Sannes Bord

Syltede rødløg

Syltede rødløg er gået hen og blevet meget populær, og ja det forstår jeg faktisk godt – det smager jo fantastisk. Ydermere syntes jeg, at disse både syrlige og søde løg, er super smukke at tilsætte en salat, en burger eller som pynt på en rugbrødsmad. De giver en virkelig skøn farve til maden, og ja man siger jo, at vi spiser med øjnene først, så det er bestemt et stort plus her.

I denne opskrift, har jeg lavet rødløgene, så de kan spises umiddelbart efter at de er afkølede, men selvfølgelig bliver de lige ekstra gode, hvis du lader dem stå på køl et par timer eller til dagen efter.

Jeg bruger rosenpeber til mine syltede rødløg, men hvis du ikke lige ligger inde med det, kan du sagtens bruge almindelig sorte peberkorn i stedet. Rosenpeber, har bare en virkelig skøn smag, og så passer farven jo perfekt til disse løg.

Holdbarheden er ca. 1 måned, evt. længere, da de jo ligger i en eddike/sukker lage, men de begynder at miste lidt farve og sprødhed allerede efter 1 uges tid.

Syltede rødløg

Lækre søde og syrlige rødløg, klar til at spise umiddelbart efter afkøling.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Ret: Tilbehør
Keyword: rødløg, syltning, tilbehør
Forfatter: sannes_bord

Ingredienser

  • 4 rødløg
  • dl sukker
  • dl eddike
  • ½ dl vand
  • 1 tsk honning
  • 8 hele rosenpeber korn
  • 1/4 tsk salt

Sådan gør du

  • Kom eddike, vand, salt, sukker og honning i en gryde og kog det op, så sukkeret smelter væk.
  • Skær dine læge i skiver, ringe eller halv-ringe (alt efter hvad du syntes er lækrest), og kom dem op i lagen og kog dem med i 1 minut.
  • Tag gryden af varmen og lad den stå og køle lidt af.
  • Klargør et patentglas, evt. skyld det i atamon, hvis du ønsker lidt ekstra holdbarhed til dine løg.
  • Hæld løg og lage op i glasset og tilsæt så peberkorn og rør rundt.
  • Lad løgene køle helt af, før du lukker glasset og stiller det på køl.
  • Kan spises umiddelbart efter afkøling, men de bliver også rigtig gode hvis de kan stå på køl et par timer, eller til dagen efter.

Velbekomme !

syltede rødløg i glas

Tip: Prøv at bruge disse syltede rødløg som topping på din hotdog – find min opskrift på hjemmelavede pølse/ hotdogbrød her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering