Sannes Bord

Stuvede ærter og gulerødder

 

tallerken med frikadeller, kartofler og stuvede ærter og gulerødder

Stuvede ærter og gulerødder er en ret, som er ganske særlig for mig. Jeg husker i min barndom, når jeg var på besøg hos min mormor, at hun og jeg plukkede ærter, hentede gulerødder og plukkede persille i hendes have og så blev der lavet stuvede ærter og gulerødder så englene sang. Jeg har siden jeg var lille, således kaldet retten “mormor-mad” og jeg får en helt nostalgisk følelse hver gang den kommer på bordet.

Denne opskrift er nem at gå til, og jeg syntes den smager som hjemme hos mormor. Sovsen passer godt til de gode gammeldags danske retter såsom frikadeller (se billedet) eller karbonader, men den kan sagtens serveres til andre retter fx kylling eller fisk.

Det skal du bruge
  • 5 dl. ærter
  • 5-6 gulerødder
  • 5 dl. mælk
  • 30 g smør
  • 2-3 spsk. hvedemel
  • Salt og hvid peber
  • evt. frisk persille
Sådan gør du
  1. Skær gulerødderne i tern og kog dem i let saltet vand i 4 min.
  2. Smelt smørret i en gryde og tilsæt mel. Rør det sammen til en mel-bolle
  3. Tilsæt mælk lidt ad gangen mens du pisker hele tiden.
  4. Kog sovsen op og smag til med salt og peber.
  5. Tilsæt ærter og gulerødder og lad dem koge med 1-2 min.
  6. Tilsæt persille og servér.

Velbekomme !

1 Comment on Stuvede ærter og gulerødder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *