fbpx
Sannes Bord

Sauerkraut

hjemmelavet sauerkraut i glas

Sauerkraut er faktisk en dejlig spise, som man bruger alt for lidt herhjemme. Denne tyske syrlige klassisker er fuld af saft, kraft og smag, og passer rigtig godt til mange forskellige retter, som det syrlige element.

Især er den selvsagt rigtig god i det tyske køkken. Når den serveres til fx Eisbein, så er den perfekt. Prøv min opskrift på Esibein her.

Jeg bruger i denne opskrift hvidkål, og laver en rå udgave. Den mere traditionelle opskrift, ville gøre brug af en desideret fermentering, men det tager som bekendt noget længere tid, og jeg kan nu godt lide, at der stadig er lidt knas i kålen, når den serveres.

Som alternativ til hvidkålen, kan jeg anbefale at du prøver at bruge et spidskål til din sauerkraut istedet. Det smager også rigtig godt, og det har en rigtig flot lidt mere grønlig farve når det serveres.

Sauerkraut

Lækker rå-syltet sauerkraut.
Forb. tid10 min
Ret: grøntsager, Syltning, Tilbehør
Køkken: tysk
Keyword: saurkraut, syltning, tilbehør
Antal: 4 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • ½ Hvidkål (ikke alt for stort)
  • 1 spsk groft salt
  • ½ dl eddike
  • 1 dl sukker
  • ½ tsk spidskommen
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Snit hvidkålen fint og kom den i en stor skål.
  • Drys salt over, og masser/ klem det hele godt sammen. Der skal lægges lidt krafter i her. Kålen skal masseres indtil den er blevet blødgjort. og begynder at smide væske.
  • Bland de øvrige ingredienser sammen med kålen og kom det hele på et rengjort patentglas. Smag til med salt og peber.
  • Lad din saurkraut stå og trække min til dagen efter og gerne længere.

1 Comment on Sauerkraut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering