Sannes Bord

Stegt flæsk med persillesovs

Stegt flæsk med persillesovs og kartofler

Stegt flæsk er jo en klassisker af de allerbedste. Denne skønne danske ret, smager fantastisk og er faktisk ret nem at lave.

Traditionen tro, skal der serveres kartofler og persillesovs til. Nogle vil også gerne (som i sangen) have rødbeder til. Retten gør sig særligt godt om sommeren, når de første nye kartofler kan hentes ind og nydes. Men du kan sagtens få en god omgang stegt flæsk på en vinterdag alligevel.

Jeg laver min flæsk i ovnen, da jeg syntes at det giver den mest jævne og ensartede stegning. Er du mere til at stege dit flæsk i en pande, kan du også sagtens det. Her skal du dog kun bruge ganske lidt fedtstof at stege i, da det hele ellers kommer til at ligge og “soppe” lidt.

I opskriften bruger jeg flagesalt til at salte mit flæsk med, da det giver en super lækker salt-smag og lidt knas, men du kan godt bruge almindelig fint salt hvis det lige er hvad du har ved hånden.

Stegt flæsk med persillesovs

Dansk nationalret, lækker og nem!
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid45 minutter
Ret: aftensmad, Hovedret, svinekød
Køkken: Dansk
Keyword: aftensmad, danskmad, flæsk, hovedret, svinekød
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 900 g flæsk
  • lidt flage-salt og peber
  • kg kartofler

Persillesovs

  • 1 bundt persille
  • 2 spsk hvedemel
  • 4 dl mælk
  • 50 g smør
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at drys (friskkværnet) peber og flage-salt på dit flæsk på begge sider.
  • Læg kødstykkerne på en rist over en badepande beklædt med bagepapir.
  • Steg flæsket i ovnen ved 175 gr. varmluft i 40-45 min (hold øje med at det ikke bliver brændt af). Stegetiden kan variere lidt ifht. hvor tykke skiver af flæsk du har.
  • Skræl og kog kartoflerne i let-saltet vand i 20 min.

Persillesovs

  • Smelt smørret i en gryde og rør melt ud i smørret til en "mel-bolle".
  • TIlsæt mælken lidt efter lidt under omrøring og kog sovsen et par minutter.
  • Smag til med salt og peber.
  • Tilsæt persille til sovsen lige inden servering (sovsen skal endelig ikke koge efter persillen er tilsæt).
  • Servér din stegte flæsk med kogte kartofler og persillesovs.

Velbekomme !

stegt flæsk med persillesovs og kartofler

Tip: Hvis du vil servere stegt flæsk med rødbeder til, hvad så med selv at prøve at sylte dem og fx bruge en bolsjebede? Prøv min opskrift på syltede bolsjebeder – den er perfekt til flæsk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering