fbpx
Sannes Bord

Vintersalat (kålsalat)

Vintersalat, kålsalat

En lækker og sprød salat, det går man aldrig galt i byen med. Denne skønne vintersalat, tager form med to af vintersæsonens dejlige og sprøde kålsorter: Hvidkål og rødkål.
Denne vintersalat passer godt til fx kylling, svinekød eller vegetarretter. Prøv fx at servere den til mine kyllingefrikadeller med persille.

Nu er kål både rig på fiber og protein, så det en salat man rigtig gerne må tage flere gange af. Du kan også sagtens tage resterne med i madpakken.

Hvis du ønsker lidt inspiration til variation af salaten, kan jeg foreslå at du skifter mandlerne ud med hasselnøder, og vindruerne kan skiftes ud med æbler i tern. Fremstår salaten en smule syrlig til din smag, kan du tilsætte 1 tsk. honning til dressingen.

Det skal du bruge (4-6 personer)

  • 1/5 af et helt hvidkål
  • 1/5 af et helt rødkål
  • 100 g mandler
  • 2 appelsiner
  • 150 g grønne vindruer
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4 spsk. æbleeddike
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Snit rød- og hvidkål fint.
  2. Skræl appelsinen, skær den i små kvarte både.
  3. Hak mandlerne groft.
  4. Rør olie, eddike, salt og peber sammen til en dressing.
  5. Bland det hele i en skål og server.

Velbekomme !

1 Comment on Vintersalat (kålsalat)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *