Sannes Bord

Risengrød

risengrød

Risengrød kan nydes hele året, men der er især én særlig tid på året hvor vi nyder denne fine hvide grød, nemlig til juletid. Risengrød er bare en rigtig hyggelig ret, som er nem og billig at bikse sammen.

Har du lidt rester tilovers af din risengrød, så brug den evt. til klatkager, som er gode i madpakken eller på morgenbordet.

Det skal du bruge (2-3 personer)
  • 2 dl. grødris
  • 2½ dl vand
  • 1 L sødmælk
  • En knivspids salt
Sådan gør du
  1. Skyld risene og kassér vandet
  2. Kog ris og vand under omrøring ved middel varme og uden låg i 2 minutter
  3. Tilsæt mælken lidt af gangen mens du røre i grøden
  4. Kog grøden ved svag varme og under omrøring i 10 minutter
  5. Læg låg på og kog grøden i yderligere 25 minutter, hvor du røre i grøden hvert 5. minut, på denne måde forhindre du at grøden brænder på
  6. Er grøden lidt tynd, kog da blot et par minutter længere
  7. Smag til med en knivspids salt
  8. Serveres med kanel sukker (2 tsk. kanal og 4 spsk. sukker), samt en smørklat

Velbekomme !

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *