Sannes Bord

Svinekæber i portvinsglace, sous vide

svinekæber i portvinsglace med tilbehør

Svinekæber i portvinsglace smager simpelthed helt fantastisk, hvis du spørger mig. Svinekæber er et utrolig lækkert stykke kød. Da det nærmest kun består af muskel bliver det med den rette tilberedning, utrolig mørt og saftigt.

Jeg har i denne opskrift tilberedt mine svinekæber i sous vide og derefter en kort tur på panden i en rigtig klisteret portvinsglace. At tilberede svinekæberne i en sous vide, tager lang tid, men kødet bliver utrolig mørt og beholder alt saft og kraft.

Jeg har valgt at servere mine svinekæber med lidt bagte kartoffel stykker med rosmarin og lidt asiatisk inspireret pandegrønt af pok choi og hvide asparges.

Prøv også min opskrift på øl braiserede svinekæber tilberedt i Römertopf, serveret med kartoffelmos og bagte rodfrugter. Det er virkelig også en lækker og smagfuld ret, hvor tilberedningstiden er noget kortere (3½ time), men kødet stadig bliver utrolig mørt og saftigt.

svinekæber i portvinsglace med tilbehør
Udskriv
5 fra 1 stemme

Svinekæber i portvinsglace, sous vide.

Super lækker opskrift på de møreste og lækreste svinekæber i en skøn portvinsglace.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid10 minutter
Sous vide18 timer
Ret: Hovedret
Keyword: glace, hovedret, portvin, svinekæber
Antal: 2 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 4 ferske svinekæber

Portvinsglace

  • ½ dl sukker
  • 2 spsk brun farin
  • dl portvin
  • 3 spsk balsamico
  • 1 spsk soya

Asiatisk inspireret pandegrønt

  • 1 pok choi
  • 6-7 friske hvide asparges
  • 2 forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk sesamfrø
  • lidt olivenolie og soya til stegning
  • groft salt og (friskkværnet) peber

Bagte kartoffelstykker

  • 600 g kartofler
  • 2-3 kviste rosmarin
  • lidt olivenolie
  • salt og (friskkværnet) peber

Sådan gør du

Svinekæberne

  • Start med at fjerne den store sølvfarvede sene på kæberne.
  • Krydr kæberne med friskkværnet peber.
  • Kom kæberne i vacumposer og tilbered dem i sous vide ved 65 grader i 18 timer.
  • Tag svinekæberne ud af posen og kom dem i panden med portvinsglacen og skru ned på mellem varme. Lad kæberne stege i glacen i 6-8 minutter, mens du ofte hælder glace over dem.
  • Sluk for panden og lad dem stå i 2 minutter før servering.

Bagte kartofler med rosmarin

  • Skyld kartoflerne og skær dem i mundrette stykker.
  • Kom alle ingredienserne i en acti fry og lad den stege i 35-40 minutter.
  • Hvis du ikke har en acti fry, så kom kartoffelstykkerne i en frysepose med lidt olivenolie, salt og peber og ryst posen godt.
    Fordel kartoffelstykkerne på en bageplade med bagepapir og drys med lidt rosmarin over. Bag kartoflerne i 45 minutter ved 200 gr. alm ovn.

Portvinsglace

  • Kom alle ingredienserne i en pande og rør det sammen.
  • Kog glacen ned til 1/3 mængde. Den skal være blank og lidt tyk. Det tager ca. 20-30 minutter.

Asiatisk inspireret pandegrønt

  • Skyld pok choi blade og stilke godt.
  • Skær det hvide i stave og bladene i grove strimler.
  • Skræl aspargesne og skær dem i stave.
  • Skær hvidløg og forårsløg i tynde skiver.
  • Varm lidt oliven olie (ca 2 spsk) og soya (1 spsk) godt op.
  • Tilsæt hvidløg og forårsløg og steg det 1 minut.
  • Tilsæt de hvide stænger af pok choi og de hvide asparges og lad dem stege med i 2 minutter.
  • Tilsæt de grønne toppe af pok choi og sesamfrø. Steg indtil bladene begynder at trække sig lidt. Tag så panden af varmen og kryder med groft salt og peber.

Servering

  • Servér svinekæberne med lidt ekstra glace ved siden, bagte kartofler og asiatisk inspireret pandegrønt.

Tip: Prøv at tilsætte ½ fint hakket rød chili til portvinsglacen, dette giver en lidt mere skarp smag.

svinekæber i portvinsglace med tilbehør


5 Comments on Svinekæber i portvinsglace, sous vide

    • Hej Steve.
      Ja jeg tænker sagtens, at du kan bruge rødvin i stedet for portvin.
      Glace på rødvin bliver bare en smule mere kraftfuld i smagen, da portvinen i sig selv jo er lidt sød, så du må lige smage til med en lille smule honning, hvis den skal være lidt sødere.
      Skriv endelig hvordan resultatet blev 🙂

      Venlig hilsen
      Sanne

      • Hej Sanne. Det blev rigtig godt. Jeg til satte ikke honning for syntes der var sukker nok i 🙂
        Venlig hilsen
        Steve

  1. 5 stars
    Vi lavede det til nytårs aften, og lod svinekæberne ligge i sous vide i 22 timer.
    Fantastisk ret, super måltid.
    Et lille tip kan være at starte med glazen lidt tidligere, det bliver den ikke dårligere af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering