under bagningen.
  9. Lad pølsebrødene efterhæve i 30 minutter.
  10. Pensel med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
  11. Bag brødene ved 200 gr. alm ovn i 15 minutter.

Velbekomme !

hotdog

3 Comments on Pølsebrød til hotdogs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *