Sannes Bord

Syltede blommer med vanilje og kanel

syltede blommer med vanilje og kanel

Syltede blommer smager helt fantastisk, og denne opskrift er ingen undtagelse. Prøv også min opskrift på syltede blommer med rom og vanilje, den er virkelig også skøn, hvor rommen lige giver blommeren lidt ekstra varme. Du finder opskriften på syltede blommer med rom og vanilje her.

Jeg bruger en vaniljestang i opskriften, fordi at smagen er mere intens og lækker end pulver. Men står du ikke lige og har sådan en, så kan du alternativt godt bruger 2 tsk. vaniljesukker. Dog vil jeg sige, at det gode ved at bruge en vaniljestang er, at den kan komme med i glasset efter kogning og derved frigive mere og mere smag, som blommerne står i lagen og trækker. Det samme gør sig gældende for kanelstangen, det smager bedst med en hel stang, men alternativt kan du bruge 1½ tsk. stødt kanel istedet.

blommer, vaniljestang og kanelstang

Jeg vil anbefale dig, at du laver dine blommer som minimum et par dage før du skal bruge dem, allerbedst vil det være hvis de kan få lov, at stå og trække en uges tid.

Opbevar dem et køligt og mærkt sted evt. i køleskabet hvis du ikke lige har en mørk og kold kælder, så bliver de bedst. Holdbarheden er lidt varienrende med alt fra 3-4 uger til måske et par måneder. Hold dog øje med dem og smag lige på lagen inden servering, hvis de er ved at være mere end en måneds tid gammel. Så længe der ikke er mug i glasset, så er de spiselige.

Servér dine syltede blommer, som en dessert med en god kulge vaniljeis til, mums det er lækkert.

syltede blommer med vanilje og kanel
Udskriv
4.67 fra 3 stemmer

Syltede blommer med vanilje og kanel

Skønne og lækre syltede blommer med vanilje og kanel. Perfekt som tilbehør til is.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Dessert, frugt, Syltning
Køkken: Dansk
Keyword: blommer, dessert, kanel, syltning, vanilje
Antal: 8 personer
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • ½ kg blommer
  • 200 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 1 vaniljestang
  • 1 kanelstang
  • ½ citron (saften)
  • 2 ½ dl vand

Sådan gør du

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornen ud. Mas kornene fra hinanden i lidt af sukkeret.
  • Kom de to slags sukker, vaniljesukker, vaniljestang, kanelstang, citronsaft og vand i en gryde og bring det i kog.
  • Lad lagen simre uden låg i 6 min.
  • Skyld og halvér imens blommerne. Hvis du har meget store blommer, kan evt. skære dem i kvarte.
  • Kom blommerne i lagen og lad dem simre under låg i 3 min.
  • Kom det hele i et skoldet patentglas.
    syltede blommer med vanilje og kanel

Velbekomme !

blommer med vanilje og kanel serveres med is

Tip: Skyld evt. dit patentglas i atamon, for at forlænge holdbarheden.

16 Comments on Syltede blommer med vanilje og kanel

    • Hej Winni.
      Jeg bruger 2½ dl vand, det er nu ført ind i opskriften.
      Tak fordi du skrev og gjorde mig opmærksom på fejlen 🙂

      Venlig hilsen
      Sanne

    • Hej Debbie.
      Jeg har ikke prøvet at anvende gule blommer i denne opskrift, men tænker sagtens at du kan få et lækkert resultat med dem også! De røde bliver meget søde, så evt vil de gule blive lidt mere “frugtige” og friske.
      God fornøjelse, lad mig endelig vide hvordan det gik.
      God søndag.

      Venlig hilsen
      Sanne

  1. 4 stars
    Sanne hvad str patentglas skal bruges opskriften skal prøve at der ca bruges til at lave 4 dobbelt opskriften vi bliver ca 22 mennesker og vil gerne have lidt extra tænker 3 1,5 l patentglas.

    • Kære Diana.

      Mit glas er 1 L og den bliver ikke helt fyldt, så 4 x 1 L eller som du skriver 3 x 1,5 L vil jeg sige er nok.

      Venlig hilsen
      Sanne

  2. 5 stars
    De har stået på køl siden de blev lavet og uåbnet ryste Blommer/Lagen rundt engang imellem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering