Sannes Bord

Svensk pølseret

svensk pølseret

Svensk pølseret er en vaskeægte klassiker fra min barndom. Jeg husker, at denne ret var noget af det første vi lavede i hjemkundskab, og det smager jo faktisk rigtig godt.

Svensk pølseret er en rigtig dejlig, nem og hurtig ret, som egner sig godt til fx en travl hverdagsaften, da den ikke kræver det helt store forberedelse, kun at der er forkogt nogle kartofler, men så har du også mad på bordet i løbet af ca. 15 minutter.

Det skal du bruge (4 personer)

  • 750 g kogte kartofler i tern
  • 8 røde pølser i 1 cm tykke skiver
  • 2 løg i tern
  • 2 spsk. ketchup
  • 2 spsk. paprika
  • 1 dåse tomatpuré
  • 25 g. smør
  • 1½ dl. mælk
  • 1 dl. fløde (du bestemmer selv hvor sund den skal være)
  • Salt og peber
  • Evt. lidt frisk purløg

Sådan gør du

  1. Svits løgene i smørret til de bliver glasklare.
  2. Tilsæt paprika og pølser og svits det med i 1 minut.
  3. Tilsæt tomatpuré, ketchup og kartofler og rør det hele godt sammen.
  4. Tilsæt mælk, rør det hele godt sammen og lad det simre i 5 minutter. Rør rundt et par gange undervejs.
  5. Tilsæt fløde, lad det koge op og tykne.
  6. Smag til med salt og peber.
  7. Drys evt med lidt purløg.

Velbekomme !

Tip: Prøv at tilsætte ½ fint hakket rød chili og 1 fed fint hakket hvidløg, det giver lidt ekstra varme til retten.

2 Comments on Svensk pølseret

    • Tak for din besked 🙂 Ja det er vidst en smagssag hvor meget sovs der skal til, men jeg kan nu godt lide denne udgave af retten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *