Sannes Bord

Pølsehorn

pølsehorn

Herhjemme er pølsehorn virkelig i høj kurs. Når vi skal på ferie, køre en lang tur eller bare har lyst til lidt lækkert i madpakken, så bliver der altid bagt pølsehorn.

Denne opskrift giver nogle dejlige luftige og lækre pølsehorn og da jeg tilføjer lidt fuldkornsmel, så mætter de faktisk også ret godt. Du kan sagtens lave en dobbelt portion og så fryse dem til senere brug. Det er jo altid dejligt

Jeg smøre lidt ketchup på indersiden, fordi det bare er lækkert, men det kan du sagtens undlade.

Det skal du bruge, giver 20 pølsehorn

  • 125 g smør
  • 2½ dl lunt vand
  • 1 dl neutral yoghurt
  • 1 æg + 1 æg til pensling
  • 25 g gær
  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. salt
  • 100 g fuldkorns hvedemel
  • 600-650 g hvedemel
  • 10 pøler
  • Evt. lidt ketchup

Sådan gør du

  1. Smelt smørret i en gryde ved lav varme.
  2. Tag gryden af varmen og tilsæt den kolde yoghurt.
  3. Tilsæt gæret og rør det ud i gryden og tilsæt så æg.
  4. Rør fuldkornsmel, sukker og salt sammen i en skål.
  5. Kom melblanding, æggemasse og lunt vand i en skål og tilsæt mel indtil dejen slipper siderne, men stadig er lidt fugtig.
  6. Ælt det hele godt sammen. Har du en røremaskine sætter du den på lidt under medium hastighed og lader den ælte dejen i 12 minutter.
  7. Lad dejen hæve under et klæde i 45 minutter.
  8. Kom pølserne i en skål med lunt vand i 10 minutter før du skal bruge dem.
  9. Del dejen i to og rul hver portion ud til en cirkel.
  10. Skær hver cirkel ud i 10 trekanter og smør evt. lidt ketchup på hver trekant.
  11. Halvér pølserne, kom ½ pølse på hver trekant og rul dejen rundt om pølsen til et horn.
  12. Lad pølsehornene hæve på en bageplade beklædt med bagepapir i 20 minutter.
  13. Bag pølsehornene ved 200 gr. alm. ovn i 20 minutter.

Velbekomme !

Tip: Pølserne lunes før dejen rulles om dem, på denne måde hæver dejen mere under efterhævningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *