Sannes Bord

Skaldyrssuppe

skaldyrssuppe

Denne super skønne skaldyrssuppe er fuld af god smag og passer perfekt, både som en forret eller som en hovedret. Jeg har valgt at den skal indeholde store lækre vannamei rejer (du kunne også sagtens bruge black tigerrejer) og luftige fiskeboller, men denne skaldyrssuppe er også super god hvis du istedet for fiskeboller damper store stykker af lækker hvid fisk, fx havtaske, med under tilberedningen.

Suppe er i min optik altid indbegrebet af hygge og varme. Jeg elsker simpelthen på en våd og kold efterårsdag, at sidde og lune mig på en portion lækker varm suppe og rigtigt mærke, hvordan hele kroppen bliver varmet godt igennem indefra. Jeg må dog indrømme, at jeg ofte er udfordret af, at mange supper har godt af at stå og simre i længere tid og derefter trække lidt før serveringen. I en travl hverdag med to små børn, så kommer det simpelthen bare ikke til at kunne lade sig gøre. Derfor nyder jeg i weekenden, hvor jeg har mere tid, at lave en god stor portion, og så fryse en del af suppen til senere servering. Denne skaldyrssuppe er dog både nem og ikke helt så tidskrævende, så den kan faktisk godt laves på en hverdag. Laver du dog suppen og vil fryse en portion til senere servering, vil jeg da anbefale dig at vente med at tilføje rejer og fiskeboller til når du har optøet og genvarmer suppen, da det giver det bedste resutat for både konsistens og smag.

Opskriften herunder er angivet til 4 portioner, dette er beregnet på at suppen serveres som en hovedret.

Skaldyrssuppe

Krydret og virkelig lækker skaldyrssuppe med rejer
Forb. tid25 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: aftensmad, appetizer, Suppe
Køkken: Middelhavet
Keyword: fisk, forret, hovedret, rejer, skaldyr, suppe
Antal: 4 portioner
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 1 stort Løg
  • 1 Squash
  • 5 fed Hvidløg
  • ½ tsk Hakket frisk ingefær
  • 5-6 skiver Soltørrede tomater i olie
  • 75 g Baby spinatblade
  • 4-5 topskud Friske basilikumsblade
  • dl Grøntsagsbouillon
  • 400 g Hakkede tomater (jeg bruger dem fra dåse)
  • ½ lille Frisk rød chili
  • dl Fløde
  • 1 dåse Fiskeboller
  • 300 g Vannamei rejer el. Black tiger rejer
  • 1 drys Flagesalt
  • Olivenolie til stegning
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Hak løg, hvidløg (gem 1 hvidløg til rejerne) ingefær, basilikumsblade, chili (med tag kernerne efter smag – jo flere kerner og skarpere smag af chili) og soltørrede tomater fint og skær squashen i tern. Lad ingredienserne ligge hver for sig, da de skal tilføjes lidt efter lidt.
  • Varm ca 1 spsk olivenolie godt op i en gryde og steg squash-ternene til de bliver gyldne og får lidt ristet skorpe.
  • Tilføj hakket læg og steg dem, nu ved middel varme, til de bliver klare.
  • Tilsæt ingefær og (4) hvidløg, samt soltørrede tomater og chili og steg det kort, tilsæt så basilikum og baby spinatblade og rør godt rundt.
  • Tilsæt bouillon og tomater og lad suppen koge ved svag varme i 5 min.
  • Imens suppen koger, varmes lidt olivenolie godt op på en pande.
  • Tilsæt det sidste fed hakket hvidløg og steg rejerne med et drys af flagesalt. 1-2 min, men kun til de lige akurat ikke længere er grå. Pas på de steges for meget, så bliver de lidt kedelige.
  • Tilsæt fløde, rejer og fiskeboller i suppen og varm op til kogepunktet.
  • Smag til med salt og (friskekværnet) peber.
  • Servér og velbekomme.
    skaldyrssuppe

Tip: Servér din skaldyrssuppe med frisk brød til, prøv fx mine lækre suppebrød eller et par skiver af mit skønne kurvebrød.

Hvis du god kan lige denne suppe, så prøv også min nemme fiskesuppe, som virkelig også smager fantastisk.

nem fiskesuppe med bacon og dild

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering